Ankestyrelsens principafgørelse C-29-02

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 28, § 97 og § 98

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - 350004-02

Sagen drejede sig om en 8-årig dreng, som havde udviklet hjerneskade og epilepsi.

Drengens forældre søgte kommunen om økonomisk støtte til dækning af de udgifter, der var forbundet med at genoptræne drengen efter Doman-metoden. Ansøgningen vedrørte støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste i 6 måneder, tilskud til afholdelse af kursusafgifter/flybilletter til USA, ansættelse af medhjælpere til genoptræning (ugentlig aflastning ca. 18 timer) og hjælpemidler i form af bord, krybe-/kravlemåtte, bøger mv. til genoptræning.

I ansøgningen var der udarbejdet en kort redegørelse for Doman-metoden. Det fremgik bl.a. heraf, at Doman-metoden tog udgangspunkt i, at den udvikling et raskt barn naturligt gennemlever, tillige skulle gennemleves af et hjerneskadet barn. Det ville f.eks. sige, at barnet skulle kunne krybe og kravle korrekt før det kunne gå med et korrekt krydsmønster. Træningen omfattede således massiv fysisk træning.

Foruden den fysiske træning skulle der ske en forbedring af tilførelsen af ilt til hjernen, hvilket skete i form af kontrolleret indånding af egen kuldioxid (masking=indånding af luft samtidig med at hovedet var omsluttet af en pose med et lille hul).

Ifølge Doman-metoden ansås hjernen for at være en muskel, der voksede når den blev brugt. Samtidig ansås hjerneskade ikke at have noget til fælles med intelligens. Dette var bl.a. "bevist" ved at mange af de hjerneskadede børn, der deltog i et læseprogram, kom til at læse mange gange hurtigere end et gennemsnitsbarn.

Det var anført, at forældrene i opstartsfasen skulle anvende 6-8 timer effektivt pr. dag på programmet. Efterfølgende ville der formodentlig blive tale om yderligere optræning.

Kommunen bevilgede tabt arbejdsfortjeneste svarende til 37 timer ugentligt i 6 måneder. Ved en senere afgørelse fik ansøger endvidere bevilget et beløb til dækning af merudgifter, herunder 3 timers ugentlig aflastning. Merudgiftsbevillingen vedrørte ikke ansøgningen om udgifter i forbindelse med anvendelse af Doman-metoden.

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen vedrørende Doman indhentede kommunen yderligere oplysninger i form af journaloplysninger fra det behandlende sygehus. Det fremgik bl.a. heraf, at barnet tidligere havde haft et forløb på et specialsygehus, men at ansøger havde fravalgt dette tilbud og istedet været på kursus i USA hos Glenn Doman. Det var herefter oplyst, at Doman-metoden opstod i ca. 1960 og at der aldrig havde været lavet en kontrolleret undersøgelse af effekten af træningsformen. Senest havde man således i "American Acedemy of Pediatrics" drøftet anvendelse af patterning (masking=vejrtrækningsøvelser). Man havde i denne gruppe været forbeholden overfor tankegangen, der lå til grund for Doman-princippet. Man mente således, at det var en ikke dateret tankegang og behandlingsform uden påvist effekt. Det var herefter anført, at det generelt altid ville have en positiv effekt hvis man ydede et handicappet barn megen kontakt og træning. Det var imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at man ikke skulle pålægge familien store samvittighedskvaler, økonomiske udgifter m.v., som kunne ødelægge de almindelige familiære relationer og væksten af udviklingen for andre børn.

Den behandlende læge på sygehuset kunne af disse anførte grunde ikke anbefale et fuldt Doman-princip og henholdt sig derfor til, hvad man generelt mente om behandlingen i USA.

Kommunen gav efterfølgende afslag på det ansøgte i form af betaling af kurususafgift, rejseudgifter, ophold i USA, hjælpemidler og hjælpere til optræningsprogrammet efter servicelovens § 28 og §§ 97 og 98.

Kommunen fandt således ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger ikke, at der kunne ydes hjælp til det ansøgte.

I forhold til ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste henviste kommunen til den tidligere trufne afgørelse om hjælp til tabt arbejdsfortjeneste i 6 måneder.

Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at de ansøgte udgifter relaterede sig til behandling under sygehusvæsenet, hvorfor der ikke er hjemmel efter servicelovens bestemmelser.

Hjælpemidler/merudgifter til bord, krybe-/kravlemåtte, bøger m.v. kunne ikke anses for at være nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet i henhold til servicelovens § 28, men var derimod behandlingsredskaber.

Kommunen oplyste i afgørelsen, at det ansøgte tillige var vurderet efter lovgivningen om hjælpemidler, §§ 97 og 98 i serviceloven. I betragning af, at de ansøgte hjælpemidler skulle anvendes ved træning/sygebehandling og dermed anvendes som træningsredskaber kunne de imidlertid ikke bevilges via §§ 97 og 98.

Hjælpere til optræningsprogrammet vurderedes ikke at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen i hjemmet i henhold til servicelovens § 28, idet der var tale om genoptræning/behandling. Behandling er ikke omfattet af servicelovens § 28.

Kommunen gjorde afslutningsvist opmærksom på, at ansøger kunne rette henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen med henblik på en konkret vurdering efter aktivlovens § 82. Det blev samtidig oplyst, at eventuelle ydelser efter aktivlovens § 82 beror på en økonomisk vurdering, hvorfor der var vedlagt et ansøgningsskema.

Kommunen gjorde endvidere opmærksom på kommunens tilbud om ergoterapeutisk konsulentbistand og muligheden for vederlagsfri fysioterapi.

Ansøger påklagede efterfølgende kommunens afslag.

Det fremgik bl.a. af klagen, at ansøger var bekendt med, at en afgørelse af denne karakter ville kunne træffes ud fra serviceloven samt vejledningen om sociale tilbud til børn og unge med handicap - punkt 85 eller en kombination af servicelovens § 32 og vejledningens punkt 40, 66, 67 og 79. Der var endvidere henvist til SM 0-43-99.

Det var herefter anført, at der i hele sønnens sygdomsforløb kun havde været anvendt en behandlingsform - nemlig den medicinske. Denne behandlingsform havde imidlertid ikke været en succes. Sønnen havde således anvendt et utal af medicinpræparater samt kombinationer heraf. I bedste fald havde de ingen effekt og i værste fald var de forbundet med mange bivirkninger. Efter sønnens tilbagefald og ikke mindst kraftige medicinering i sommeren 2000 mistede han størstedelen af funktionaliteterne i venstre arm samt evnen til at stå og gå selv.

I henhold til pkt. 40 i vejledningen om sociale tilbud til børn og unge med handicap er formålet med bestemmelsen ". . at hindre at barnets nedsatte funktionsevne forværres eller får andre og mere alvorlige følger. . ". I efteråret 2000 blev sønnen tilset af en børneergoterapeut hver 14. dag gennem godt 3 måneder - altså i alt 7-8 timer. I december 2000 meddelte ergoterapeuten imidlertid, at hun ikke længere kunne afse samme timesats i fremtiden og det til trods for drengens nedsatte markante lammelse. Alle de, der havde med genoptræning af hjerneskadede børn at gøre, havde anført, at netop intensiv genoptræning var særdeles virksom. En sådan intensiv genoptræning var imidlertid hidtil ikke blevet tilbudt. Ansøger så derfor ingen anden løsning end at tage på kursus i USA for at være i stand til at få bedre forståelse for sønnens funktionsnedsættelser.

Ansøger havde herefter oplyst, at sønnen på tidspunktet for klagens indgivelse havde været på genoptræningsprogrammet (Doman) i 16 uger og at der allerede på dette tidspunkt var indtrådt meget tydelige fremskridt.

I forhold til spørgsmålet om aflastning henviste ansøger til servicelovens § 72, hvorefter kommunen har pligt til at sørge for tilbud om aflastning til forældre, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne". Der var i forlængelse heraf henvist til en udtalelse fra en overlæge på det behandlende sygehus, som ligeledes vurderede, at der var behov for maximal hjælp.

Ansøger sendte efterfølgende supplerende oplysninger til nævnet. Som bilag til brevet vedlagde ansøger bl.a. et brev og notat fra en anden kommune, som havde givet støtte til Doman-træningen efter servicelovens §§ 28, 97 og 98.

Ansøger vedlagde endvidere en udtalelse fra ansøgers egen læge, som støttede det iværksatte Doman-genoptræningsprogram.

Nævnet modtog under sagens behandling kopi af et brev af 6. august 2001 fra Socialministeriet til en anden kommune og notat af 7. august 2001 (revideret udgave af oprindeligt notat af 5. juli 2001) fra Sundhedsstyrelsen vedrørende den sundhedsfaglige vurdering af DOMAN-behandlingsmetoden.

Socialministeriets havde i sin udtalelse af 6. august 2001 inddraget oplysningerne i udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Socialministeriet havde bl.a. anført, at ". . Træning efter metoden må således i vidt omfang kunne betragtes som behandling, hvortil udgifterne altså ikke kan dækkes efter § 28. Socialministeriet har ikke mulighed for at vurdere, hvor stor en del der evt. kan anses for ikke at være behandling. Ved vurderingen af om der kan ydes støtte efter servicelovens §§ 28 og 29 skal kommunen i de enkelte tilfælde foretage en konkret vurdering af familiens situation som grundlag for at afgøre ansøgningen om støtte, og en ansøgning kan ikke afvises, uden at sagen realitetsbehandles. Kommunen er ikke forpligtet til at yde støtte efter §§ 28 og 29, hvis kommunen vurderer, at barnets eller den unges behov bedre varetages i fx. specialdagtilbud eller ved andre former for støtte. . . " Det var herefter anført, at ". . Det er ikke i sig selv af betydning for at yde støtte efter servicelovens § 28 om merudgifterne stammer fra forældrenes optræning af barnet efter en metode, som ikke er anerkendt som behandlingsmetode, men kommunen bør ved sin behandling af den konkrete ansøgning vurdere, om den konkrete indsats tilrettelægges, så den i hvert fald ikke er i modstrid med den generelle formålsbestemmelse i lovens § 4. . . "

Det fremgik bl.a. af Sundhedsstyrelsens notat, at der ikke, efter Sundhedsstyrelsens vurdering, var dokumentation for teorier og behandlingseffekt vedrørende Doman-metoden, ligesom styrelsen havde bekymringer over metodens tilsidesættelse af generelle principper, såsom hensyn til barnets motivation, sociale udvikling og medbestemmelse som grundlæggende forudsætninger i et optræningsforløb og den bestående risiko for svære belastninger af familien, social isolation og evt. omsorgssvigt i forhold til søskende. Sundhedsstyrelsen kunne således ikke ud fra en bred sundhedsfaglig vurdering støtte genoptræning efter Doman-metoden.

Ansøger sendte efterfølgende supplerende oplysninger til nævnet og vedlagde bl.a. Socialministerens svar af 4. september 2001 til et folketingsmedlem.

Det fremgik bl.a. af Socialministerens svar af 4. september 2001, at ". . Den konkrete vurdering af, om betingelserne for at opnå støtte efter §§ 28 og 29 er opfyldt, foretages af kommunen. Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap giver en vejledende - men ikke udtømmende - opremsning af, hvilke konkrete merudgifter, der kan dækkes efter § 28. Det fremgår af vejledningens pkt. 85, at der ikke kan ydes støtte til behandling, herunder sansemotorisk træning. Med denne begrænsning er der dog som tidligere nævnt ikke, efter Socialministeriets opfattelse noget til hinder for at, at en kommune efter en konkret vurdering kan yde støtte efter servicelovens §§ 28 og 29 til forældre, der behandler og træner deres børn efter Doman-metoden. . . "

Nævnet fandt, at der ikke kunne bevilges hjælp til dækning af udgifter til Doman-metoden efter servicelovens § 28, idet de ansøgte udgifter vedrørte behandling.

Nævnet lagde herved vægt på, at der, i følge Ankestyrelsens praksis, ikke ydes støtte til behandling efter servicelovens § 28, idet hjælp til behandling af børn og unge med nedsat funktionsevne forudsættes afholdt af sygehusvæsenet. Der blev i den forbindelse henvist til punkt 85 i Socialministeriets vejledning.

Ved vurderingen af om der er tale om behandlingsudgifter, lagde nævnet vægt på de i sagen foreliggende oplysninger om Doman-metoden, herunder at metoden tog udgangspunkt i behandlingen af selve hjerneskaden.

Med hensyn til ansøgningen om hjælpemidler, bord, krybe-/kravlemåtte mv. var nævnet enig i kommunens afslag, der var begrundet i, at der var tale om behandlingsredskaber.

Nævnet havde ligeledes henvist til Ankestyrelsens praksis og Indenrigsministeriets cirkulære af 20. februar 1975 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Af de anførte grunde var nævnet også enig med kommunen for såvidt angik afslaget på at bevilge en hjælper til træningsprogrammet.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at nævnet ikke havde taget særskilt stilling til dækning af udgifter til kursus af 10.500 kr., rejse t/r USA 8.900 kr. og ophold 2.700 kr.

Der var endvidere henvist til Ankestyrelsens afgørelse refereret i SM 0-43-99, hvor Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes økonomisk støtte til deltagelse i et Petø-kursus. Ankestyrelsen lagde vægt på, at et Petø-kursus var specielt tilrettelagt til forældre med fysisk handicappede børn, og at et sådant kursus måtte antages at have væsentlig betydning for fremme af barnets funktionsniveau og selvhjulpenhed i dagligdagen.

Ansøger havde i forlængelse heraf anført, at Doman-kurset ligeledes var specielt tilrettelagt til forældre med fysisk handicappede børn, og at kurset måtte antages at have væsentlig betydning for fremme af barnets funktionsniveau og selvhjulpethed i dagligdagen.

Ansøger havde endelig henvist til udtalelsen fra ansøgers egen læge, hvori det var anført, at der ikke fandtes andre offentlige behandlingstilbud til sønnen.

Nævnet fastholdt afgørelsen ved sagens oversendelse til Ankestyrelsen.

Nævnet oplyste dog samtidig, at det fremgik af nævnets afgørelse, at nævnet fandt, at "de udgifter der søges dækket. . " vedrørte behandlingen af barnet, og at der derfor ikke var hjemmel i servicelovens § 28 til at bevilge udgifterne.

Nævnet havde endvidere bemærket, at udgifterne til kursus samt rejse til ophold i USA også vedrørte behandlingen af barnet.

Nævnet havde endelig bemærket, at udtalelsen fra ansøgers egen læge ikke indeholdt oplysninger, der gav nævnet anledning til at ændre eller genoptage sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kan ydes hjælp til dækning af udgifter efter servicelovens § 28 til optræning af en hjerneskadet dreng efter Doman-metoden. Endvidere blev sagen behandlet for at tage stilling til, hvorvidt der kan ydes støtte til bord, krybe-/kravlemåtte, bøger mv. til brug ved træning efter Doman-metoden efter servicelovens §§ 97 og 98 om hjælpemidler og forbrugsgoder.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få hjælp til dækning af de ansøgte udgifter til kursus i USA, rejse t/r USA, ophold i USA og hjælpere i forbindelse med træning af ansøgers hjerneskadede søn efter Doman-metoden, som merudgifter efter servicelovens § 28.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger ikke var berettiget til at få bevilget bord, krybe-/ kravlemåtte, bøger mv. til anvendelse i forbindelse med træning af sønnen efter Doman-metoden, efter reglerne i servicelovens §§ 97 og 98 om hjælpemidler og forbrugsgoder.

Begrundelsen for afgørelsen var, at de ansøgte udgifter vedrørte behandling og at der ikke kan ydes hjælp til behandlingsudgifter/-redskaber efter servicelovens § 28 om merudgifter og servicelovens §§ 97 og 98 om hjælpemidler og forbrugsgoder.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at grundtanken bag Doman-metoden, ifølge Sundhedsstyrelsens notat af 7. august 2001 vedrørende sundhedsfaglig vurdering af Doman-behandlingsmetoden, er at de raske hjerneceller kan stimuleres til at overtage funktionen for døde eller beskadigede hjerneceller. De raske hjerneceller vil således ved hjælp af træning kunne tage over og kompensere for de beskadigede hjerneceller. Træningen tager derfor sigte på alene at behandle selve hjerneskaden.

Træning efter Doman-metoden omfattede, ifølge Sundhedsstyrelsens notat, såvel intellektuel som fysisk stimulation og forudsættes kombineret med en særlig kostplan. Den intellektuelle stimulation foregår ved at den voksne kommunikerer med barnet via visuelle eller audiotive stimuli. Den fysiske stimulation foregår - afhængig af barnets udviklingsniveau - ved at barnet kravler, bevæger sig ved hjælp af forskellige hjælpemidler og ved "pattering". "Pattering" er serier af bestemte bevægelser, som behandlerne rytmisk udfører med barnets ben, arme og hoved. Barnet må ikke selv være aktiv under "pattering". Træningen omfatter herudover en øvelse som kaldtes "masking". Formålet med "masking" er at øge ilt-tilbuddet og hjernens gennemblødning. "Masking" indebærer, at barnet trækker vejret i en maske ca. 1 minut hvert 6 minut 60 til 100 gange dagligt. Endvidere iføres barnet en såkaldt respirationsvest, som via en maskine trækker sig sammen i takt med barnets vejrtrækning. Det var oplyst, at den daglige træning er meget intensiv og ressourcekrævende og at et dagsprogram ofte har en varighed på 8-10 timer.

Ansøger havde i et bilag til ansøgningen tillige redegjort for Doman-metoden. Ansøger havde i sin beskrivelse redegjort for "pattering", "masking" og den intellektuelle stimulation. Ansøger havde i den forbindelse anført, at "masking" blev udført med en hullet plasticpose som blev anbragt over barnets hoved. Ansøger havde endvidere oplyst, at sønnen skulle trænes 4-6 timer dagligt - 7 dage om ugen.

Ankestyrelsen fandt, på baggrund af en lægelig vurdering, at træning efter Doman-metoden måtte anses for at være behandling. De ansøgte udgifter til kursus i USA, rejse t/r USA, ophold i USA, hjælpere, bord, krybe,- kravlemåtte mv. relaterede sig, i følge oplysningerne i ansøgningen, til træning efter Doman-metoden. Ankestyrelsen fandt herefter, at de ansøgte udgifter måtte betragtes som henholdsvis behandlingsudgifter og behandlingsredskaber, hvortil der ikke kan ydes hjælp efter serviceloven.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at Doman-metodens formål, i følge ovennævnte beskrivelser, er at optræne dele af hjernefunktionen således, at den raske del af hjernen kan løse andre opgaver end den egentlig var struktureret til. Der var således, efter Ankestyrelsens vurdering, tale om en psykologisk og fysisk optræning samt behandling.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at træning efter Doman-metoden, efter Ankestyrelsen vurdering, indebar en fysisk indgribende optræning, idet træningen, ifølge de foreliggende oplysninger, omfatter fysisk manipulation af barnets bevægeapparat og indåndingsøvelser med anvendelse af maske eller plasticpose. Det indgik endvidere i Ankestyrelsens vurdering, at det ifølge Sundhedsstyrelsens notat, er forudsat, at de personer, der varetager Doman-træningen, har fået instruktion om træningsmetoden forud for træningen. Det var i forlængelse heraf oplyst, at barn og forældre efter træningens opstart skulle rejse til Doman-instituttet i USA 2 gange årligt for at blive udviklingsvurderet og få nye behandlingsinstruktioner.

Det indgik endelig i Ankestyrelsens vurdering, at Sundhedsstyrelsen ikke ud fra en bred sundhedsfaglig vurdering kunne støtte genoptræning efter Doman-metoden. Sundhedsstyrelsen havde således i notatet af 7. august 2001 vedrørende den sundhedsfaglige vurdering af Doman-behandlingsmetoden bl.a. henvist til den manglende videnskabelige dokumentation for behandlingseffekten, ligesom Sundhedsstyrelsen havde bekymringer over metodens tilsidesættelse af generelle principper, såsom hensyn til barnets motivation, sociale udvikling og medbestemmelse som grundlæggende forudsætninger i et optræningsforløb og den bestående risiko for svære belastninger af familien, social isolation og evt. omsorgssvigt i forhold til søskende.

I forhold til de ansøgte udgifter til rejse, kursus og ophold i USA bemærkede Ankestyrelsen i øvrigt, at det følger af servicelovens § 2, jf. § 2, stk. 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 108 af 17. februar 1998 om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under imidlertidige ophold i udlandet, at der alene i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet.

Ansøgers ophold i USA kunne ikke, på baggrund af de foreliggende oplysninger, anses for at være et kortvarigt ferieophold. I det omfang de anførte udgifter til rejse, kursus og ophold i USA ikke blev betragtet som behandlingsudgifter ville de således alligevel ikke kunne dækkes efter serviceloven.

Ankestyrelsen tiltrådte således med ovennævnte begrundelse det sociale nævns afgørelse.

I forhold til det af ansøger anførte om aflastning bemærkede Ankestyrelsen, at den aktuelle afgørelse ikke var til hinder for, at ansøger i øvrigt kunne få bevilget aflastning i henhold til reglerne herom i servicelovens §§ 28 og 72, såfremt betingelserne herfor var opfyldt. Den aktuelle afgørelse vedrørte således alene den hjælp, herunder aflastning, der relaterede sig til Doman-træningen.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - 350569-01

Sagen drejede sig om et forældrepar, som søgte kommunen om økonomisk støtte til optræning af deres hjerneskadede søn efter Doman-metoden.

Den ansøgte hjælp omfattede tabt arbejdsfortjeneste til faderen 37 timer ugentlig, 5 timers ugentlig tabt arbejdsfortjeneste til moderen, dækning af udgifter til rejser t/r USA, kurser i USA, materialer samt aflastning/barnepige (dels 3 timers ugentlig aflastning/barnepige og dels ung pige i huset efter fritvalgsordningen).

Forud for kommunens vurdering af ansøgningen havde moderen oplyst, at hun var blevet gravid og sygemeldt indtil fødslen, hvorfor ansøgningen om de 5 timers tabt arbejdsfortjeneste bortfaldt. Moderen ønskede dog at få bevilget den tabte arbejdsfortjeneste, når barslen var udløbet.

Kommunen bevilgede herefter de ansøgte 37 timers tabt arbejdsfortjeneste til faderen, men gav samtidig afslag efter servicelovens § 28 på de ansøgte udgifter til rejse, kurser, materialer samt aflastning/barnepige i forbindelse med træning af ansøgers hjerneskadede søn efter Doman-metoden.

Det videre sagsforløb, herunder beskrivelserne af Doman-metoden, lignede i øvrigt det beskrevne i sag nr. 1, hvorfor der henvises til det anførte i sagsfremstillingen vedrørende sag nr. 1.

Det var imidlertid i denne sag oplyst, at kommunen tidligere havde givet tilladelse til at en familie som forsøg fik hjælp efter servicelovens § 28 til træning af et hjerneskadet barn efter Doman-metoden. Kommunen havde i forhold til forsøgstilladelsen lagt vægt på, at de udgifter der var relateret til Doman-metoden ikke oversteg de udgifter der skulle afholdes såfremt familien havde valgt det traditionelle forløb med tabt arbejdsfortjeneste, ophold i specialinstitution m.v.

Det var endvidere af ansøger anført, at ansøger havde kendskab til at 14 andre kommuner havde bevilget støtte til Doman-metoden. Der var således efter ansøgers opfattelse tale om kommunal forskelsbehandling - ikke blot mellem forskellige kommuner, men også indenfor samme kommune.

Kommunens afgørelse blev tiltrådt af nævnet, som i afgørelsen i forhold til fritvalgsordningen bemærkede, at nævnet havde forstået ansøgningen om hjælp til barnepige, således at dette var at betragte som en merudgift ved forsørgelsen, idet barnepigen skulle bruges til hjælp til træningen af sønnen.

Sagen blev behandlet i et principelt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kan ydes støtte til hjælp til dækning af udgifter efter servicelovens § 28 til optræning af en hjerneskadet dreng efter Doman-metoden.

Der henvises til afgørelsen refereret under sag nr. 1, idet afgørelsen i sag nr. 2 havde et stortset identisk indhold. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afslag på hjælp til Doman-metoden efter servicelovens § 28.

Ankestyrelsen bemærkede i denne sag afslutningsvist, at Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til spørgsmålet om bevilling af 5 timers ugentlig tabt arbejdsfortjeneste efter udløbet af moderens barselsorlov.

I forhold til spørgsmålet om aflastning og ansøgning om barnepige (fritvalgsordningen) bemærkede Ankestyrelsen endvidere, at denne afgørelse ikke var til hinder for, at ansøger i øvrigt kunne få hjælp til aflastning og tilskud til barnepige i henhold til reglerne herom i servicelovens §§ 26, 28 og 72, såfremt betingelserne for at modtage hjælpen i øvrigt var opfyldt. Den aktuelle afgørelse vedrørte således alene den hjælp, herunder aflastning, der relaterede sig til Doman-træningen.