Ankestyrelsens principafgørelse C-2-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 97

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 112, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 52 af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Lov om social service) - pkt. 29, pkt. 30

En 34-årig mand søgte om ændret høreapparatbehandling, idet han ved afprøvning på en privat høreklinik havde fundet frem til at høreapparater af en anden type medførte en klar forbedring af hørelsen i forhold hans nuværende høreapparater.

Ansøger havde i juni 1997 modtaget sine nuværende høreapparater.

Amtssygehuset meddelte den 5. februar 1999 afslag på anmodningen om ændret høreapparatbehandling. Afslaget var begrundet med, at der ikke forelå ændring i ansøgers hørelse, idet audiogram fra 18. november 1998 viste uændret hørelse i forhold til tidligere.

Amtssygehuset havde i et brev den 12. marts 1999 anført, at audiologisk afdeling sædvanligvis følger det princip, at klienten har mulighed for at ombytte det høreapparat, der er udleveret, indenfor 3 måneder efter tildelingen. Klager, der fremføres mere end 3 måneder efter tildelingen, kan kun medføre ombytning af apparaterne, hvis der foreligger ændringer i klientens høremæssige situation, der er relevante og dokumenterede (f.eks. progression af høretabet eller svækkelse af fingermobilitet). I ansøgers tilfælde var der ingen ændring af den høremæssige situation.

I brevet var endvidere henvist til, at høreapparatindustrien konstant fremstiller nye og undertiden forbedrede produkter, og at det ville have uoverskuelige konsekvenser for afdelingens venteliste og budget, hvis høreapparatbrugere skulle have udskiftet apparater i takt med lanceringen af nye typer.

Afslaget blev derfor fastholdt.

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse.

Begrundelsen for hjemvisningen var, at amtssygehuset ikke havde taget stilling til, om høreapparater af mærket Widex Senso P 38 i væsentlig grad bedre kunne afhjælpe ansøgers nedsatte hørelse.

Amtssygehuset meddelte herefter den 21. september 1999, at det tidligere meddelte afslag blev fastholdt.

Af denne afgørelse fremgik, at ansøger på eget initiativ havde afprøvet høreapparatet Widex Senso P 38 og at ansøger foretrak dette høreapparat fremfor 145 DFS Genius II. Bedømt rent subjektivt måtte det således konstateres, at P 38 afhjalp den nedsatte hørelse bedre. Der var derimod intet objektivt, der tydede på, at P 38 i væsentlig grad bedre end 145 DFS Genius II skulle kunne afhjælpe ansøgers nedsatte hørelse. Det blev oplyst, at der ikke forelå uafhængige kliniske undersøgelser, der antydede, at høreapparatet P 38 skulle være 145 DFS audiologisk overlegen. Desuden forelå der ikke ændringer i ansøgers hørelse eller situation, der talte for et høreapparat med netop de optioner, som P 38 havde. Man måtte henholde sig til den lægelige vurdering, hvorefter der ved anvendelse af høreapparat P 38 ikke kunne opnås en væsentlig forbedring af ansøgers nedsatte hørelse.

Nævnet tiltrådte sygehusets afgørelse og meddelte, at ansøger ikke havde ret til udskiftning af høreapparater efter servicelovens § 97.

Begrundelsen var, at det nu fandtes godtgjort, at høreapparater af mærket Widex Senso P 38 ikke i væsentlig grad bedre kunne afhjælpe ansøgers nedsatte hørelse.

Nævnet lagde vægt på det oplyste om, at der ikke forelå nogen uafhængig klinisk undersøgelse, som antydede, at de ansøgte høreapparater skulle være ansøgers nuværende høreapparater audiologisk overlegen, og at der ikke forelå ændringer i ansøgers hørelse eller situation, der talte for høreapparater med netop de egenskaber, som de ansøgte høreapparater havde.

I klagen blev anført, at det fremgik af skrivelse af 12. marts 1999 fra amtssygehuset, som dannede grundlag for nævnets (tidligere) afgørelse, at høreapparatindustrien konstant fremstiller nye og undertiden forbedrede produkter. I klagen blev tillige anført, at amtssygehuset bekræftede, at der er bedre produkter på markedet end dem ansøger bruger. Der blev også henvist til, at sygehuset gjorde opmærksom på, at hvis man klagede over det udleverede høreapparat inden 3 måneder ville det medføre ombytning, men ansøger var på intet tidspunkt gjort bekendt med denne mulighed.

Ankestyrelsen fandt, at der på tidspunktet for amtssygehusets og nævnets afgørelse ikke var grundlag for at imødekomme ansøgningen om ombytning af ansøgers nuværende høreapparater, jf. servicelovens § 97 og §§ 4 og 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter §§ 97 og 98.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgers nuværende høreapparater af typen 145 DFS Genius II var udleveret i juni 1997. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at ansøger gennem Høreinstituttet i februar 1999 søgte om at få ændret sin høreapparatbehandling, således at ansøgers nuværende høreapparater af nævnte type blev ombyttet med høreapparater af typen Senso Widex P 38.

Ankestyrelsen vurderede, at ansøger i 1997 havde fået de bedst egnede og billigste høreapparater udleveret, jf. § 4 i ovennævnte bekendtgørelse, og at de ansøgte høreapparater således ikke var væsentligt bedre egnede. Ankestyrelsen lagde efter en lægelig vurdering vægt på, at de udleverede høreapparater 145 DFS Genius II ville være bedst egnet på grund af deres anti-feed back system. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgik af journaloplysninger den 9. september 1997, at ansøger var tilfreds med de udleverede høreapparater, at han var erhvervsaktiv og høremæssigt klarede sig godt trods et stort medfødt høretab.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at udskiftning af høreapparat normalt først sker efter 4-5 års brug af høreapparatet, medmindre der sker en ændring i ansøgers hørelse. Der henvistes herved til, at der på høreapparater normalt er en garantiperiode på 4 år.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at ansøger på tidspunktet for nævnets afgørelse havde anvendt høreapparaterne i omkring 2 § år og at ansøgers hørelse havde været uændret gennem årene og at der herefter heller ikke var grundlag for at antage at ansøgers hørelse var ændret siden det seneste audiogram fra den 18. november 1998.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede med hensyn til det i klagen anførte om, at der findes bedre høreapparater end typen 145 DFS Genius, at der ikke er lægevidenskabelig dokumentation for, at Widex Senso P 38, som er et digitalt høreapparat, er bedre end 145 DFS Genius. Det bemærkedes, at det efter lægelig erfaring ofte er tilfældet, at nye høreapparater vurderes som bedre end de gamle uden at der er objektive målinger, som underbygger dette.

Ankestyrelsen gjorde endvidere opmærksom på, at der med virkning fra 1. juli 2000 i henhold til servicelovens § 97, stk. 5, kan ydes tilskud på indtil 3.000 kr. pr. høreapparat ved køb af høreapparat hos anden leverandør end den af amtskommunen anviste, hvis ansøger er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse og halssygdomme. Ankestyrelsen henviste desuden til, at det i henhold til bestemmelsen i § 5, stk. 5 og stk. 6 i bekendtgørelse af 27. juni 2000 om ændring af bekendtgørelsen om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens § 97 og 98 fremgår, at for personer, der har valgt at benytte sig af muligheden for at vælge en privat høreapparatleverandør gælder, at der tidligst kan ydes støtte til køb af nye høreapparater, når det eksisterende høreapparat er 4 år gammelt, regnet fra ibrugtagning, medmindre der er indtrådt markant forværring i hørelsen, slitage umuliggør anvendelse af høreapparatet eller høreapparatet er gået tabt ved f.eks. tyveri, brand e.lign.