Ankestyrelsens principafgørelse R-1-01

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 9a, stk. 1, nr. 7

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 9c, stk. 2, nr. 5

Note:

*) SM O-31-95 ophæves

En 20-årig mand var i 1998 udsat for en alvorlig trafikulykke, hvor han pådrog sig en svær hjernskade. I december 1998 blev han udskrevet fra sygehus til sine forældres hjem i B kommune.

Forud for udskrivningen fra sygehuset fandtes bo- og aktivitetsmulighederne i prioriteret rækkefølge at være bofællesskab for senhjerneskadede, anden bolig med døgndækning af socialpædagogisk personale, ophold hos forældrene, hvor moderen fik økonomisk kompensation for at passe den unge mand, og der samtidig skulle sikres aktiviteter i form af "genoptræning" på gård, eller som sidste prioritet plejehjemsbolig med socialpædagogisk personale.

Det fremgik af sagen, at den unge mand havde behov for konstant opsyn. Under opholdet hos sine forældre var der ansat to fuldstidsstøttepersoner med henblik på optræning og tilsyn i tidsrummet 7.00 til 18.00 seks dage om ugen. Derudover var der etableret aflastning i plejefamilie hver 14. dag og i ferier. I starten var moderen ansat som den ene støtteperson, men pr. 1. april 1999 valgte hun at gå tilbage til sit job. Den unge mands forældre varetog opsynet i aften- og nattetimerne samt hveranden weekend. Den unge mand var afhængig af, at der var personer omkring ham i alle vågne timer, idet hans adfærd ville bevirke, at han kom galt afsted på næsten alle områder.

Indtil udskrivningen fra sygehuset havde den unge mand adresse i A kommune, hvor han forud for ulykken var i landbrugspraktik. A kommune havde i et samarbejde med sygehuset lavet en handlingsplan gående ud på, at den unge mand blev udskrevet til forældrene.

A kommune meddelte afslag på B kommunes anmodning om refusionstilsagn. B kommune indbragte herefter sagen for det sociale nævn.

Nævnet fandt, at B kommune havde ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efter serviceloven til den unge mand refunderet af A kommune, idet A kommune havde lagt handlingsplan og således været medvirkende til, at den unge mand blev udskrevet til pleje i forældrenes hjem i B kommune.

Nævnet fandt, at den unge mands ophold i forældrenes hjem kunne sidestilles med og trådte i stedet for anbringelse i en boform efter §§ 91-94 i lov om social service eller anbringelse i plejehjem efter § 140 i lov om social service.

Nævnet lagde herved vægt på, at den unge mand på grund af de svære følger efter hjerneskade havde behov for omfattende hjælpeforanstaltninger og skulle være under konstant opsyn, og at det ville have været nødvendigt at anbringe ham i en boform eller i et plejehjem, hvis det ikke havde været muligt at udskrive ham til forældrene med massiv støtte.

Nævnet bemærkede, at afgørelsen blev truffet i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9a, stk. 1, nr. 7.

I klagen til Ankestyrelsen anmodede A kommune om, at sagen blev optaget til principiel vurdering af, om ophold i forældres hjem kunne sidestilles med ophold i en boform efter §§ 91-94 i lov om social service.

A kommune anførte, at § 9a, stk. 1, nr. 7, i retssikkerhedsloven tager sigte på ophold, der ikke formelt er etableret som boform efter nr. 1-6, men som kan sidestilles med sådanne tilbud. Kommunen fandt ikke, at et ophold i forældres hjem kan sidestilles med ophold i en af de nævnte boformer.

Nævnet genvurderede afgørelsen og besluttede at fastholde afgørelsen, idet det fortsat var nævnets opfattelse, at den unge mands udskrivning fra sygehus til pleje i forældrenes hjem med meget omfattende hjælpeforanstaltninger trådte i stedet for anbringelse i en boform eller i et plejehjem, og at A kommune var pligtig at yde refusion.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om den unge mands ophold hos sine forældre kunne sidestilles med og trådte i stedet for boformer m.v. nævnt i retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 1-6, jf. nr. 7, herunder om indførelsen af retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1 ændrede på den tidligere retstilstand, jf. SM O-31-95, hvorefter udslusning fra hospital til pleje hos forældre med omfattende hjælpeforanstaltninger efter bistandsloven kunne begrunde refusionpligt, jf. bistandslovens § 11.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune havde pligt til at yde B kommune refusion for udgifter afholdt efter serviceloven i forbindelse med den unge mands plejeophold i forældrenes hjem, jf. retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7.

Begrundelsen for afgørelsen var, at A kommune som tidligere opholdskommune havde medvirket til, at den unge mand blev udskrevet fra sygehuset til pleje i forældrenes hjem i B kommune. Af A kommunes skrivelse af 2. december 1998 til B kommune fremgik således, at A kommune havde lavet en handlingsplan i et samarbejde med sygehuset gående ud på at den unge mand blev udskrevet til forældrene.

Begrundelsen var endvidere, at den unge mands ophold hos forældrene trådte i stedet for og kunne sidestilles med ophold i boformer efter §§ 91-94 i serviceloven eller på plejehjem efter servicelovens § 140, jf. retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7, jf. nr. 1 og nr. 3.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tilknyttet omfattende hjælpeforanstaltninger til opholdet hos forældrene. Af oplysningerne i førtidspensionsskema A af 7. juni 1999 og i brev af 15. oktober 1999 til nævnet fra B kommune fremgik, at den unge mand var svært hjerneskadet efter en trafikulykke, på hvilken baggrund han havde behov for konstant opsyn. Der var ansat to fuldtidsstøttepersoner med henblik på optræning og tilsyn i tidsrummet 7.00 til 18.00 seks dage om ugen, hvoraf den ene i en periode var den unge mands mor. Derudover var der etableret aflastning i plejefamilie hver 14. dag og i ferier. Forældrene varetog opsynet i aften- og nattetimer.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at bo- og aktivitetsmulighederne forud for udskrivningen fra sygehuset i følge journaludskrift af 26. oktober 1998 i prioriteret rækkefølge fandtes at være bofællesskab for senhjerneskadede, anden bolig med døgndækning af socialpædagogisk personale, ophold hos forældrene, hvor moderen skulle frikøbes til pasning af den unge mand, og hvor der samtidig skulle sikres aktiviteter i form af "genoptræning" på gård, eller som sidste prioritet plejehjemsbolig med socialpædagogisk personale.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at den unge mand ville have haft ophold i bofællesskab eller plejehjem, såfremt han ikke havde ophold hos sine forældre. Opholdet hos forældrene fandtes endvidere forbundet med så omfattende hjælpeforanstaltninger, at opholdet kunne sidestilles med ophold i bofælleskab eller på plejehjem.

A kommune havde i anken anført, at ophold hos forældre efter kommunens opfattelse ikke kunne sidestilles med ophold i en boform nævnt i retssikkerheslovens § 9a, stk. 1, nr. 1-6 jf. nr. 7. Hertil bemærkede Ankestyrelsen, at det fremgår af lovforarbejderne (Lovforslag 140, Folketingsåret 1998/99), at nr. 7 er en opsamlingsbestemmelse, som giver adgang til refusion for ophold, der ikke formelt er etableret som boform efter nr. 1-6, men som kan sidestilles med sådanne tilbud, idet de anvendes til at opfylde samme behov.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der med indførelsen af retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, var sket en ændring af den tidligere retstilstand, hvorefter udslusning fra hospital til pleje hos forældre med omfattende hjælpeforanstaltninger kunne begrunde refusionspligt efter bistandslovens § 11, jf. SM O-31-95.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.