Ankestyrelsens principafgørelse U-6-02

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1

Note:

*) SM U-44-01 ophæves

Det fremgår af sagen, at en salgsingeniør (sikrede) kom til skade ved et færdselsuheld, da en modkørende bilist påkørte ham. Han var på vej til sin arbejdsgivers adresse for der at hente nogle papirer før et kundemøde. Han fik ved påkørslen et knæk i ryggen og nakken.

Arbejdsgiveren oplyste, at sikrede på skadedagen kørte fra sin private bopæl til arbejdsgiverens adresse for at hente papirer og skulle være kørt videre til et møde hos en kunde. Han skulle have introduceret materiale og foretaget kontrolbesøg hos kunden.

Arbejdsgiveren oplyste, at hans arbejde bestod i kontakt til kunder i flere lande og således indebar en del rejseaktivitet.

Han oplyste, at 60% af arbejdstiden bestod i teknisk arbejde som ingeniør og 40% af arbejdstiden gik med salgsarbejde. Han havde cirka 100 rejsedage om året. Han havde eget kontor på arbejdsgiverens adresse, og han opholdt sig cirka 15-20 timer ugentligt på arbejdsgiverens adresse. Han havde en fast bestand af kunder, som han besøgte regelmæssigt.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Sikrede havde derfor ikke ret til erstatning eller andre ydelser efter loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede på skadedagen kom til skade, da han blev påkørt af en modkørende bil. Det var endvidere oplyst, at skaden skete, da han var på vej fra hjemmet til arbejdspladsen for at hente nogle papirer, inden han skulle videre til et kundebesøg. Ulykkestilfældet skete ikke under hans arbejde, men på vej til arbejdet. Det er en altovervejende hovedregel, at skader, der opstår på vej til eller fra arbejde, ikke er omfattet af loven om sikring mod følger af arbejdsskade.

Arbejdsgiveren klagede på sikredes vegne over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det anførtes i klagen, at sikrede var ansat som konsulent, og at hans geografiske arbejdsområde omfattede flere lande. Han tog normalt ikke hen til arbejdsgiverens adresse før et kundebesøg. Det var tilfældigt/atypisk, at han netop den morgen ulykken skete, kørte til arbejdsgiverens adresse, inden kundebesøg skulle finde sted. Han arbejdede ligeledes i stor udstrækning fra sin hjemmeadresse, hvor han anvendte PC og lignende udstyr, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed.

Under sagens behandling har sikrede oplyst, at han arbejdede lige så meget hjemme som hos arbejdsgiveren og tilsvarende havde fast kontorarbejdsplads i de øvrige nordiske lande. Den pågældende morgen havde han glemt nogle papirer, inden han skulle på kundebesøg, hvorfor han startede dagen med at køre til arbejdsgiverens adresse. Han arbejdede kun 15-20 timer om måneden på arbejdsgiverens adresse.

Under sagens behandling har sikrede endvidere oplyst, at han aftenen forinden skadedagen forberedte et møde på skadedagen hos en kunde. Han lagde da mærke til, at vigtige papirer manglede, og at han ikke havde disse papirer hos sig på den private bopæl. De manglende papirer var essentielle for kundemødet den følgende dag. For at kunne varetage sin arbejdsgivers interesse på en rigtig og professionel måde var det vigtigt at han havde de manglende papirer til rådighed. Sikrede besluttede om aftenen før mødet at han ville køre til arbejdsgiverens adresse for derefter at køre videre til kundens adresse. Færdselsuheldet indtraf ca. 20 meter fra indkørslen til arbejdsgivers sted, da han var på vej ind for at hente dokumenterne.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en tilskadekomst, der indtræffer under færden fra den private bopæl via arbejdsstedet til en kunde, kan anses at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og afviste således at anerkende den anmeldte hændelse som en arbejdsskade, der skyldtes sikredes arbejde, eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. lovens § 9, nr. 1. Sikrede var derfor ikke berettiget til erstatning eller andre ydelser efter loven.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at sikrede på skadedagen kom til skade umiddelbart før indkørslen til arbejdsgiverens adresse. Han var da på vej fra sin private bopæl til arbejdsgiverens sted, inden et kundemøde. Den foregående aften havde han besluttet sig for først at køre til arbejdsgiverens adresse for der at hente vigtige dokumenter, som han havde behov for at have til rådighed ved det planlagte kundemøde.

Begrundelsen for, at tilfældet ikke kunne anerkendes var, at tilskadekomsten efter beskrivelsen af hændelsesforløbet ikke var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, idet hændelsen indtraf, medens sikrede var på vej fra sit hjem til arbejdsgiverens domicil.

Ankestyrelsen har herved lagt til grund, at sikrede plejede at køre direkte fra sin private bopæl til kundens adresse, når han aflagde kundebesøg. Han var således ikke forpligtet til at møde frem hos sin arbejdsgiver, inden han aflagde kundebesøg. Det var planlagt, at han netop den morgen, hvor ulykken skete, kørte til arbejdsgiverens adresse, inden kundebesøget skulle finde sted. Han udførte arbejde for sin arbejdsgiver i flere lande, og alle steder havde han en fast kontorplads. Han arbejdede ligeledes i stor udstrækning fra sin hjemmeadresse, hvor han anvendte PC og lignende udstyr, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed.

Ankestyrelsen bemærkede, at en tilskadekomst, der opstår i forbindelse med befordring til og fra arbejde normalt ikke er omfattet af loven. Det medfører, at færden på offentlig vej eller gade som udgangspunkt sker på egen risiko og således ikke er arbejdsgiverens risiko. Der kan ske anerkendelse i de tilfælde, hvor den sikredes færden skyldes hensynet til udførelsen af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, idet arbejdsgiveren da bærer risikoen for, at en skade opstår. Ankestyrelsen har i denne sag vurderet, at sikrede kom til skade, medens han var på vej til sin arbejdsgiver, og at hans færden på dette tidspunkt ikke kunne anses for overvejende at have været i arbejdsgiverens interesse. Den anmeldte hændelse kunne derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade.