Ankestyrelsens principafgørelse U-27-01

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

04-10-2011

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32

Note:

Afløst af U-4-04

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 102456-01

Arbejdsskadestyrelsen havde i februar 1999 anerkendt et rygtilfælde hos en social- og sundhedshjælper som en arbejdsskade.

Sikrede måtte opgive sit hidtidige arbejde grundet følger efter arbejdsulykken.

I december 2000 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at sikredes tab af erhvervsevne var 25%. Styrelsen besluttede, at erstatningen i form af løbende ydelse skulle have virkning fra den 15. februar 2000. Sikrede havde påbegyndt revalidering på grund af sin rygskade. Fra efteråret 2000 var sikrede optaget på socialrådgiveruddannelsen. Revalideringsforløbet ventedes afsluttet i juni 2004. Fra februar 2001 gik hun på barselorlov til 1. februar 2002.

Sikrede oplyste, at hun ikke afbrød sin revalidering, og ville derfor fortsat modtage revalideringsydelse i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 55.

Arbejdsskadestyrelsen traf herefter den afgørelse, at sikrede ikke længere havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne, da tabet af erhvervsevne var mindre end 15%. Styrelsen henviste til, at hun fra 1. februar 2001 overgik til barsel.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af sikredes ret til erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt som løbende ydelse, når den sikrede overgår til barselorlov.

Sikrede var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt som løbende ydelse efter den 1. februar 2001, hvor hun under sin barselorlov fortsat modtog revalideringsydelse efter aktivlovens § 55.

Ankestyrelsen lagde uprøvet til grund, at sikrede ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 5. december 2000, som ikke havde været indbragt for Ankestyrelsen, fik fastsat et tab af erhvervsevne på 25%, idet erhvervsevnen skønnedes at være midlertidigt nedsat som følge af arbejdsskaden. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev truffet i henhold til § 32 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der blev samtidig fastsat revision i sagen pr. 1. januar 2002.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at ifølge aktivlovens § 55, der var ændret med virkning fra 1. juli 1998, blev det som noget nyt bestemt, at revalidenden bevarede retten til revalideringsydelse, når hun havde ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov nr. 244 af 19. april 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2000 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at standse udbetalingen af den løbende erstatning alene med henvisning til, at sikrede var gået på barselorlov, idet Ankestyrelsen vurderede, at dette forhold ikke kunne ventes at påvirke hendes fremtidige tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 104329-00

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i januar 1998 et ulykkestilfælde, som indtraf den 12. juni 1997, hvor sikrede under sit arbejde fik venstre arm i en valse.

Sikrede fik tilkendt 8% i mén, idet hun havde følger efter klemskade i form af daglige smerter med forværring ved belastning samt nedsat styrke og let nedsat følesans i tommelfinger, men fri bevægelighed af fingre og arm. Sikrede fik desuden tilkendt 25% i erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt som løbende ydelse med virkning fra den 11. oktober 1999.

I oktober 1999 blev sikrede godkendt i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 71 til et kommunalt fleksjob på 30 timer pr. uge i en børnehave med start den 11. oktober 1999. Løntilskuddet udgjorde 2/3 af fagets mindsteløn svarende til 11.366,49 kr. pr. måned incl. tillæg af obligatoriske arbejdsgiverbidrag, men uden andre tillæg såsom anciennitet, overtidsbetaling, bonus, præstationsløn m.v.

Sikrede blev sygemeldt i forbindelse med barsel fra den 7. februar 2000 til 29. december 2000. Sikrede modtog løn fra sin arbejdsgiver under barselorloven.

Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 21. marts 2000 fik sikrede herefter afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, idet sikrede var langtidssygemeldt grundet graviditet. Styrelsen lagde vægt på, at hendes erhvervsmæssige situation aktuelt påvirkedes af andre årsager end arbejdsskaden. Den hidtidige løbende ydelse ophørte pr. 1. april 2000.

Sikrede var fortsat berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 25% udbetalt som løbende ydelse i perioden efter den 1. april 2000.

Begrundelsen var, at der ikke var grundlag for at standse udbetalingen alene med henvisning til at sikrede var gået på barselorlov, idet Ankestyrelsen vurderede, at dette forhold ikke ville påvirke sikredes tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden i hendes ansættelse i fleksjob.

Ankestyrelsen lagde til grund, at Arbejdsskadestyrelsen den 15. november 1999 havde vurderet, at sikredes tab af erhvervsevne som følge af skaden var 25% svarende til hendes indtægtsnedgang efter at sikrede var ansat i et fleksjob fra 11. oktober 1999.

Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at sikredes ansættelsesforhold efter påbegyndelse af fleksjob uanset hendes barselsorlov var uændrede.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.