Ankestyrelsens principafgørelse P-24-02

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 - § 44, stk. 1, nr. 3

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 44, stk. 1, nr. 3

Ankestyrelsen tilkendte i januar 1987 § 14, stk. 3, nr. 2-pension til en da 33-årig mand med virkning fra 1. januar 1985 på grund af en svær karakterafvigelse samt alkohol- og hashmisbrug, der blandt andet havde medført flere kriminelle forhold af alvorlig karakter. Forud for pensionstilkendelsen havde manden kun haft kortvarige ansættelser.

Ved en forglemmelse fik kommunen ikke taget sagen op til revision i 1996.

Oplysninger indhentet i forbindelse med kommunens revision i 2001 pegede ikke på, at der var sket hverken væsentlig bedring eller forværring af de helbredsmæssige forhold herunder ændringer af personlighedsstrukturen.

Der var nytilkomne periodevise belastningsrelaterede rygproblemer, og manden var aktuelt sygemeldt som følge af en tennisalbuelidelse, som ikke forventedes at give varige gener.

Der var oplysninger om, at manden fortsat røg hash dog ikke dagligt, og at han havde dagligt alkoholforbrug af varierende omfang, normalt højst 5-6 øl men af og til mere.

Af de nye oplysninger fremgik, at manden fra 1996 havde været i arbejde for NN Rengøring. Manden havde oplyst, at han var ansat som en form for tilkaldevikar/løsarbejder. Arbejdspladsen havde meget forståelse for ham og accepterede, at han i perioder var sygemeldt på grund af depression. Timetallet var meget varierende. Han fik løn for de timer han arbejdede. Han fik ikke løn under sygdom. Han fortalte kommunen, at han så sig i stand til at arbejde på fuld tid, hvis der var arbejde til det. Han var dog aktuelt sygemeldt som følge af en tennisalbue-lidelse.

Arbejdsindtægterne udgjorde 133.774 kr. i 1996, 2.632 kr. i 1997, 106.255 kr. i 1998, 48.809 kr. i 1999, 24.064 kr. i 2000 og 107.976 kr. i 2001.

Den 20. december 2001 frakendte kommunen pensionen med virkning fra 1. april 2002. Afgørelsen blev tiltrådt af det sociale nævn den 22. marts 2002.

I klagen til Ankestyrelsen anførte manden, at han stoppede med at arbejde i september 2001, og at han ikke så sig i stand til at være selverhvervende. Han havde stærke smerter i armen, og led også af rygsmerter samt depressioner og skyldfølelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis vedrørende frakendelse af pension efter § 44, stk. 1, nr. 3 i lov om social pension, når der er tilkendt pension på blandet helbredsmæssigt og socialt grundlag.

Manden havde ikke ret til førtidspension efter den 1. april 2002.

Begrundelsen var, at han ikke længere opfyldte betingelserne for at modtage blandet helbredsmæssig og social pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 i lov om social pension.

En førtidspension tilkendt efter § 14, stk. 3, nr. 2 skal frakendes jf. § 44, stk. 1, nr. 3, såfremt betingelserne for pension ikke længere er opfyldt.

Ankestyrelsen henviste til, at pensionen oprindelig blev tilkendt primært på baggrund af sociale forhold, idet han havde en svær karakterafvigelse samt alkohol- og hashmisbrug. Helbredsmæssigt led han af depressioner. Der var ikke varige misbrugsrelaterede helbredsskader. Han havde en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, idet han forud for pensionstilkendelsen kun havde haft kortvarige ansættelser.

I medfør af lovens § 14, stk. 3, nr. 2 jf. § 15, stk. 1, kan der tilkendes pension på blandet helbredsmæssigt og socialt grundlag, hvis der er et varigt forsørgelsesbehov.

Ifølge § 15 i bekendtgørelse om social pension er tilkendelse af en blandet helbredsmæssig og social pension betinget af, at forsørgelsesgrundlaget for en enlig ansøger varigt er lavere end et beløb svarende til 2/3 af 52 gange det beløb, der ugentligt højst kan udbetales efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

I årene 1996 til 2001 havde manden opnået en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde ved arbejde i 2001 haft en indtjening på 107.976 kr.

I 2001 udgjorde 2/3 af højeste dagpengesats 101.816 kr. Mandens indtægt på 107.976 kr. oversteg således udelukkelsesgrænsen i bekendtgørelsens § 15.

Betingelserne for at oppebære blandet helbredsmæssig og social pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, jf. bekendtgørelsens § 15 var derfor ikke opfyldt, hvorfor pensionen skulle frakendes i medfør af lovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Efter lovens § 44, stk. 2 kan pensionen bevares i indtil 3 måneder efter tidspunktet for frakendelsen.

Da kommunen traf afgørelse den 20. december 2001, var seneste ophørstidspunkt således 1. april 2002.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at manden aktuelt fortsat med mellemrum led af depressioner og skyldfølelse, og at han ligeledes med mellemrum havde belastningsrelaterede lænderygsmerter. Ankestyrelsen var endvidere opmærksom på, at han på tidspunktet for kommunens afgørelse om frakendelse af pensionen var sygemeldt som følge af en albue-lidelse. Denne lidelse var imidlertid under behandling, og han ville ifølge statusattest af 13. november 2001 formentlig kun få ubetydelige gener efter endt behandling.

De foreliggende oplysninger gav ikke grundlag for fortsat udbetaling af pension.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at kommunen i forbindelse med revisionen af hans pensionssag burde have undersøgt mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, der kunne forbedre erhvervsevnen jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Kommunen blev derfor anmodet om at tage stilling til, om der var mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kunne forbedre mandens erhvervsevne, ifald dette ikke allerede var sket.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.