Ankestyrelsens principafgørelse P-5-02

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

13-08-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 15, stk. 4

Sagen vedrørte en kvinde, født i 1939, der havde fået tilkendt forhøjet almindelig førtidspension fra 1. maj 1996. Kommunen vurderede erhvervsevnen i forhold til fuldt erhverv.

Om ansøgerens erhvervsmæssige forhold var oplyst, at hun var uddannet damefrisør og drev egen forretning i tilknytning til privatboligen fra 1969 til april 1996, hvor hun måtte lukke forretningen på grund af sygdom. Forretningen var åben 35 timer ugentligt.

Der forelå førtidspensionsskema G, hvor begrænsningerne i ansøgeres huslige funktioner var beskrevet. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på mellemste pension.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren med den allerede tilkendte førtidspension var kompenseret for det varige erhvervsevnetab hendes sygdom havde påført hende.

Særligt var der lagt vægt på indhentede skatteoplysninger om den tidligere frisørsalons indkomst, idet det fremgik heraf, at overskuddet i de senere år havde svinget mellem 50.000 og knap 75.000 kr. årligt. Altså en indkomst, der svarede til en deltidsbeskæftigelse.

Ankestyrelsen afviste at behandle sagen, da sagen ikke havde principiel eller generel betydning.

Ansøger indgav en klage til Ligestillingsnævnet, der i sin afgørelse af 27. juni 2001 bestemte, at Socialministeriets bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997 (nu bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001) kapitel 5 var i strid med ligestillingslovens § 2.

Ankestyrelsen behandlede herefter sagen i principielt møde med henblik på vurdering af konsekvenserne af Ligestillingsnævnets afgørelse.

Ansøger havde ret til mellemste pension fra 1. maj 1996, idet hendes erhvervsevne blev anset for nedsat med omkring 2/3, jf. pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at de gældende regler om bedømmelsesgrundlag i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension, kapitel 5, fortsat skulle anvendes.

Der blev herved lagt vægt på, at kapitel 5 i bekendtgørelsen var udstedt i medfør af pensionslovens § 15, stk. 4, hvorefter Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at Ligestillingsnævnets afgørelse om, at kapitel 5 i bekendtgørelsen var i strid med § 2 i ligestillingsloven, kunne medføre, at bekendtgørelsens regler om bedømmelsesgrundlag var ugyldige. En eventuel ændring forudsætter, at socialministeriet udsteder en bekendtgørelse herom i medfør af pensionslovens § 15, stk. 4.

Med hensyn til den konkrete vurdering af sagen lagde Ankestyrelsen til grund, at ansøger havde haft egen frisørsalon fra 1969, indtil hun lukkede forretningen i april 1996 på grund af sygdom. Hun var da 56 år. Kommunen tilkendte ansøgeren forhøjet almindelig førtidspension fra 1. maj 1996.

Det var oplyst om virksomheden, at ansøgeren havde åbent 4 dage om ugen fra 9-27, lørdag fra 9-12, i alt 35 timer. Omsætningen fra 1986 til 1995 varierede fra 68.968 kr til 136.314 kr. I 1995 var omsætningen 127.451 kr og inkl. moms 159.314 kr, og overskuddet var 74.901 kr.

Ankestyrelsen vurderede, at erhvervsevnen skulle bedømmes efter arbejdsevnen ved fuldtids arbejde. Ankestyrelsen lagde herved navnlig vægt på, at ansøgerens forretning havde åbent i 35 timer, at omsætningen var ca. 150.000 kr., samt at overskuddet på 50.000 - 70.000 kr var et væsentligt supplement til ansøgerens indtægt på 260.000 kr. Ansøgeren havde haft forretning i mere end 25 år og havde været forsikret såvel med henblik på sygedagpenge som med henblik på arbejdsløshedsdagpenge.

Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret vurdering af de samlede oplysninger, at der kunne være tvivl om, hvilket bedømmelsesgrundlag der skal lægges til grund for vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen og anvendte derfor det for ansøgeren gunstigste resultat, jf § 21, stk. 5, i Socialministeriets bekendtgørelse af 19. februar 2001.

Det fremgik af de helbredsmæssige oplysninger, at ansøger led af langvarige generaliserede smerter fra bevægeapparatet samt nedsat muskelkraft, der påvirkede de fleste fysiske funktioner. Desuden var der dokumentation for en lettere angst- og depressionstilstand samt somatiseringstendens.

Ankestyrelsen fandt på det grundlag, at erhvervsevnen var nedsat med omkring 2/3 i forhold til fuldtids erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.