Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte således tilskadekomsten som et ulykkestilfælde, der var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. lovens § 9, nr. 1.
Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede opholdt sig på sin private bopæl, hvor han havde rådighedstjeneste i forhold til arbejdsgiveren. Han blev tilkaldt af sin arbejdsgiver, medens han opholdt sig i sin have, hvor græsset var ved at blive slået. Han bar på en mobiltelefon, der gjorde det muligt for arbejdsgiveren at komme i kontakt med sikrede under rådighedstjenesten. Han gled i græsset efter at han var blevet tilkaldt af sin arbejdsgiver.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede havde rådighedstjeneste. Arbejdsgiveren havde accepteret, at han under rådighedstjenesten kunne opholde sig på sin private bopæl og at han ikke måtte forlade hjemmet under denne tjeneste. Han skulle holde en mobiltelefon åben, således at arbejdsgiveren kunne komme i telefonisk kontakt med sikrede. Han kom til skade umiddelbart efter, at han havde modtaget et tjensteligt opkald om at møde på arbejde.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 110296-00
Det fremgik af anmeldelsen, at sikrede på skadedagen blev påkørt af en bilist under arbejde som reparatør/maskinarbejder for arbejdsgiveren. Skaden skete, da han cyklede hjem fra jobbet, medens han havde en rådighedsvagt på 24 timer.
Arbejdsgiveren anførte i brev til Arbejdsskadestyrelsen, at sikrede blev kørt ned af en bil på vej hjem fra arbejde efter normal arbejdstids ophør. Det kunne ikke anses som en arbejdsskade, at en bil bakkede ind i ham.
Sikrede oplyste, at han på skadedagen kunne tilkaldes på firmaets mobiltelefon efter endt arbejdstid, det vil sige ligeledes på vej hjem fra arbejde. Hvis han var blevet ringet op på vej hjem, skulle han således returnere til firmaet. Han kunne anvende det transportmiddel ved tilkaldevagt, som han selv ønskede.
Arbejdssgiveren havde til Arbejdskadestyrelsen udtalt, at arbejdsgiveren var enig i, at sikrede fortsat var på arbejde under sin tilkaldevagt. Han kunne teoretisk blive tilkaldt på vej hjem, hvis der opstod tekniske problemer.
Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der tale om et ulykkestilfælde, som var omfattet af loven.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved anerkendelsen vægt på, at sikrede under sit arbejde som reparatør/maskinarbejder var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da han på cykel på vej fra sit arbejde, men under tilkaldevagt og således fortsat til rådighed, blev påkørt af en bil.
Arbejdsgiveren klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og bad samtidig styrelsen redegøre for, hvorfor sikredes sag var anerkendt som en arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at hvis en lønmodtager kommer til skade, mens denne må antages at være på arbejde, er det arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring som udbetaler erstatning til skadelidte. Dette følger af § 6 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Det var således tilfældet i den konkrete sag, idet skadelidte havde tilkaldevagt og fortsat stod til rådighed for arbejdsgiveren.
Arbejdsskadestyrelsen bemærkede, at arbejdsgiveren havde anført, at det var bilisten, der var skyld i ulykken, idet bilisten overså sin vigepligt og påkørte sikrede, og at bilistens forsikring derfor skulle dække den skete skade fremfor arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.
Arbejdsskadestyrelsen anførte, at dette ikke var en omstændighed, som styrelsen har kompetence til at vurdere. Styrelsens opgave er alene at vurdere, om der var tale om en arbejdsskade. Er det tilfældet, skal arbejdsgivers forsikringsselskab udrede erstatning. Dette gælder uanset skyldsspørgsmålet, idet arbejdsskadelovgivningen går forud for andre erstatningsordninger. Det beror på et beskyttelseshensyn i forhold til lønmodtageren. Til forskel fra den almindelige erstatningsret, hvor der skal statueres et ansvar, førend der kan udbetales erstatning til skadelidte, er dette ikke tilfældet i arbejdsskadesager. Det beror desuden på, at arbejdsskadelovgivningen er en del af den sociale lovgivning.
Arbejdsskadestyrelsen tilføjede, at det faldt uden for styrelsens kompetence at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der mellem arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring og bilistens forsikring var et forsikringsretligt mellemværende.
I arbejdsgiverens uddybende klage blev det bl.a. anført, at sikredes personskade var forvoldt ved en overtrædelse af færdselsloven af en person, der ikke var tilknyttet arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren ønskede derfor ikke at betale for andres ulovlige handlinger.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et ulykkestilfælde kan anses som forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, når tilfældet indtraf under en tilkaldevagt, efter at sikrede havde forladt arbejdsstedet ved almindelig arbejdstids ophør.
