Ankestyrelsens principafgørelse P-11-01

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 44, stk. 1

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 68, stk. 1 og § 68, stk. 2

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 68, stk. 1 og § 68, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 44, stk. 1

Kommunen tilkendte ved afgørelse af 16. april 1999 forhøjet almindelig førtidspension.

Ansøger klagede for at få mellemste førtidspension, og ved afgørelse af 13. april 2000 fandt det sociale nævn, at ansøger ville have svært ved at klare fysisk belastende arbejde, men at hun burde kunne klare et ikke fysisk belastende arbejde. Desuden fandt nævnet, at den hidtidige foretagne arbejdsprøvning ikke i sig selv tilvejebragte fornødent grundlag for at fastslå, at revalideringsmulighederne var udtømte, og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Ved afgørelse af 7. september 2000 fastholdt kommunen sin tidligere afgørelse.

Nævnet henviste i sin afgørelse af 29. november 2000 til § 20a. Da der ikke var foretaget yderligere arbejdsprøvning eller det på anden måde var fundet godtgjort, at ansøger ikke skulle være i stand til at deltage i yderligere erhvervsafklaring, konstaterede nævnet, at de erhvervsmæssige muligheder, herunder evt. revalideringsmuligheder ikke var tilstrækkeligt afklaret. Nævnet fandt herefter, at ansøger ikke var berettiget til den tilkendte pension, og ophævede kommunens afgørelse vedrørende bevilling af pension, hvorefter pensionen bortfaldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af hjemlen til frakendelse, herunder belysning af retsvirkningerne af nævnets tidligere beslutning om hjemvisning.

Sagen blev hjemvist til det sociale nævn til fornyet behandling og afgørelse om ansøgers ret til førtidspension. Retsvirkningerne af denne afgørelse var, at ansøger havde ret til at modtage forhøjet almindelig førtidspension fra den 1. marts 2001, hvor pensionsudbetalingen blev standset, frem til nævnet havde truffet ny afgørelse om ansøgers ret til førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at nævnet ved afgørelsen den 29. november 2000 ikke havde kunnet træffe afgørelse om frakendelse af den tilkendte pension med begrundelsen, at betingelserne for tilkendelse af pension ikke havde været opfyldt.

Spørgsmålet om eventuel frakendelse måtte efter Ankestyrelsens opfattelse vurderes på baggrund af lov om social pension § 44, stk. 1, hvorefter frakendelse eller overflytning til anden pension kunne ske, hvis der var sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen.

Ved afgørelsen blev det lagt til grund, at det sociale nævn ikke havde været afskåret fra at træffe afgørelse om hjemvisning til fornyet behandling i kommunen, ligesom nævnet ikke havde været afskåret fra at træffe afgørelse om frakendelse af pension, ifølge retssikkerhedslovens § 68, stk. 1 og 2.

Yderligere blev det lagt til grund, at retsvirkningen af en hjemvisning ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler, som hovedregel betød, at 1. instansens afgørelse blev annulleret, men at særlige omstændigheder kunne føre til, at hovedreglen blev fraveget.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at nævnet ved sin 1. afgørelse i sagen den 13. april 2000 ikke udtrykkeligt havde forholdt sig til de retlige konsekvenser af hjemvisningen.

Ankestyrelsen fandt derfor, at det måtte lægges til grund, at der ikke i forbindelse med hjemvisningen af sagen havde været truffet beslutning om frakendelse af den tilkendte pension.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger siden 1. maj 1999 havde modtaget forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, og at pensionsudbetalingen først blev standset ved udgangen af februar 2001, som følge af nævnets seneste afgørelse af 29. november 2000.