Ansøger havde arbejdet som jurist i samme virksomhed i mange år.
I 1990 blev ansøger indlagt med en blødning i hjernen.
Ansøger havde en række følger efter blodproppen, bl.a. afasi, let højresidig lammelse, balancebesvær og hukommelsesproblemer.
I starten af 1998 forværres ansøgers tilstand, og han fik problemer med at tale og med at mobilisere ord samt stor sproglig usikkerhed.
Fra 1. april 2000 blev ansøger ansat i et fleksjob i virksomheden. Kommunen bevilgede 2/3 refusion af lønnen i forbindelse med bevillingen af fleksjobbet.
Den 16. juni 2000 søgte Center for Hjerneskade kommunen om betaling af et forløb på 4 måneder, hvor ansøger 2-3 dage ugentligt skulle trænes ved centret. Forløbet ville koste 176.625 kr.
Center for Hjerneskade havde til brug for ansøgningen foretaget en neuropsykologisk forundersøgelse, og ud fra denne havde centret foreslået følgende til bedring af de beskrevne problemer:
Træning af de intellektuelle funktioner med henblik på forbedring af tempoet, opmærksomheden og koncentrationen samt indlæring af kompensationsstrategier med henblik på en mere systematisk og effektiv tilgang til arbejdsopgaverne. Træningen skulle sigte på de sproglige færdigheder i forhold til en mere aktiv håndtering af ordmobiliserings- og benævnelsesvanskelighederne, og der skulle indgå fysisk træning, således at aktivitetsniveauet kunne øges. Endelig mente centret, at ansøger på grund af det langvarige sygdomsforløb havde brug for individuelle psykologiske samtaler.
Kommunen gav afslag på betaling af udgiften på kr. 176.625 til arbejdstræning ved Center for Hjerneskade. Afslaget blev begrundet med, at ansøger siden 1. april 2000 havde været ansat i fleksjob.
Ansøger oplyste i sin klage til nævnet, at han blev henvist til Center for Hjerneskade af det behandlende sygehus.
Lægekonsulenten beskrev ansøgers aktuelle problemer på følgende måde:
Let til moderat reduktion af indlæring og hukommelse og middelsvært forringet psykomotorisk tempo samt et moderat forringet opmærksomheds- og koncentrationsniveau. Der var i øvrigt vanskeligheder ved en del problemløsningsopgaver. Lægekonsulenten udtalte, at der var tale om en permanent forandring af hjernen.
Lægekonsulenten fandt ikke, at træningsforløbet ville kunne bedre ansøgers tilstand væsentlig, og med den begrundelse fastholdt kommunen sit afslag.
I forbindelse med sin remonstration henviste kommunen til aktivlovens § 46.
Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgningen burde have været behandlet i henhold til aktivlovens § 82, og ikke som kommunen havde gjort, lovens § 46.
Nævnet anførte, at man ved afgørelsen lagde vægt på, at ansøger var ansat i fleksjob med 2/3 løntilskud.
Det var nævnets opfattelse, at en person i fleksjob ikke kunne modtage økonomisk støtte i henhold til revalideringsbestemmelserne, fordi det ifølge vejledningen om lov om aktiv socialpolitik var en betingelse for at få tilbud om fleksjob, at personen havde varige begrænsninger i arbejdsevnen, samt at revalideringsmulighederne var udtømte.
Vedrørende aktivlovens § 82 udtalte nævnet, at man fandt behandling/genoptræning nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet i den konkrete sag. Af den grund faldt området ind under det område, hvor lovens § 82 fandt anvendelse. Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på vurderingen fra Center for Hjerneskade samt nævnets neuromedicinske lægekonsulent.
Nævnets lægekonsulent skønnede, at ansøger ville kunne profitere af det foreslåede arbejdstræningsforløb.
I kommunens klage til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ifølge Center for Hjerneskade skulle kommunen indgå i betaling af udgifter der vedrører optræning. Udgifter til behandlingsdelen ville blive afholdt efter sygehuslovgivningen.
Kommunen mente på det grundlag, at det var af principiel betydning at få afklaret, om denne type foranstaltning skulle betragtes som behandling eller genoptræning.
Under sagens behandling inddrog Ankestyrelsen Socialministeriets og Sundhedsministeriets skrivelse af 28. juni 1994, hvoraf det fremgår, at det er pålagt amtskommunerne at yde vederlagsfri behandling - inden for visse bevillingsmæssige rammer - på bl.a. Center for Hjerneskade. Ministerierne henviser til, at behandlingsudgifter afholdes af amtskommunerne efter lov om sygehusvæsenet, mens erhvervsmæssige foranstaltninger, kan finansieres af primærkommunerne efter bistandslovens (nu aktivlovens) regler for revalidering.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der til en ansøger i fleksjob kunne ydes økonomisk støtte til et forløb på center for Hjerneskade efter aktivlovens § 82.
