Ankestyrelsens principafgørelse F-3-01

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 31, stk. 1

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 19, stk. 1 og § 19, stk. 2, nr. 2

Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse havde en kvinde fået tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til 5%. Samtidig havde hun fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, da tab af erhvervsevne var mindre end 15%. Erstatningen var tilkendt som følge af en arbejdsskade den 29. august 1995.

I afgørelsen af 19. juni 2000 stod vedrørende partshøring, at "Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at afgøre spørgsmålet om mén og erhvervsevnetab inden 2 år efter en ulykkes anmeldelse til Styrelsen jvf. § 31, stk. 1 i Lov om sikring mod Arbejdsskade. Da fristen for overskridelse af 2-års fristen er den 23. juni 2000 undlader vi at partshøre og vedlægger i stedet de akter, som De må antages ikke at være bekendt med og som ligger til grund for afgørelsen. Vi henviser til vedlagte kopi af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. "

Under sagens gang indhentede Ankestyrelsen oplysninger fra kvindens fagforening samt fra forsikringsselskabet, hvoraf det bl.a. fremgik, at sagens parter hverken i forbindelse med afgørelsen eller senere havde fået tilsendt samtlige akter i sagen. Akter som indeholdt oplysninger vedrørende helbredsforhold og lønforhold.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forholdet mellem forvaltningslovens partshøringsregel i § 19, stk. 2, nr. 2, og fristreglerne i arbejdsskadelovens § 31, stk. 1.

Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der var sket en væsentlig fejl i sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i form af, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde foretaget partshøring jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, i de akter, der havde ligget til grund for afgørelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at fristreglerne i arbejdsskadelovens § 31, stk. 1, hvorefter afgørelser om varigt mén og tab af erhvervsevne så vidt muligt skal træffes inden 1 år og senest 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse, gav hjemmel til en generel undladelse af at partshøre.

Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at fristreglen på 2 år må anses som en ordensforskrift, der tjener det formål, at der skal træffes afgørelse inden for en rimelig tid, i særlig grad af hensyn til den skadelidte. Der er i loven ikke knyttet retsvirkninger til en eventuel overskridelse af fristen.

Der blev yderligere lagt vægt på, at forvaltningslovens regel i § 19, stk. 1, om partshøring er en væsentlig garantiforskrift, det vil sige en sagsbehandlingsregel, som i almindelighed vil udgøre en garanti for, at der bliver truffet en afgørelse, som er lovlig og rigtig i sit indhold. De hensyn, der bærer 2 års fristen, kan ikke begrunde anvendelse af undtagelsesreglen i § 19, stk. 2, nr. 2.

Der blev henvist til, at bl.a. John Vogter, i Kommenteret forvaltningslov 1999 side 387, skriver, at hvis den lovbestemte frist er af nogen længde, og myndigheden er bekendt med de oplysninger, der skal partshøres over, i rimelig tid, inden den udløber, skal myndigheden tilrettelægge sagsbehandlingen således, at partshøring gennemføres, og at brugen af bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 2, begrænses. I den verserende sag modtog Arbejdsskadestyrelsen de seneste lægelige oplysninger den 17. marts 2000.

Da det herefter blev lagt til grund, at en væsentlig garantiforskrift i form af partshøring var tilsidesat gjaldt der en formodning for, at afgørelsen kunne være påvirket af fejlen og dermed ugyldig. Efter en konkret vurdering i sagen fandt Ankestyrelsen ikke, at denne formodning var afkræftet.

Ved denne vurdering blev der i forhold til afgørelse om varigt mén lagt vægt på, at der ikke var partshørt i de lægelige oplysninger i sagen, og at disse oplysninger måtte vurderes at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

I forhold til afgørelse om tab af erhvervsevne blev der lagt vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde indhentet lønoplysninger fra kommunen, uden at kvinden var blevet partshørt over disse.

Kvinden havde til Arbejdsskadestyrelsen oplyst, at der var tale om en lønnedgang.