Ankestyrelsens principafgørelse P-25-01

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 39, stk. 2, nr. 1 og § 42

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 42 og § 38

Borgeren fik tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1 fra 1. december 1994, og pensionen blev beregnet på grundlag af den forventede fremtidige indkomst, i alt 14.700 kr. Dette beregningsgrundlag blev anvendt indtil udgangen af 1996.

Den 9. januar 1997 blev indgivet ny aktuel indkomst i forbindelse med salg af landbrug den 20. august 1996 på 84.400 kr. Beregningsgrundlaget på baggrund af selvangivelsen for 1995, 1996 og 1997 var henholdsvis 236.565 kr, 399.997 kr og 220.868 kr.

Kommunen krævede tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for årene 1995, 1996 og 1997 på henholdsvis 19.548 kr, 65.592 kr og 20.088 kr, i alt 105.228 kr.

Landbrugets Rådgivningscenter klagede til det sociale nævn. Det blev anført, at i 1995 skyldtes de højere indtægter alene højere afregningspriser på svin. Der var ingen produktionsændringer eller lignende. Selv om borgeren havde informeret herom, ville det ikke have betydet, at man havde ændret pensionsberegningen, jf SM P-22-00. Endvidere kendes først ved regnskabets afslutning i maj/juni 1996 med sikkerhed indkomstgrundlaget for 1995. De skattemæssige dispositioner vil en landmand først tage endelig stilling til, når regnskabet afsluttes.

Endvidere var det anført i klagen, at i 1996 og i 1997 var indtægtsforøgelsen alene et udslag af indtægter i form af genvundne afskrivninger og fortjeneste på inventar. Tilbagebetaling kunne tidligst kræves fra salgstidspunktet den 20. august 1994 og 12 måneder frem. Der blev orienteret få måneder efter overtagelsen, og revisor kunne ikke dengang være opmærksom på, at han skulle oplyse om genvundne afskrivninger og havde ikke mod bedre vidende modtaget for meget i pension, jf SM P-23-98 og 17-98.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension med henvisning til pensionslovens § 41 og § 42.

Begrundelsen var, at borgeren ikke gav meddelelse til kommunen om, at hans faktiske indtægter i disse 3 år var højere end det beregningsgrundlag, der var anvendt til pensionsberegningen. Nævnet fandt, at han burde være klar over, at han modtog for meget i pension under hensyn til det lave beregningsgrundlag, der var anvendt.

Nævnet lagde vægt på, at reglerne for virksomhedsskatteordningen blev anvendt, og at borgeren eller hans revisor ikke kunne have været i tvivl om, at hævet overskud fra virksomhed beskattes som personlig indkomst, og at han ville få personlig indkomst herfra i 1996 og i 1997.

I anledning af klagen til Ankestyrelsen blev indhentet oplysning fra kommunen om, at en beregning af tilbagebetalingkravet for perioden 1. august 1996 til 31. juli 1997 ville være den mest gunstige for borgeren.

Nævnet fandt dog ikke grundlag for at foretage mere i sagen, da oplysningen om, at salget fandt sted med virkning fra 1. august 1996 ikke ændrede opfattelsen af, at salgstidspunktet ikke har betydning, når der er virksomhedsordning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelse af pensionslovens § 42 om tilbagebetaling i relation til anvendelse af virksomhedsordningen.

Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke havde været tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Ankestyrelsen fandt, at indtægtsændringer som følge af tilslutning til virksomhedsordning med tilbagevirkende kraft normalt ikke var tilstrækkeligt grundlag for efterregulering. Krav om tilbagebetaling forudsatte, at det i det konkrete tilfælde kunne godtgøres, at pensionisten på forhånd forventede at tilslutte sig virksomhedsordningen og på det grundlag kunne forudse indkomsten, således at oplysningspligten var tilsidesat.

Der henvistes herved til,at krav om tilbagebetaling forudsætter, at det kunne fastslås, at der var udbetalt pension med urette, og fra hvilekt tidspunkt dette var sket, jf pensionslovens § 41 og § 42 sammenholdt med §§ 27-30 og § 39, stk. 1 og stk. 2.

Beregning af pension efter pensionslovens § 30 og omregning af pension på grundlag af forventet fremtidig indtægt efter § 39, stk. 2 forudsætter, at ansøger giver så præcise oplysninger som muligt om grundlaget for skønnet over den fremtidige indtægt, herunder forventninger med hensyn til anvendelsen af virksomhedsordningen. Dette må sammenholdes med, at det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår skal tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår, og at valget således kan ske med tilbagevirkende kraft.

Det fremgik ikke af den konkrete sag, om ansøgeren ved ansøgningen om omregning vidste eller burde have vidst, at han ville tilslutte sig virksomhedsordningen, og hvor meget indtægten i givet fald ville blive. Endvidere fremgik det ikke, fra hvilket tidspunkt ansøger eventuelt senere måtte forudse ændringer af det hidtidige beregninsgrundlag, og i givet fald hvilke indtægter ansøger kunne forudse.

Med hensyn til anbringendet om, at ændringen af beregningsgrundlaget for 1995 kun var en følge af højere afregningspriser på svin, bemærkede Ankestyrelsen, at normale ændringer på afregningspiser normalt ikke ville være tilstrækkeligt grundlag for omregning, hvis der ikke i øvrigt var sket omlægning af virksomheden eller andre væsentlige ændringer. Ifølge pensionslovens § 39, stk. 2 foretages der således omregning i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregnng på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse.

Der henvistes endvidere til SM P-22-00. Efter Ankestyrelsens opfattelse havde det ikke væsentlig betydning for vurderingen af, om der skulle foretages omregning, at pensionen i den offentliggjorte sag var beregnet på grundlag af det seneste afsluttede kalenderår efter § 27, stk. 2, og at pensionen i foreliggende tilfælde var beregnet på forventet fremtidig indtægt ifølge § 30.

Med hensyn til afhændelsen af ejendommen i 1996 bemærkede Ankestyrelsen,a t omregning som følge af den øgede indtægt normalt først kunne få virkning fra tidspunktet for afhændelsen. Der henvistes til SM P-17-98 og SM P-23-98.

Med hensyn til anbringendet i klagen om, at revisor dengang ikke kunne være opmærksom på, at han skulle oplyse om genvundne afskrivninger, bemærkede Ankestyrelsen, at skattereglerne blev ændret med virkning for afståelser efter den 18. maj 1993, således at avancen, som hidtil havde været anset for særlig indkomst, skulle medregnes til kapitalindkomst, og som følge heraf skulle den indgå i indkomstgrundlaget. Der blev henvist til SM P-23-98, hvor det dog i det konkrete tilfælde blev vurderet, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse pensionisten for at have tilsidesat oplysningspligten. I forbindelse med genbehandlingen af sagen måtte kommunen tage stilling til, om der i det konkrete tilfælde var tilstrækkeligt grundlag for at anse ham for at have tilsidesat oplysningspligten.

Ankestyrelsen ophævede således det sociale nævns afgørelse og hjemviste sagen til kommunen for at træffe ny afgørelse vedrørende tilbagebetaling.