Sagen angik en politiassistent, som efter anmeldelse af en skudepisode den 5. april 1994 sammen med en kollega ankom til et gerningssted kl. ca. 11.25. De fik oplysninger om, at der var blevet skudt, hvorefter sikrede trængte ind i bygningen og fandt to personer, der var afgået ved døden og en tredje hårdt såret. Sikrede ydede førstehjælp og foretog sikring af stedet med mere. Sikrede havde under aktionen trukket sin pistol. Kl. ca. 11.48 ankom kriminalpolitiet til gerningsstedet, hvorefter de overtog sagen. I tidsrummet fra kl. 11.48 til kl. 13.30 forestod sikrede bevogtningen af gerningsstedet, ligesom han modtog forklaringer fra vidner.
Sikrede havde efterfølgende to samtaler med krisepsykolog. Hændelsen blev ikke anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen på daværende tidspunkt, da sikrede ikke umiddelbart havde psykisk mén.
I forbindelse med en anden undersøgelse nogle år senere blev sikrede gjort opmærksom på, at han formentlig havde psykiske efterveer efter den tidligere episode. Sikrede havde nu udviklet søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed m.m. Episoden havde været en stor psykisk påvirkning, som sikrede troede, han havde lagt bag sig.
Arbejdsskadestyrelsen modtog herefter en anmeldelse i december 1997.
Arbejdsskadestyrelsen afviste ved afgørelse af 23. december 1997 at anerkende det anmeldte tilfælde
som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at dette ikke var tilfældet, idet der efter styrelsens vurdering ikke var tale om en psykisk påvirkning, der i væsentlig grad lå ud over, hvad sikrede måtte forvente i sit erhverv som politiassistent.
Ankestyrelsen tiltrådte ved afgørelse af 30. juni 1998 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i de oplysninger, der lå til grund for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, var beskrevet en hændelse, som kunne anerkendes som et ulykkestilfælde i lovens forstand, jf. lovens § 9. nr. 1.
Ankestyrelsen lagde især vægt på, at hændelsen ikke lå udover, hvad der kunne forventes i arbejdet som politiassistent.
Sikredes advokat bad i brev af 16. september 1998 bl.a. Ankestyrelsen oplyse, hvorfor styrelsen ikke havde taget stilling til, om der forelå kortvarig skadelig påvirkning. Advokaten henviste bl.a. til den kommenterede arbejdsskadeforsikringslov, hvor det var nævnt, at Ankestyrelsen havde anerkendt en kortvarig skadelig påvirkning på ned til 2 timer, hvor påvirkningen havde været af særlig kraftig karakter.
Ankestyrelsen sendte advokatens brev til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tog stilling til mulig anerkendelse som kortvarig skadelig påvirkning efter lovens § 9, nr. 2.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede herefter ved afgørelse af 28. oktober 1998, at der ikke var tale om en kortvarig skadelig påvirkning, som var omfattet af loven.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der viste, at der var sket en kortvarig skadelig påvirkning i lovens forstand. Det fremgik af de fremsendte oplysninger, at sikrede ankom til ulykkesstedet kl. 11.25, og at han blev afløst kl. 13.30. Arbejdsskadestyrelsen vurderede således, at den tidsmæssige udstrækning af hændelsesforløbet havde været for kortvarig til, at det kunne behandles efter lovens § 9, nr. 2.
I klagen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 28. oktober 1998 anførte sikredes advokat bl.a., at påvirkningen ifølge eksperter havde været så voldsom, at den havde udløst posttraumatisk stressreaktion, hvilket gjorde, at skaden måtte kunne anerkendes som en kortvarig skadelig påvirkning, selvom hændelsen på gerningsstedet varede mindre end 3-4 timer. Arbejdsskadestyrelsen havde ikke lagt vægt på, at sikrede også beskæftigede sig med hændelsen, efter han var vendt tilbage til stationen. Det blev videre anført, at der ikke sås at foreligge retsafgørelser, hvorefter den skadelige påvirkning skulle være af 3-4 timers varighed.
Ankestyrelsen tiltrådte ved afgørelse af 19. oktober 1999 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter det anmeldte tilfælde ikke var omfattet af lovens § 9, nr. 2.
Efter sagens genoptagelse, som led i en anlagt retssag, indhentede Ankestyrelsen en erklæring fra en speciallæge i psykiatri.
med overvejende sandsynlighed var årsag til sikredes psykiske symptomer i form af posttraumatisk belastningsreaktion.
