Ankestyrelsens principafgørelse C-6-00

Der er kommet nye regler på området

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 28

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 45-49, pkt. 56

En kommune gav afslag på ansøgning om dækning af merudgifter i henhold til lov om social service § 28. Ved vurderingen af merudgiftens størrelse blev der lagt vægt på, at ansøgeren skønsmæssigt havde merudgifter i form af ekstraudgifter på 840 kr. til kost i 14 dage under datterens indlæggelse på hospital. Merudgifter svarede således til i alt 70 kr. pr. måned.

Kommunen begrundede sit afslag med, at for at være berettiget til økonomisk hjælp, er betingelsen, at man har udgifter for mindst 257 kr. pr. måned i 12 måneder. Der gives således ikke hjælp til merudgifter på fx 70 kr. pr. måned.

Endvidere fremgik det af afgørelsen, at såfremt ansøgeren senere fik behov for dækning af merudgifter, og udgifterne oversteg et beløb på 257 kr. pr. måned i 12 måneder eller 3.084 kr. pr. år, var ansøgerne velkomne til at rette fornyet henvendelse til forvaltningen.

Afgørelsen blev ændret af nævnet, som pålagde kommunen at udbetale økonomisk støtte i henhold til lov om social service § 28 til dækning af merudgifter til kost på hospitalet i forbindelse med datterens forestående indlæggelse på hospitalet til operation.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at datterens helbredsmæssige forhold medførte, at hun var omfattet af reglerne i § 28, hvorefter der kunne bevilges dækning af nødvendige udgifter ved forsørgelse herunder økonomisk støtte til merudgifter til eventuel overnatning og forplejning, jf. Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998, pkt. 56.

Det var i sagen bl.a. oplyst, at der anmodedes om betaling af ekstraudgifterne til kost til moderen eller faderen under indlæggelsen, 60 kr. pr. dag. (Kostprisen på hospitalet var 100 kr., minus beløb for sædvanlig kost som oplyst af Forbrugerstyrelsen).

I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at merudgiften i en enkelt måned i forbindelse med datterens hospitalsindlæggelse ville andrage ca. 840 kr. Der udbetaltes p.t. ikke andre merudgifter til familien, idet medicin og rejseudgifter dækkedes via sygehus. Kommunen gav afslag på ansøgningen om ekstra udgifter i form af kost ved datterens indlæggelse på sygehus, med den begrundelse, at de gennemsnitlige månedlige merudgifter var mindre end 257 kr. pr. måned. Forvaltningen fandt sagen af principiel karakter, idet der var tale om en enkeltstående merudgift, og idet sagen ville danne præcedens for kommunernes fremtidige udbetaling af merudgifter til familier, der en enkelt måned har udgifter til medicin etc., der er større end den beregnede merudgiftsydelse på mindst 257 kr. pr. måned. Der blev endvidere spurgt om ydelsen kunne udløses ved fx i en enkelt måned at have merudgifter, hvor udgiften overstiger 1/8 af standardbeløbet, og merudgiften ikke er en løbende udgift. Endelig blev der spurgt om en borger evt. kan samle udgifterne, således at han kan få dækket merudgifter en enkelt måned.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der i forbindelse med opgørelsen af de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter efter servicelovens § 28 skal lægges en minimumsperiode til grund, samt om denne periode kan gå helt ned til 1 måned. Sagen var endvidere antaget som et supplement til SM C-2-99.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til dækning af merudgifter til kost i en måned i forbindelse med sin datters indlæggelse på hospital.

Ankestyrelsen fandt således, at enkeltstående merudgifter på grundlag af konkrete behov, som ikke indgår i løbende månedlige merudgifter, og som udgør mindst 1/8 af det månedlige standardbeløb kan dækkes i henhold til servicelovens § 28.

Ankestyrelsen lagde til grund, at nævnet havde fundet, at datteren var omfattet af personkredsen, jf. § 28, stk. 1.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det følger af servicelovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, at merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet på 2.000 kr.

Det var således ikke grundlag for at antage - som også meddelt i SM C-2-99 - at der i forbindelse med opgørelsen af de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter efter servicelovens § 28, er en absolut minimumsgrænse på 3.000 kr. om året, hverken i løbet af et kalenderår eller på årsbasis. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at der ved opgørelsen af de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter lægges en vis faktisk periode til grund.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at perioden kan gå helt ned til 1 måned ved enkeltstående udgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at merudgifter til kost var afholdt i forbindelse med datterens indlæggelse på hospital, og at udgifterne indenfor 1 måned oversteg 1/8 af standardbeløbet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at udgifterne til kost ikke indgik i andre løbende merudgifter, fastsat på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse.

I forhold til klagen bemærkedes, at der ikke ses at være hjemmel for dækning af mindstebeløbet i en situation, hvor de enkelte månedlige udgifter er mindre end 1/8 af standardbeløbet, men hvor de tilsammen udgør et mindstebeløb, jf. servicelovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2.