Ansøger, der var gift og havde 1 barn under 18 år, var uden arbejde og søgte kontanthjælp den 12. januar 2001. Han havde sidst fået udbetalt løn for sit arbejde den 29. december 2000 for 29 timer.
Ægtefællen var i arbejde og havde sidst fået udbetalt løn den 29. december 2000 for december måned 2000.
På det grundlag bevilgede kommunen kontanthjælp fra 12. januar 2001, og ansøger blev orienteret om, at ægtefællens lønsedler skulle indsendes hver måned.
Udbetaling af kontanthjælp for perioden 12. januar 2001 til 31. januar 2001 var reduceret som følge af ægtefællens oplyste løn pr. 29. december 2000.
Efterfølgende kom det frem, at ægtefællen den 31. december 2000 havde fået udbetalt en lønefterregulering fra et afsluttet arbejdsforhold for perioden 1. januar 2000 - 31. oktober 2000.
Kommunen fandt, at parret skulle have oplyst om denne indtægt ved ansøgningen om kontanthjælp, og ville derfor modregne beløbet i kontanthjælpen for februar 2001.
Ansøger klagede over kommunens afgørelse.
Nævnet fandt, at der ikke skulle foretages fradrag i ansøgers kontanthjælp for ægtefællens indtægter for tiden før ansøgningen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at de indtægter, der skal fratrækkes, er indtægter i kontanthjælpsperioden.
I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen bl.a. anført, at det havde principiel betydning at få afklaret, om en ægtefælles indtægt, der var udbetalt før berettigelsen til kontanthjælp, havde betydning for den beregnede kontanthjælp. Ved beregning af kontanthjælp for januar 2001 havde kommunen taget hensyn til den løn, som hustruen fik udbetalt den 29. december 2001, ligesom den løn, der kom til udbetaling i slutningen af januar 2001, skulle fratrækkes i kontanthjælpen for februar måned.
Kommunen henviste til aktivlovens § 30, stk. 1. Kommunen fandt ikke, at det fremgik klart af lovteksten, at det kun var indtægter, der blev udbetalt i kontanthjælpsperioden, der skulle trækkes fra efter reglen i aktivlovens § 30. Kommunen fandt, at indtægter, der var udbetalt i slutningen af december 2000 var beregnet til forsørgelse af familien i januar 2001.
Nævnet meddelte efterfølgende, at man ved afgørelsen havde lagt til grund, at der alene er hjemmel til at fradrage indtægter i kontanthjælpsperioden, jf. ordlyden af aktivlovens § 30. Nævnet var dog enig med kommunen i, at det var et fortolkningsspørgsmål, om en månedsløn udbetalt til ægtefællen ved udgangen af måneden forud for kontanthjælpsperioden var udtryk for, at ægtefællen havde haft indtægter i kontanthjælpsperioden. Nævnet fandt, at man i så fald måtte fratrække en forholdsmæssig andel af ægtefællens månedsløn for januar i ansøgerens kontanthjælp i det omfang, lønnen oversteg den kontanthjælp, som ægtefællen ville være berettiget til for perioden januar 2001.
Nævnet anførte, at en anden løsning kunne være, at ægtefællens indtægter udskød det tidspunkt, hvor ansøgers ret til kontanthjælp indtrådte. En sådan løsning ville dog også medføre administrative vanskeligheder i forhold til beregningen af, hvor lang tid berettigelsen skulle udskydes.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i aktivloven er hjemmel til at fradrage en ægtefælles indtægt i den beregnede kontanthjælp, når udbetalingen af ægtefællens løn har fundet sted, før retten til kontanthjælp indtræder, herunder hvordan der skal forholdes med lønefterregulering, der kommer til udbetaling efter arbejdsophøret.
