Ankestyrelsens principafgørelse R-2-01

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 9a, stk. 1, nr. 7

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 9c, stk. 2, nr. 5

Sagen drejede sig om en 20-årig kvinde, der siden januar 1998 havde boet i ungdomsbolig i B kommune. Forud for flytningen til B kommune havde hun siden 1985 været anbragt i plejefamilie.

I brev af 30. juni 1999 anmodede den tidligere handlekommune, A kommune, B kommune om at overtage handlekommune-forpligtelsen. Den Sociale Udviklingsfond (SUF) havde ført tilsyn med hende fra september 1998 til udskrivningen af SUF (foretaget af A kommune) med virkning fra 31. juli 1999. B kommune havde herefter forlænget indskrivningen i SUF.

B kommune vurderede, at indskrivningen i Den Sociale Udviklingsfond var en foranstaltning, omfattet af eller sidestillet med servicelovens § 91 og havde derfor anmodet A kommune om refusionstilsagn i henhold til retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 1-7, for udgifterne til SUF.

A kommune gav den 20. juli 1999 afslag på anmodningen om refusionstilsagn, da kvinden siden august 1998 havde boet i selvstændig lejet bolig på almindelige vilkår i boligforening. Den pædagogiske støtte via SUF havde ikke direkte sammenhæng med boformen. A kommune fandt derfor ikke, at hun var omfattet af servicelovens § 91. A kommune fandt derfor ikke, der var grundlag for at yde refusionstilsagn efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 1-7.

B kommune klagede over A kommunes afslag til det sociale nævn.

Ved sin afgørelse af 15. marts 2000 fandt nævnet, at A kommune ikke var forpligtet til at yde refusion til B kommune.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der på tidspunktet for sagens overgivelse til B kommune ikke var grundlag for at anse kvinden for at have en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Nævnet fandt således ikke, at hun var omfattet af personkredsen, hvortil der kunne ydes støtte efter § 91 i lov om social service.

I brev af 24. marts 2000 klagede B kommune over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen, og anførte bl.a, at kvinden fortsat ikke var i stand til at klare sig i egen bolig uden væsentlig støtte, da hun var meget umoden af sin alder. A kommune havde medvirket til hendes bo-selv ophold under SUF. Efter B kommunes vurdering var hun omfattet af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 7.

Det fremgik af brev fra B kommune den 29. november 1999 vedlagt brev fra SUF, Bo-Projekt, at støtten fra SUF primært havde karakter af støtte i forhold til personlige og emotionelle problemer. Kvinden havde tilbud om at kunne kontakte SUF døgnet rundt. Der var tale om telefonisk kontakt, besøg på SUF's kontor og besøg hos hende selv.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 7.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune ikke var forpligtet til at yde refusion til B kommune for udgifter til kvinden efter 1. juli 1999, hvor sagen blev oversendt til B kommune.

Begrundelsen for afgørelsen var, at hendes boform ikke kunne sidestilles med en boform efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 1-6.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at hun boede i egen lejet lejlighed, hvor hun selv klarede alt det praktiske. Hun var under uddannelse og klarede selv studierne. Den støtte, hun modtog fra Den Sociale Udviklingsfond, var alene i forhold til hendes personlige og emotionelle problemer. Den unge kvinde havde ingen voksen-kontakt, hvor hun ellers kunne få denne støtte.

Da hun kunne klare sig selv i egen bolig fandt reglen om mellem-kommunal refusion i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1 ikke anvendelse. Opholdet i eget hjem kombineret med den nævnte hjælp kunne ikke sidestilles med boformer efter servicelovens §§ 91-94.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.