Det fremgik af anmeldelsen, at sikrede den 25. november 1998 om morgenen pådrog sig en rygskade under snerydning.
Sikrede var ansat som kommunal dagplejer, og hun passede i eget hjem 5 børn i alderen 9 til 21 måneder. Sikredes ægtefælle var om aftenen forinden skadedagen ca. kl. 21.00 ude at rydde sne. Det var frostvejr den pågældende aften. På skadedagen om morgenen fejede ægtefællen igen sne.
Kl. 7.02, hvor sikredes arbejdstid var begyndt kl. 7.00, så hun, at der var nyfalden sne - ca. 2 cm - på parkeringsarealet og ved trappen til døren, hvor børn og forældre skulle ind evt. med barnevogn. Derfor gik sikrede ud for at rydde sneen til side, således at man kunne komme ind. Sikrede skred i det glatte føre og mærkede i forbindelse med et fald et knæk over lænden.
Den kommunale dagpleje oplyste, at der ikke forelå specielle retningslinier for dagplejere vedrørende vedligeholdelse af de til boligen tilhørende omgivelser. Det var meddelt, at som det påhvilte enhver husejer, påhvilede det også dagplejere at holde fortov og indkørsel, så folk ikke kom til skade, hvis der var sne eller isglat.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der ikke var tale om en ulykke, som var omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at sikrede ikke udførte et arbejde (snerydning) for arbejdsgiveren, da skaden skete, men udførte en pligtmæssig aktivitet som grundejer. Der blev endvidere lagt vægt på, at hændelsen var sket under udførelse af arbejde, som det generelt påhviler enhver husejer at udføre. Arbejdsskadestyrelsen fandt
derfor ikke, at det anmeldte tilfælde kunne anerkendes som en arbejdsskade.
Sikredes forbund anmodede om genoptagelse. Det var bl.a. anført, at Arbejdsskadestyrelsen tilsyneladende ikke var bekendt med en dagplejers normale arbejdsopgaver og i øvrigt heller ikke havde klarlagt de sikkerhedsmæssige bestemmelser, der i øvrigt påhvilede en arbejdsgiver og ansatte.
Forbundet anførte, at dagplejere er en personkreds, som ansættes med udgangspunkt i eget hjem, hvor de passer børn i en daginstitutionslignende situation. En dagplejer har en arbejdsuge på 48 timer, som oftest begynder tidligt om morgenen. Dette var ligeledes tilfældet for sikrede, hvor hun på skadedagen om morgenen skulle gøre klar til at modtage børnene i dagplejen. Inden for arbejdstiden foretog sikrede således snerydning.
Forbundet anførte endvidere, at man kunne stille spørgsmålstegn ved, om sikrede var forpligtet til at foretage snerydning. Det var forbundets opfattelse, at der fra kl. 7.00 var tale om en institution. Sikrede havde påbegyndt sit arbejde og sørgede således for, at der på institutionens område var adgang for de forældre, der skulle aflevere deres børn.
Forbundet anførte supplerende, at det var helt afgørende, at det var i arbejdstiden, at sikrede gled i sneen og var ved at falde, og derved pådrog sig et knæk i ryggen. Forbundet fandt det uden relevans, at sikrede som husejer var forpligtet til at rydde fortovet og indkørsel. Det var et naturligt led i arbejdet, at sikrede gik ud og ryddede sneen, så forældre og børn ikke risikerede at komme til skade, når de skulle ind. Forbundet anførte, at det ikke kunne tillægges vægt, at sikrede ikke ifølge sin arbejdsaftale med kommunen var udtrykkeligt forpligtet til at rydde sneen. Forbundet lagde således vægt på, at sikrede udførte en forebyggende indsats, således at ingen kom til skade.
Forbundet anførte endvidere, at hvis sikrede var gået ud for hente en barnevogn eller for at tage imod et barn og var gledet i sneen og derved havde pådraget sig en ryglidelse, så var der vel ingen tvivl om, at der ville være tale om en arbejdsskade. Forbundet oplyste, at der forbundet bekendt fandtes en lignende sag, der var anerkendt. Forbundet henviste tillige til, at Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt et tilfælde, hvor en dagplejemor tømte en jolle for vand for at forhindre, at børnene kravlede op i båden og kom til skade.
Den kommunale dagpleje anførte, at en dagplejer ved ansættelsen skulle stille sin bolig til rådighed. Det skulle sikres, at de børn, der passes i hjemmet, ikke kan komme til skade. Haven skal være indhegnet af hensyn til børnene. Kommunen blander sig ikke i parkeringsforholdene. Det var endvidere anført, at en dagplejer skal sørge for vedligeholdelse og snerydning som det påhviler enhver anden husejer. En dagplejer har pligt til ved arbejdstidens begyndelse at være parat til at modtage børnene, herunder være påklædt og have luftet ud. Dagplejeren har ret til at udføre de gøremål, som hun finder nødvendige, inden børnene ankommer. Dagplejeren er på arbejde, når det første barn er ankommet og indtil det sidste barn er hentet. I arbejdstiden har dagplejeren lov til at udføre små private gøremål, medens børnene sover til middag. En dagplejer arbejder 48 timer om ugen, og arbejdstiden ligger fast for hver enkelt dagplejer. Kommunen udbetaler en fast månedsløn på en 3 eller 4 børns kontrakt.
Forbundet anførte, at sikredes ægtefælle havde ryddet sne klokken 06.00 om morgenen, og at sikrede ryddede den sidste sne, der var faldet. Rydningen skete af hensyn til dagplejeforældrene. Sikredes arbejdstid var fra klokken 07.00 til 17.00, fredag dog kun til klokken 15.00. Den pågældende dag var det ikke aktuelt med modtagelse af dispositionsbarn, der kunne begrunde udvidelse af arbejdstiden. Det første barn ankom klokken 7.10. på skadedagen. Det var anført, at sikrede forberedte dagens aktiviteter, medens hun ventede på sine dagplejebørn. I den første time legede sikrede med børnene efterhånden, som de ankom.
Arbejdsskadestyrelsen anførte, at når en arbejdstager yder et stykke arbejde for arbejdsgiveren i eget
hjem, er arbejdstageren omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jfr. lovens § 9, nr. 1.
Et af de afgørende kriterier ved bedømmelsen af skader, der sker i forbindelse med hjemmearbejde er derfor, om skadelidtes adfærd var bestemt af tjenesteforholdet på tidspunktet for skadens opståen.
Det vil altid være en konkret vurdering om en given skade under hjemmearbejde er en arbejdsskade. Det er en grundlæggende forudsætning for anerkendelse af arbejdsskaden, at den skadelidte på tidspunktet, da skaden indtrådte, var engageret i en adfærd, der kan defineres som arbejde.
Det er til gengæld uden betydning på hvilket tidspunkt skaden indtræffer, da hjemmearbejde netop giver mulighed for at arbejde uden for normal arbejdstid.
Et andet afgørende kriterium er, om skaden er sket under sådanne forhold i hjemmet, at den kan sidestilles med en skade, der sker på den normale arbejdsplads.
Der er i denne forbindelse intet krav om, at arbejdspladsen er fysisk afgrænset fra den øvrige del af hjemmet, ligesom det ikke er afgørende om arbejdsgiveren har haft indflydelse på den fysiske indretning af hjemmearbejdspladsen.
Derimod kan det være et afgørende kriterium for vurderingen, om der er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om tjenesteforholdet, og herunder i hvilket omfang, f.eks pauser er anerkendt af arbejdsgiveren.
En skade, der sker under en anerkendt pause, vil som udgangspunkt være omfattet af loven, uanset om den sker i hjemmet eller på den normale arbejdsplads.
Forbundet har herefter anført, at sikrede på skadedagen, inden for sin arbejdstid som ansat dagplejer med en 48 timers arbejdsuge, var ved at forberede sit arbejde i forbindelse med modtagelsen af dagplejebørn. Dette indebar, at sikrede måtte udføre det arbejde, som hun kom til skade ved.
Det var endvidere anført, at børn normalt deltager i mange af de opgaver som en dagplejer udfører. Såfremt børnene havde opholdt sig i dagplejehjemmet på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført, også inden for arbejdstiden, havde de højst sandsynligt hjulpet til. Sikrede foretog blot dette tiltag på området for, i først omgang at tilsikre forældre og børn var sikret adgang til hendes hjem, hvilket var en forudsætning for overhovedet at være i stand til at udføre arbejdet.
I relation til den kommunale dagplejes redegørelse har forbundet anført, at besvarelsen ikke afdækker det overenskomstmæssige ansættelsesgrundlag, men alene skal opfattes som dagplejelederens svar på de stillede spørgsmål. Svarene fra dagplejelederen henhører ikke under det overenskomstmæssige aftaleområde.
En dagplejer regnes som værende på arbejdet fra det tidspunkt, hvor hun begynder sin dag, bl.a. med de forberedende opgaver, der skal udføres, herunder tilsikre, at ingen kommer til skade, hverken børn eller voksne, når de færdes på arealer, såsom adgangsvejen til dagplejens hjem.
Ankestyrelsen har fra Kommunernes Landsforening indhentet overenskomst for dagplejere, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte.
Det fremgår af overenskomstens § 2, at den ugentlige arbejdstid udgør 48 timer, hvis dagplejeren passer 3-4 fuldtidsbørn. Det fremgår af overenskomstens § 3, at dagplejere på fuld tid er forpligtet til inden for den fastsatte arbejdstid at modtage 3-4 børn i kommunal dagpleje. Ifølge overenskomstens § 4 skal
dagplejeren drage omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af kost, så længe barnet opholder sig i dagplejehjemmet. Dagplejeren skal efterkomme dagplejekontorets henstillinger vedrørende dagplejen samt straks underrette dagplejekontoret, såfremt barnet ikke kan modtages i dagplejen. Der påhviler dagplejeren tavshedspligt om oplysninger om barnet og dets forældres forhold.
