Ankestyrelsens principafgørelse A-3-00

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 5, stk. 3

Ansøger, der modtog revalideringsydelse, søgte i januar 1999 kommunen om at kunne bevare revalideringsydelsen under ferieophold i udlandet. Ferien var planlagt til at vare 8 dage og skulle ligge i perioden 24. juni til 31. august 1999, hvor uddannelsesinstitutionen var lukket.

Kommunen meddelte, at efter lov om aktiv socialpolitik kunne man ikke opholde sig i udlandet, med mindre opholdet var et led i revalideringen.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med begrundelsen, at opholdet i udlandet udelukkende var begrundet i ferieafholdelse.

Nævnet henviste til, at der ikke var angivet særlige forhold som årsag til udlandsopholdet, hvilket efter nævnets opfattelse var en forudsætning for, at retten til hjælp kunne bevares under kortvarige ophold i udlandet.

Nævnet bemærkede samtidig, at kommunen ikke kunne afslå hjælp under ophold i udlandet alene med henvisning til, at man ikke havde ret til at tage på ferie udenfor Danmark, når man modtog revalideringsydelse. Det var nævnets opfattelse, at hjælpen efter en konkret vurdering kunne opretholdes under kortvarige ferieophold i udlandet, hvis der forelå en særlig grund til rejsen.

I klagen til Ankestyrelsen blev der bl.a. henvist til Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om aktiv socialpolitik, pkt. 293, hvorefter personer, der modtager revalideringsydelse bevarer denne i ferieperioder, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket.

Der blev endelig henvist til, at ansøger var fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med, at han modtog revalidering. Han ville derfor ikke forsømme sine studier i den periode, hvor han holdt ferie, da uddannelsesinstitutionen havde lukket i perioden 24. juni - 31. august 1999. Hvis han valgte at holde ferie i Danmark, kunne han i princippet være bortrejst i hele den periode, hvor uddannelsesinstitutionen var lukket, uden at det ville få konsekvenser for udbetalingen af revalideringsydelsen. Kommunens og nævnets fortolkning af loven fandtes derfor både urimelig og diskriminerende set i forhold til resten af den danske befolknings mulighed for frit at kunne holde ferie, hvor man ville.

Det fremgik af et brev af 30. juni 1998 fra Socialministeriet til alle kommuner, at reglen om, at hjælpen kun kan ydes til personer, der opholder sig her i landet bl.a. er begrundet i, at modtageren skal stå til rådighed for eventuelle jobs på det ordinære arbejdsmarked.

Der er imidlertid situationer, hvor en modtager af en forsørgelsesydelse efter aktivloven ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder en revalidend, der følger en uddannelse på et uddannelsessted, som holder ferielukket, og en kontanthjælpsmodtager, der i forbindelse med 11 måneders aktivering har ret til en aktiveringsfri måned. I disse tilfælde vil kommunen kunne stille lempeligere krav og eventuelt give tilladelse til et nærmere afgrænset kortvarigt ferieophold i udlandet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes revalideringsydelse til en ansøger under dennes ferieophold i udlandet i en periode, hvor uddannelsesinstitutionen holdt ferielukket.

Ankestyrelsen fandt, at der som udgangspunkt ikke kunne ydes hjælp efter aktivloven til personer, der afholdt ferie i udlandet.

Begrundelsen var, at der normalt kun kan ydes hjælp til personer, der opholder sig her i landet, jf. aktivlovens § 5 sammenholdt med, at retten til at modtage en forsørgelsesydelse efter aktivloven sædvanligvis er betinget af, at modtageren står til rådighed for arbejdsmarkedet, og herunder deltager i en pålagt aktivering eller for revalidenders vedkommende, følger en godkendt erhvervsplan.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at ansøger havde været berettiget til at afholde 8 dages ferie i udlandet i sommeren 1999 uden at miste retten til revalideringsydelse.

Begrundelsen herfor var, at ferieafholdelsen fandt sted i en periode, hvor uddannelsesstedet havde ferielukket, samt at ansøger som revalidend, ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger kun skulle være bortrejst en kortvarig periode, ligesom han før afrejsen havde kontaktet socialforvaltningen vedrørende rejsen.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.