Ankestyrelsens principafgørelse P-18-00

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

En 41-årig mand, der tidligere var beskæftiget som elektriker, var i 1986 udsat for en arbejdsulykke, hvor han pådrog sig en højresidigt knætraume. Han forsøgte efterfølgende at uddanne sig som byggetekniker, men opgav dette på grund af knælidelsen.

Ansøger gennemgik efterfølgende en del operationer, som i 1993 resulterede i indsættelse af en knæprotese, der skulle være velfungerende.

Ansøger blev i 1991 optaget på revalideringsklinikken, hvor man pegede på, at han havde gode evner, og såfremt den helbredsmæssige tilstand ændredes, havde han mange ressourcer, der kunne bruges i et realistisk revalideringsforløb.

Ansøger søgte efterfølgende førtidspension, og blev i september 1993 af kommunen tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1 som følge af den højresidige knælidelse.

Ansøger har i flere år benyttet 2 krykkestokke for at aflaste knæet.

I 1995 søgte ansøger forhøjelse af pensionen, men fik afslag herpå. Denne afgørelse blev tiltrådt af Ankestyrelsen i februar 1997. Ankestyrelsen henviste til, at der var mulighed for mere varigt at forbedre erhvervsevnen, hvis han blev omskolet eller lignende, og anmodede kommunen om sammen med ansøger, at overveje og evt. iværksætte yderligere revalidering.

9 måneder efter rettede ansøger atter henvendelse til kommunen om ansøgning om forhøjelse af pensionen. Ved ansøgningen klagede ansøger også over smerter i skuldrene på grund af benyttelse af krykkestokke.

Der var ved røntgenundersøgelse ikke påvist skader af nogen art i skuldrene.

Kommunen gav i september 1998 afslag på forhøjelse af førtidspensionen, da de helbredsmæssige forhold ikke var væsentligt ændret siden tilkendelsen af pensionen. Samtidig blev der lagt vægt på, at der var behandlingsmulighed for at bedre gangfunktionen, og at der var en væsentlig resterhvervsevne, der kunne udnyttes ved revalidering.

Nævnet tiltrådte afgørelsen den 21. december 1999.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis på området på baggrund af højesteretsdom af 22. december 1999.

Ansøger havde ikke ret til mere end tidligere tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk . 3, nr. 1 i lov om social pension.

Begrundelsen var, at erhvervsevnen ikke varigt var nedsat med omkring 2/3. Dette er en betingelse for tilkendelse af mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Ved bedømmelsen af i hvilket omfang erhvervsevnen var nedsat blev der taget hensyn til de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering eller behandling. Der blev desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig virksomhed, alder og beskæftigelsemuligheder m.v.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren havde indopereret en knæprotese, som efter de foreliggende lægelige oplysninger var velfungerende, men at han fortsat havde smerter. Desuden blev der lagt vægt på, at der ikke var påvist nogen bevægeindskrænkning eller andre gener fra skuldrene.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der fortsat var behandlingsmuligheder i form af genoptræning af gangfunktionen, således at han fremover kunne undgå at benytte krykkestokke.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger ud fra alder og helbredsmæsssig tilstand fortsat skulle være i stand til at kunne supplere den tidligere tilkendte førtidspension ved et deltidsarbejde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger tidligere havde været beskæftiget som elektriker, og

at der ved revalidering i 1991 var peget på, at hans evner ikke var til hinder for en mere boglig uddannelse, eventuelt i form af omskoling til byggetekniker eller et lignende erhverv.

Ankestyrelsen opfordrede derfor ansøger til sammen med kommunen at undersøge mulighederne for at opnå sådan beskæftigelse eventuelt efter fornyet revalidering eller arbejdsprøvning.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.