Ansøger søgte i januar 2000 om hjælp til udgifter i forbindelse med samvær med sin søn.
Ansøger var gift, og både hun og ægtefællen modtog mellemste førtidspension. Ægtefællen modtog endvidere bistandstillæg.
Kommunen vurderede, at ansøger selv havde midler til at afholde 458 kr. af samværsudgiften på i alt 1.167 kr. Restbeløbet på 709 kr. blev bevilget efter aktivlovens § 83. Ved beregningen af rådighedsbeløbet medregnedes bistands- og invaliditetsbeløbet som indtægt.
Kommunen fastholdt efter revurdering, at invaliditetsbeløb og bistandstillæg skulle indregnes i indtægterne. Kommunen henviste til, at ægtefællens bistandstillæg var tilkendt til dækning af hjælp til personlige fornødenheder. Det var oplyst, at ægtefællen selv klarede personlige fornødenheder eller med hjælp fra ansøger. Familien havde efter kommunens vurdering ikke udgifter til personlig hjælp.
Nævnet fandt, at kommunen ikke var berettiget til at medtage invaliditetsbeløb og bistandstillæg ved beregningen af indtægterne efter aktivlovens § 83, idet disse beløb efter pensionsloven var beregnet til at dække specifikke formål som følge af invaliditeten.
Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet beregning og udmåling af hjælp til samværsudgifter.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at det var kommunens opfattelse, at både invaliditetsbeløb og bistandstillæg var beløb, som ansøger og ægtefællen havde til rådighed, hvorfor disse beløb burde indgå i den samlede vurdering af familiens økonomi.
Kommunen henviste til SM-P-2-96, hvoraf det fremgår, at bistandstillæg generelt ikke kan holdes uden for den samlede økonomiske vurdering, som skal foretages efter pensionslovens § 17.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der ved beregningen af rådighedsbeløbet i forbindelse med ansøgning om hjælp efter aktivlovens § 83 til samværsudgifter skal medtages invaliditetsbeløb og bistandstillæg.
