Ankestyrelsens principafgørelse A-10-00

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 62, stk. 2

Ansøger havde fået bevilget revalideringsydelse efter den tidligere gældende bestemmelse i bistandslovens § 43, stk. 2, til grafikeruddannelsen i perioden 1. maj 1998 til 30. april 2002. Uddannelsesstedet var en privat virksomhed.

I november 1998 meddelte ansøger til kommunen, at hun mente, hun var berettiget til begyndelseslønnen som grafiker i stedet for revalideringsydelse.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at ansøger var berettiget til at få supplement op til sin lærlingeløn svarende til den mindste overenskomstmæssige løn inden for sit fagområde med en timeløn på 80,40 kr., månedligt 12.864 kr.

Ansøgers forbund havde oplyst, at den mindste overenskomstmæssige løn var 80,40 kr. i timen, svarende til 12.864 kr. pr. måned. Det var samtidig oplyst, at den laveste trykkerløn i området var 4.615 kr. pr. uge, svarende til 19.998,33 pr. måned.

Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for at yde løntilskud op til et højere niveau end mindstelønnen inden for ansøgers fagområde, som var oplyst til en timeløn på 80,40 kr. brutto.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke fandtes godtgjort, at der forelå en aftale om en lokalt højere mindsteløn inden for ansøgers fagområde, samt at nævnet ikke fandt, at det med hjemmel i lovgrundlaget kunne fastslås, at lønnen for uddannede grafiske trykkere på ansøgers arbejdsplads kunne danne grundlag for hendes løntilskud.

Nævnet tiltrådte således kommunens afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at afgørelsen var i strid med praksis på området. Til støtte herfor blev henvist til sag nr. 2 i SM A-4-99, som omhandlede revalidering til uddannelse til maskinarbejder.

Det blev endvidere anført, at det fandtes godtgjort, at der eksisterede en lokalt højere mindsteløn inden for ansøgers fagområde. Til grund for dette henvistes til Grafisk Forbunds lønstatistik fra 1998. Det fremgik heraf, at ingen uddannede grafiske trykkere modtog den oplyste mindsteløn på 80,40 kr.

Den laveste trykkerløn i området var 4.605 kr. brutto pr. uge eller 19.998 kr. pr. måned, hvilket svarede til en timeløn på kr. 125 brutto.

Det fremgik endvidere af statistikken, at en gennemsnitlig løn typisk lå på mellem 5-6000 kr. brutto pr. uge i lokalområdet, svarende til en timeløn på mellem 135 kr. og 162 kr. brutto. En nyuddannet grafisk trykker ville således være sikret en mindsteløn, der var væsentlig højere end den oplyste mindsteløn på 80,40 kr.

Ansøgers lærlingeløn burde suppleres op til den sædvanlige begyndelsesløn for grafiske trykkere svarende til en minimumsløn på omkring 135 kr.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM A-4-99.

Ankestyrelsen fandt, at det var begyndelseslønnen for en uddannet grafisk trykker på ansøgers aktuelle arbejdsplads, der skulle lægges til grund for beregningen af løntilskuddet under ansøgers praktikperiode.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 62, stk. 2, er tilskuddet ved uddannelsesforhold forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der var tale om et minimallønsområde.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at den timeløn på 80,40 kr., som kommunen og nævnet havde lagt til grund for beregningen af ansøgers løntilskud, ikke kunne anses som udtryk for den faktiske begyndelsesløn (timeløn) for en nyuddannet grafisk trykker.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.