Ankestyrelsens principafgørelse P-17-02

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 20a

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 24

Sagen vedrørte en 40-årig mand, der havde været arbejdsløs fra 1994 og modtaget sygedagpenge fra november 1997. Han havde i ca. 10 år lidt af kronisk infektionssygdom og var i kontinuerlig behandling herfor. Samtidig forelå der personlighedsforstyrrelse med narcisistiske og paranoide træk og dårlig integration af de psykiske funktioner. Der var ingen behandlingsmuligheder eller udsigt til bedring. Arbejdsprøvningen blev afsluttet den 18. april 2000 med vurdering om, at der var urealistisk at tænke på placering på arbejdsmarkedet.

Kommunen traf den 9. februar 2001 i forbindelse med en revision afgørelse om, at udbetaling efter 18. april 2000 var sket uden lovhjemmel, og at dagpengeudbetalingen ville blive bragt til ophør pr. 28. februar 2001, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1. Kommunen ville undersøge, om der var grundlag for at påbegynde pensionssag.

Nævnet tiltrådte, at ansøger ikke var berettiget til at modtage sygedagpenge efter 28. februar 2001. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kommunen ikke er forpligtet til at forlænge dagpengeperioden, når det alene overvejes, men ikke er besluttet at påbegynde en sag om førtidspension, jf. lov om dagpenge ved sygdm eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 5. Kommunen havde ikke besluttet at rejse en sag om førtidspension, da arbejdsprøvningen ophørte, men ville undersøge mulighederne for det, idet sagen ikke var tilstrækkeligt lægeligt oplyst på dette tidspunkt.

I klagen var gjort gældende, at der burde være påbegyndt pensionssag, inden dagpengene blev stoppet.

Kommunen traf efterfølgende i december 2001 afgørelse om påbegyndelse af pensionssag og tilkendte mellemste pension pr. 1. januar 2002.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der på tidspunktet for standsningen af sygedagpenge forelå den nødvendige opfølgning efter dagpengelovens § 24 samt pensionslovens § 20a.

Ansøgeren havde ret til, at der blev påbegyndt pensionssag med virkning fra den 18. april 2000.

Ankestyrelsen fandt, at der på det tidspunkt kunne være påbegyndt pensionssag, hvis kommunen havde foretaget den nødvendige helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens §§ 5-7.

Der blev herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde været i arbejde siden 1994, og at han var sygemeldt og havde modtaget dagpenge fra november 1997 som følge af både betydelig fysisk og psykisk sygdom, samt at der flere gange under forløbet var rejst spørgsmål om pension.

På baggrund af disse oplysninger var der efter Ankestyrelsens opfattelse konkret anledning til, at kommunen søgte både at belyse sagen ved arbejdsprøvning og ved sideløbende hermed at indhente generel helbredsundersøgelse og ørige oplysninger, der var nødvendige for vurdering af muligheden for pension. I givet fald havde de nødvendige oplysninger for vurderingen om påbegyndelse af pensionssag foreligget, da arbejdsprøvningen blev afsluttet den 18. april 2000 med vurdering om, at det var urealistisk at tænke på en placering på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at det sociale nævn havde pligt til at efterprøve, om den nødvendige helhedsvurdering havde fundet sted, jf. retssikkerhedslovens §§ 5-7. Nævnet burde i det konkrete tilfælde ikke kun have truffet afgørelse efter dagpengeloven og konstateret, at kommunen ikke havde påbegyndt pensionssag, men burde udtrykkeligt have taget stilling til, om der var grundlag for at påbegynde pensionssag. Der henvistes herved navnlig til, at der var rejst spørgsmål om pension.

Ankestyrelsen ændrede således kommunens og det sociale nævns afgørelse.

Det bemærkedes, at der som følge af afgørelsen var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen i medfør af dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5. Kommunen måtte træffe afgørelse om, hvornår retten til dagpenge i den forbindelse måtte ophøre. Endvidere var klagen over kommunens afgørelse om tilkendelse af mellemste pension under behandling i det sociale nævn.