Ankestyrelsens principafgørelse U-19-01

2001

Resume:

Ankestyrelsen har anerkendt en psykisk lidelse som et ulykkestilfælde, idet der var dokumenteret en udefra kommende indvirkning, forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til arbejdets normale udførelse.

Sikrede, der var socialpædagog på et plejecenter var blevet slået to gange på siden af hovedet og sparket mellem benene af en klient. Sikrede slog herefter spontant klienten med flad hånd på højre side af kind/hals.

Der var ikke efter loven grundlag for at afslå anerkendelse under henvisning til, at sikrede forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Ankestyrelsen vurderede, at der i den konkrete sag ikke forelå oplysninger, der kunne føre til, at der var grundlag for at meddele sikrede, at hans eventuelle krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén skulle nedsættes eller helt bortfalde.

Ankestyrelsen lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at sikrede, inden han blev slået i hovedet af klienten, forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1 og § 29

En socialpædagog var i august 1999 under sit arbejde udsat for, at en klient, som han ville irettesætte, slog ham med flad hånd på venstre side af hovedet. Sikrede ville herefter trække sig, men fik så en flad hånd på højre side af hovedet. Da sikrede gik frem mod klienten og verbalt skældte ud over slagene mod hans hoved, sparkede klienten sikrede i skridtet.

I lægeerklæring I fra sikredes læge var det oplyst, at sikrede efterfølgende søgte læge i august 1999 på grund af psykisk uligevægt. Sikrede oplyste ved lægeundersøgelsen, at han var blevet overfaldet af en klient.

Institutionen, hvor sikrede havde arbejdet, indberettede hændelsen til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren bekræftede i brev af 26. august 1999 til institutionen, at indberetningen om magtanvendelse var modtaget tillige med institutionen skriftlige kommentarer.

Vedrørende hændelsesforløbet var det i brevet af 26. august 1999 anført, at sikrede ved hændelsen gik hen til en klient, der havde været grænsesøgende hele dagen, og højlydt beordrede ham ind på hans værelse.

Her begyndte klienten at smække med døren, hvorfor sikrede gik ind til ham og sagde, at "nu var det nok". Klientens reaktion herpå var at slå sikrede med flad hånd på højre side af hovedet. Da sikrede slog ud efter klientens hånd, slog klienten sikrede på den anden side af hovedet. Herefter satte klienten sig på sengen, og sikrede fulgte med, mens han skældte klienten ud. Pludselig sparkede klienten sikrede mellem benene, hvorved især højre testikel blev ramt.

Det blev i brevet konkluderet, at magtanvendelsen herefter bestod i, at sikrede rent spontant slog klienten med flad hånd på højre side af kind/hals.

Ved afgørelse af 23. marts 2000 fandt Arbejdsskadestyrelsen, at der var tale om en ulykke, som var omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede under sit arbejde som socialpædagog var udsat for en pludselig og uventet påvirkning, da en klient slog ham med en flad højre hånd på højre side af hovedet og sparkede ham i skridtet.

I klagen anførte den institution, hvor sikrede havde arbejdet, at det forekom helt ubegribeligt, at denne konkrete episode, hvori der oven i købet var begået en ulovlig magtanvendelse fra sikredes side, kunne udløse anerkendelse af en arbejdsskade. Det virkede stødende, hvis man først kunne udøve ulovlig magt og derefter få forholdet anerkendt som en arbejdsskade.

Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen et brev af 22. november 2000 fra sikredes advokat.

Af advokatens brev fremgik bl.a., at overfaldet skulle anerkendes som en erstatningsberettigende arbejdsskade, idet det måtte lægges til grund som ubestridt, at sikrede under sit arbejde som socialpædagog havde været udsat for en pludselig, uventet skadelig påvirkning, hvor han blev slået med en flad hånd på højre side af hovedet samt sparket i skridtet. Den såkaldte ulovlige magtanvendelse skete efter, at sikrede to gange var blevet slået på hovedet samt sparket i skridtet. Episoden lå altså efter overfaldet. Iøvrigt måtte man nok nærmere betegne sikredes adfærd som en affektreaktion, snarere end ulovlig magtanvendelse.

Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ved ulykkestilfælde i lovens forstand forstås en tilfældig, af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede ved hændelsen gik ind til en klient, der havde været grænsesøgende hele dagen, og sagde, at "nu var det nok". Klientens reaktion herpå var at slå sikrede med flad hånd på højre side af hovedet. Da sikrede slog ud efter klientens hånd, slog klienten sikrede på den anden side af hovedet. Herefter satte klienten sig på sengen, og sikrede fulgte med, mens han skældte klienten ud. Pludselig sparkede klienten sikrede mellem benene, hvorved især højre testikel blev ramt. Sikrede slog herefter spontant klienten med flad hånd på højre side af kind/hals.

Ankestyrelsen vurderede herefter, at der var dokumenteret en udefra kommende indvirkning, forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til arbejdets normale udførelse inden sikrede spontant slog klienten med flad hånd på højre side af kind/hals.

Der var ikke efter loven grundlag for at afslå anerkendelse under henvisning til, at sikrede forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Efter lovens § 29 kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén imidlertid nedsættes eller helt bortfalde, hvis sikrede forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. Sikrede skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke forelå oplysninger, der kunne føre til, at der var grundlag for at meddele sikrede, at hans eventuelle krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén skulle nedsættes eller helt bortfalde.

Ankestyrelsen lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at sikrede, inden han blev slået i hovedet af klienten, forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

15.05.2001

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 1. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 29 § 9

Journalnummer

103007-00