Ankestyrelsens principafgørelse A-12-02

Der er kommet nye regler på området

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 51

Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik - lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001 - § 27c

Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning nr. 170 af 11. november 1999 til bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlinge) - § 6

Ansøger modtog arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, efter at han var ophørt med at arbejde af helbredsmæssige grunde.

Han søgte efterfølgende kommunen om støtte til revalidering. Det oplystes, at han var bevilget uddannelsesorlov med dagpenge af A-kassen og AF med henblik på deltagelse i et 20 ugers kursus på levnedsmiddellinie, og han forventede efterfølgende at få læreplads som butiksslagter med løntilskud fra AF til voksenlærlinge. Han ville derved blive aflønnet som ufaglært butiksslagter.

Af A kommunes journalnotater fremgik, at kommunen fandt ansøger revalideringsberettiget, da han ikke længere kunne tåle at arbejde indenfor det erhverv, hvor han var uddannet. Da han imidlertid var forsørget under uddannelsen via A-kassen og AF, blev det besluttet, at der kun kunne bevilges støtte til uddannelsesudgifter, idet aktivloven var subsidiær til anden lovgivning. Uddannelsesudgifterne kunne dækkes, hvis de ikke blev refunderet på anden vis.

Efterfølgende meddelte ansøger til kommunen, at han havde fået elevplads som butiksslagter. Der var indgået aftale med AF om løntilskud derfra i de første 2 1/2 år af elevtiden. Kommunen udstedte en bekræftelse på bevilling af løntilskud i de sidste 1 1/2 år af elevtiden med forskellen mellem den ordinære elevløn og begyndelseslønnen som uddannet butiksslagter.

Senere flyttede ansøger til B kommune. Ved sin henvendelse til denne kommune oplyste ansøger, at han efter samtale med en bekendt, stillede sig tvivlende overfor, hvorvidt han fik korrekt løn udbetalt. Lønnen lå lige under revalideringsniveau, og dette set i forhold til grundlønnen som faglært butiksslagter syntes at give en difference.

Kommunen redegjorde for lønforholdene. Det bemærkedes, at han først ville blive omfattet af grundløn som faglært på det tidspunkt, hvor han overgik til revalidering i kommunen, hvilket han gjorde pr. 5. januar 2002. Det var således, at regler for revalidering skulle betragtes som subsidiære til anden lovgivning, hvorfor tilskudsordningen fra AF til ansøgers arbejdsgiver trådte i første række.

Ansøger klagede over afgørelsen til det sociale nævn. Ansøger anførte i klagen, at kommunen ikke måtte stille ham ringere end revalideringsbestemmelserne ville gøre, hvilket lærlingelønnen samt voksenlærlingetilskuddet fra AF gjorde.

Da kommunen havde anerkendt ansøger som revalideringsberettiget, burde kommunen give tilskud til fagets begyndelsesløn, fra det tidspunkt han henvendte sig første gang vedrørende problemstillingen. Han henviste til, at han opfyldte betingelserne for at få hjælp efter aktivlovens § 60.

Ved oversendelsen til nævnet fastholdt kommunen sin afgørelse om først at udbetale løntilskud efter § 62 med virkning fra 5. januar 2002.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse efter aktivlovens § 51, stk. 3, da der ikke kunne ydes hjælp til forsørgelse efter revalideringsbestemmelserne, når ansøger fik dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning.

Nævnet lagde herved vægt på, at der blev ydet løntilskud fra AF under ansøgers uddannelse til butiksslagter frem til den 5. januar 2002.

Efterfølgende bemærkede nævnet, at der ved afgørelsen var sluttet analogt fra bestemmelsen i aktivlovens § 51, stk. 3 i den konkrete situation, idet nævnet fandt, at ansøger, der var under uddannelse i AF´s regi, hvor han fik dækket sine leveomkostninger ved, at der blev ydet løntilskud derfra, ikke var berettiget til hjælp til forsørgelse efter revalideringsbestemmelserne.

Til støtte for nævnets vurdering anførtes det, at ansøger var under uddannelse i AF´s regi, hvor kommunen ikke havde nogen opfølgningsret og dermed ret til at ændre i uddannelsesplanen. Efter nævnets opfattelse, kunne kommunen derfor heller ikke være forpligtet til at skulle yde hjælp til forsørgelse efter revalideringsbestemmelserne i aktivloven.

Nævnet fandt således ikke, at der var hjemmel til at yde hjælp til forsørgelse efter bestemmelserne i §§ 60-62 i aktivloven, når der blev ydet hjælp til uddannelse efter AF´s regelsæt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af i hvilket omfang der kan ydes supplerende løntilskud til hjælp efter anden lovgivning eller som fuldt løntilskud som erstatning for hjælp efter anden lovgivning i en situation, hvor ansøgeren er anerkendt som revalidend og ved ansøgningen modtager lærlingeløn suppleret med løntilskud fra Arbejdsformidlingen til et niveau under minimallønnen.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp efter løntilskudsreglerne efter aktivlovens §§ 60 til 62 i den periode hans arbejdsgiver modtog løntilskud efter reglerne i bekendtgørelsen om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 27 c.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det af bekendtgørelsens § 6, stk. 3 fremgår, at virksomheden skal erklære, at virksomheden til samme praktikpladsforhold ikke har modtaget eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler.

Af vejledningen til bekendtgørelsen om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlinge) fremgår, at for at udelukke, at en virksomhed kan få dækket sine lønudgifter mere end én gang, er der indsat en bestemmelse om, at tilskud ikke kan udbetales, hvis der til samme praktikforhold ydes offentlig støtte efter andre regler, f.eks. revalideringsstøtte. Virksomheden skal på ansøgnings- og udbetalingsblanketten erklære, at den ikke til samme praktikpladsophold modtager eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler.

Da der i ansøgers tilfælde var indgået uddannelsesaftale i AF-regi, kunne der således ikke samtidig ydes tilskud efter revalideringsreglerne.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.