Ankestyrelsens principafgørelse U-28-01

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32 og § 33

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 104088-00

Det fremgik af sagen, at sikrede i maj 1993 under sit arbejde som sygehjælper pådrog sig et knæk i ryggen.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte det anmeldte tilfælde som en arbejdsskade efter loven om sikring mod følger af arbejdsskade. Sikrede fik tilkendt 18% i varigt mén og erhvervsevnetab på 50% med udbetaling som løbende ydelse fra 1. august 1998.

Sikrede pådrog sig håndledsbrud på højre side efter et fald i hjemmet den 17. januar 1999.

I januar 2000 fik sikrede mellemste førtidspension i henhold til lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, med virkning fra 1. februar 2000.

Af de lægelige oplysninger i sagen fremgik det, at sikrede havde haft rygsymptomerne i hele perioden efter skaden, at der indtrådte en forværring i tilstanden i 1997 samt at CT-scanning i marts 1998 havde vist discusprolaps svarende til 3. lumbale discus. Sikrede havde smerter i ryggen med udstråling specielt til højre underekstremitet samt regulær restparese medførende dropfod og krafttab ved hofte, knæ, fodled og tæer. Sikrede anvendte ikke hjælpemidler (dropfodsskinne). Der var ikke beskrevet væsentlige muskelforandringer, der kunne formodes at øge faldtendens.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om sikredes fald i hjemmet kunne anses for at være en følge af den anerkendte arbejdsskade.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det fald, sikrede var udsat for i januar 1999, og som medførte højresidig håndledsbrud var en følge af arbejdsskaden, idet hendes tilstand som følge af arbejdsskaden var stationær, da hun faldt og brækkede håndledet. Der var således ikke årsagssammenhæng mellem den indtrufne arbejdsskade i 1993 og det efterfølgende fald i 1999.

Arbejdsskaden fandtes at have medført tab af erhvervsevne på 65%, jf. lovens § 32, stk. 1 og 2. Erstatningen skulle løbe fra den 1. februar 2000.

Begrundelsen for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne var, at følgerne af sikredes arbejdsskade i form af lumbago havde været den væsentligste årsag til hendes arbejdsophør og overgang til mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at sikrede havde vedvarende rygsmerter, bevægelsesindskrænkning og radiculære udfaldssymptomer. Det fremgik således af sagen, at der var let til moderat parese (lammelse) af højre ben, samt moderat parese af højre fods dorsal- og plantarfleksion. Det fremgik endvidere, at sikrede havde forsøgt arbejdsprøvning, men ikke havde kunnet gennemføre den på grund af smerter. Revalideringsinstitutionen vurderede, at sikrede ikke kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, heller ikke på skånevilkår.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for så vidt angik størrelsen af erhvervsevnetabet som følge af rygskaden.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 105740-00

Det fremgik af sagen, at sikrede i september 1997 under sit arbejde som operatør pådrog sig et vrid i venstre tommelfinger, da hun var beskæftiget med nedtagning af emner fra malerbånd.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendt det anmeldte tilfælde som en arbejdsskade. Styrelsen meddelte samtidig, at man afsluttede behandlingen af sagen, da der ikke syntes at være tale om så betydelige følger, at der kunne udbetales erstatning efter loven. Styrelsen lagde herved vægt på, at der efter ulykkestilfældet efter de lægelige oplysninger ikke syntes at blive varigt mén efter ulykkestilfældet.

Sikrede anmodede herefter om at få sin sag genoptaget, og hun henviste til at hun var blevet opereret i begge hænder.

Det fremgik af de lægelige oplysninger, at sikrede havde følger efter et vrid i venstre tommel. Hun havde herved pådraget sig smerter svarende til leddet mellem tommelfingerens mellemhåndsknogle og håndroden. Der var foretaget EMG-undersøgelse, der havde vist tegn på tryk imod midternerven. Der blev derfor foretaget operativ pladsskabende operation på begge håndled - først på højre side i marts 1999 og efterfølgende i juli 1999 på venstre side.

Arbejdsskaden fandtes ikke at have medført varigt mén på 5% eller derover.

Sikredes erhvervsevne fandtes ikke forringet med 15% eller derover som følge af arbejdsskaden.

Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén var, at der efter det oplyste i en speciallægeerklæring fra marts 2000 var tale om smerter i venstre tommelfinger ved bevægelse og belastning, men normal bevægelse også i rodleddet. De beskrevne gener kunne ikke medføre en méngrad på 5 % eller derover.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der ikke var årsagssammenhæng mellem vridtraumet i venstre tommelfinger og de senere opståede gener i begge underarme. Ankestyrelsen fandt det således overvejende sandsynligt at disse gener skyldtes andre forhold end arbejdsskaden.

Ankestyrelsen vurderede, at det forhold, at sikrede havde udviklet en dobbeltsidig lidelse i form af karpaltunnelsyndrom (eventuelt compartmentsyndrom) i begge underarme ikke kunne anses for at have sammenhæng med sikredes tilskadekomst i september 1999, hvor hun under sit arbejde fik et vrid i venstre tommelfinger. Udvikling af den dobbeltsidige lidelse var således efter Ankestyrelsens vurdering hverken en medicinsk eller juridisk følge af den anerkendte arbejdsskade.

Begrundelsen for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne var, at de beskedne følger af arbejdsskaden i form af belastningssmerter i venstre tommelfinger ikke kunne begrunde et erhvervsevnetab svarende til 15% eller derover. Ankestyrelsen fandt således at sikredes ophør på arbejdsmarkedet med overvejende sandsynlighed skyldtes hendes øvrige gener i hænder og underarme, der ikke kunne henføres til følger efter skaden.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.