Ankestyrelsens principafgørelse P-4-01

2001

Resume:

Ved beregning af pensionstillægget skulle ægtefællens pension fra Tyskland medregnes i indtægtsgrundlaget.

Da ægtefællen udelukkende havde ret til pension fra Tyskland og ikke samtidig fra Danmark, var den tyske pension ikke beregnet efter EF-forordningen. Der var således ikke hjemmel til fradrag efter reglen i pensionsloven om fradrag for pension udbetalt efter lovgivningen i en EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71.

EF-forordning nr. 1408/71 art. 12, stk. 2 og særregler i art. 46 var endvidere ikke til hinder for at medregne ægtefællens pension fra Tyskland i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg. Ankestyrelsen bemærkede, at EU-dommene C 165/91 og C262/97 medfører, at det ikke er tilladt at nedsætte en vandrende arbejdstagers pension som følge af en pension, som hans ægtefælle modtager fra en anden medlemsstat, når tildelingen af sidstnævnte pension ikke medfører en forhøjelse af familiens samlede indtægter. Ankestyrelsen fandt ikke, at denne betingelse var opfyldt.

Der var heller ikke hjemmel til at foretage et fradrag efter pensionsloven om fradrag for indtægter, idet opremsningen af ydelser i bestemmelsen må anses for udtømmende.

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - forordning nr. 1408/71 -

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 28, stk. 3, nr. 1, § 29, stk. 1 og § 29, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 29, stk. 1, § 29, stk. 3 og § 29, stk. 4, nr. 1

Sagen drejer sig om beregning af pensionstillæg til en kvinde, der boede i Danmark og havde ret til dansk folkepension. Ved ansøgning om folkepension oplyste hun, at hun var samlevende med ægtefællen, der boede i Tyskland, og som modtog en tjenestemandspension fra Tyskland.

Kommunen medregnede den tyske pension i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillægget, idet kommunen ikke fandt grundlag for fradrag efter pensionslovens § 29, stk. 1, jf. § 28, stk. 1, nr. 3, eller efter § 29, stk. 2.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med samme begrundelse.

Pensionisten indbragte sagen for Ankestyrelsen, idet hun bl. a. anførte, at ægtefællen modtog tysk tjenestemandspension, at denne pension var omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, og at den som følge heraf ikke kunne inddrages i indtægtsgrundlaget.

Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen med henblik på afklaring af beregning af pension, hvori indgår udenlandske indtægter, herunder pensionsindtægter, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71.

Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Socialministeriet om anvendelse af § 29 i lov om social pension, når to ægtefæller samtidig har ret til pension, den ene til dansk pension og den anden til tysk pension.

Socialministeriets notat af 30. oktober 2000, hvori er redegjort for de relevante bestemmelser og de relevante domme, blev sendt til klager til orientering og eventuelle bemærkninger.

Ved beregningen af pensionstillæg skulle ægtefællens pension fra Tyskland medregnes i det samlede indtægtsgrundlag, jf. pensionslovens § 29 sammenholdt med pensionslovens § 28, stk. 1-4.

Ankestyrelsen fandt således, at ægtefællens pension fra Tyskland ikke var omfattet af reglen i § 28, stk. 3, nr. 1, hvorefter der sker fradrag for pension udbetalt efter lovgivningen i en EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ægtefællen udelukkende havde ret til pension fra Tyskland og ikke samtidig fra Danmark. Da der ikke var sket en samordning af pensionen med en dansk pension efter forordningens regler, var den tyske pension ikke beregnet efter EF-forordningen og der var derfor ikke grundlag for at foretage fradrag som følge af pensionen.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at EF-forordning nr. 1408/71 art. 12, stk 2 og særregler i art. 46 ikke var til hinder for at medregne ægtefællens pension ved beregningen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg. Ankestyrelsen var opmærksom på EU-dommene C 165/91 og C 262/97, der medfører, at det ikke er tilladt at nedsætte en vandrende arbejdstagers pension som følge af en pension, som hans ægtefælle modtager fra en anden medlemsstat, når tildelingen af sidstnævnte pension ikke medfører en forhøjelse af familiens samlede indtægter. Ankestyrelsen fandt ikke, at denne betingelse var opfyldt.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at der ikke var hjemmel til at foretage et særligt fradrag efter pensionslovens § 29, stk. 2, hvorefter der er mulighed for fradrag af indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn eller overgangsydelse. Der blev herved bl. a. lagt vægt på, at opremsningen af ydelser må anses for udtømmende.

Med hensyn til klagers anbringende om, at ægtefællens indtægt ikke var skattepligtig i Danmark, bemærkede Ankestyrelsen, at det ikke kunne tillægges betydning, at indtægten ikke var beskattet i Danmark, men i Tyskland. Ankestyrelsen henviste herved til pensionslovens § 28, stk. 2, hvorefter Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Med denne hjemmel følger det af § 35 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997, at for indtægter efter lovens § 28, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 28, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Dato for underskrift

15.02.2001

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 1. maj 2020, idet den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 29 § 35 § 28

Journalnummer

600788-00