Kommunen bevilgede den 4. juni 1997 revalideringsydelse til et 3-årigt revalideringsforløb og ikke som ønsket til en 5-årig uddannelse til socialrådgiver. Denne afgørelse blev den 29. august 1997 tiltrådt af det sociale nævn.
Sagen blev genbehandlet i et borgerudvalgsmøde den 24. november 1997. Et flertal af udvalget besluttede at genoptage sagen og bevilgede en 5-årig revalideringsplan til uddannelse til socialrådgiver. Et medlem af borgerudvalget orienterede telefonisk ansøger om borgerudvalgets beslutning om bevilling af 5 års revalidering. Et udvalgsmedlem kontaktede inden protokollens underskrivelse borgmesteren. Borgmesteren meddelte telefonisk, at han ønskede sagen stoppet med henblik på behandling i byrådet.
Byrådet besluttede at omstøde borgerudvalgets afgørelse af 24. november 1997.
Ansøger indbragte for Tilsynsrådet spørgsmålet om lovligheden af, at byrådet besluttede at omstøde borgerudvalgets beslutning af 24. november 1997 om at genoptage sagen og tildele 5 års revalidering.
Tilsynsrådet bemærkede i brev af 24. april 1998, at ifølge kommunens styrelsesvedtægt varetoges sager om ydelser til enkeltpersoner af borgerudvalget. Da byrådet havde handlet klart ulovligt ved at træffe afgørelse om, at borgerudvalget ikke var berettiget til at genoptage revalideringssagen, annullerede Tilsynsrådet byrådets afgørelse.
Som konsekvens af Tilsynsrådets afgørelse genbehandlede kommunens social-og sundhedsudvalg den 26. maj 1998 revalideringssagen. Udvalget fastholdt en 3 årig bevilling.
Ansøger havde bl.a. anført, at udvalgsmedlemmet orienterede hende telefonisk den 24. november 1997 om borgerudvalgets beslutning om bevillingen på 5 års revalidering, at hun kontaktede forvaltningschefen den 27. november 1997 og fik at vide, at borgmesteren havde stillet sagen i bero og ønskede sagen behandlet i byrådet, og at hun efter at have fået aktindsigt læste, at et flertal besluttede at bevilge 5 års revalidering.
Det sociale nævn fandt ansøger berettiget til revalideringsydelse i 5 år i forbindelse med socialrådgiveruddannelsen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at borgerudvalget på sit møde den 24. november 1997 traf beslutning om, at ansøger var berettiget til revalideringsydelse i 5 år , og at hun fik telefonisk underretning om denne afgørelse af et medlem af udvalget.
Nævnet lagde videre vægt på, at det måtte lægges til grund, at ansøger ville have fået officiel meddelelse om udvalgets afgørelse, hvis ikke borgmesteren uberettiget havde standset udførelsen af beslutningen ved at kræve sagen indbragt for byrådet.
Det sociale nævn bemærkede til Ankestyrelsen, at det måtte anses for tvivlsomt, om opringningen fra et udvalgsmedlem til ansøger kunne anses for at være udtryk for en for kommunen bindende afgørelse. Da det imidlertid efter nævnets opfattelse måtte lægges til grund, at borgerudvalgets afgørelse af 24. november 1997 ville være meddelt ansøger skriftligt, hvis ikke borgmesteren uberettiget havde grebet ind i sagsbehandlingen, fandt nævnet efter en samlet vurdering, at hun kunne støtte ret på afgørelsen af 24. november 1997.
Det sociale nævn bemærkede yderligere, at borgerudvalgets afgørelse af 24. november 1997 var fuldt lovlig. Det forhold, at udvalgsmedlemmet ringede til ansøger før beslutningsprotokollen var underskrevet, kunne ikke tillægges betydning. Det afgørende var, at beslutningen var truffet, da opringningen skete. Der forelå ikke oplysninger om, at medlemmer af udvalget efterfølgende havde skiftet standpunkt. Nævnet fandt herefter, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at afgørelsen ville være meddelt hende, hvis borgmesteren ikke havde grebet ind.
Kommunen anførte bl.a. i klagen til Ankestyrelsen, at spørgsmålet var, om et udvalgsmedlems telefoniske meddelelse forinden beslutningsprotokollen var underskrevet, var bindende for kommunen. Endvidere var det et spørgsmål, om et udvalg uden forudgående politisk forhandling kunne tilsidesætte en vedtaget kompetencefordeling i en konkret sag. Endelig var det et spørgsmål, om nævnets afgørelse om revalidering kunne have retsvirkning fra en dato, der var ca. 4 måneder forud for en politisk behandling, som borgeren ikke havde begæret.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om den telefoniske meddelelse
til ansøger fra udvalgsmedlemmet om bevilling af 5 års revalidering var bindende for kommunen.
