Ankestyrelsens principafgørelse D-12-02

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 10 og § 22

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 24, stk. 1 og § 42

En selvstændig erhvervsdrivende blev sygemeldt den 30. september 1999. Hun havde tegnet frivillig forsikring efter dagpengelovens § 20. Den selvstændige genoptog arbejdet på nedsat tid den 22. november 1999 sideløbende med diverse behandlinger.

Varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. november 2000. Ved afgørelse af 29. september 2000 forlængede kommunen dagpengeudbetalingen med den begrundelse, at den aktuelle behandling forventedes at gøre hende rask inden for en kortere tid.

I december 2000 blev den selvstændige indlagt på Rigshospitalet. Hun genoptog sit arbejde den 8. januar 2001 på nedsat tid.

Kommunen rekvirerede lægelige oplysninger i februar 2001 og vurderede på baggrund af disse, at den selvstændiges sygedagpengeudbetaling ikke skulle forlænges yderligere 26 uger efter den 31. maj 2001, idet kommunen skønnede, at der ikke var nogen lægelig forventning om, at hun ville blive fuldt arbejdsdygtig inden for de næste 26 uger.

Efter at kommunen havde meddelt den selvstændige, at der ikke var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen modtog kommunen en indlæggelsesmeddelelse den 11. juni 2001, hvoraf det fremgik, at den selvstændige skulle indlægges den 25. juni 2001. Endvidere modtog kommunen brev af 3. juli 2001, hvor hun oplyste, at hun ville være fuldtidssygemeldt til og med den 18. juli 2001. Den selvstændige meddelte senere i brev af 21. juli 2001, at hun ville genoptage sit arbejde den 23. juli 2001.

I brev af 5. juli 2001 meddelte kommunen, at den selvstændige ikke var berettiget til sygedagpenge i forbindelse med indlæggelsen den 25. juni 2001 samt den efterfølgende fuldtidssygemelding til og med den 18. juli 2001, idet hun først ville være berettiget til sygedagpenge, når hun kunne godtgøre arbejdsdygtighed (arbejdsdygtighed på fuld tid) i mindst 13 uger efter standsningen af sygedagpengene.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at den selvstændige ønskede at klage efter at hun havde fået afslag på dagpenge for en sygeperiode i september 2001.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af dagpengelovens § 22, stk. 4, for en selvstændig erhvervsdrivendes eventuelle ret til fornyet udbetaling af dagpenge efter standsning af udbetaling af dagpenge i en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger. Sagen blev endvidere behandlet med henblik på afklaring af, om beskæftigelseskravet som selvstændig erhvervsdrivende var opfyldt ved anmodning om sygedagpenge for fraværsperioden 25. juni 2001 til den 22. juli 2001.

Ankestyrelsen fandt, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke havde ret til sygedagpenge i forbindelse med en sygeperiode fra den 25. juni til den 22. juli 2001, jf. dagpengelovens § 10, stk. 2 og § 22, stk. 1, 3 og 4.

Begrundelsen for afgørelsen var, at den selvstændige på 1. fraværsdag i den nye sygeperiode stadig var omfattet af varighedsbegrænsningen, idet hun havde modtaget dagpenge for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder, og idet hun havde opbrugt sin ret til dagpenge i en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger.

Begrundelsen var endvidere, at den selvstændige ikke opfyldte beskæftigelseskravet forud for den omhandlede sygeperiode, og at hun ikke havde godtgjort arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør den 31.maj 2001.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den selvstændige opfyldte betingelsen om at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder, idet betingelsen ansås for opfyldt ved, at hun havde modtaget sygedagpenge, men at hun derimod ikke opfyldte betingelsen om i den seneste måned forud for fraværsperioden at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at den selvstændige havde oplyst, at hun i perioden fra den 31. maj 2001 til den 25. juni 2001 havde arbejdet ca. 15-16 timer pr. uge.

Det blev tilføjet, at udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed anses for væsentlig, når den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til halvdelen af den fulde overenskomstmæssige arbejdstid på DA/LO-området, der pt. er 7 timer.

Det blev endvidere tilføjet, at der efter praksis var ret til dagpenge, hvis der var tale om arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger ved begyndelsen af en ny sygeperiode, hvis beskæftigelsekravet var opfyldt, og den sygemeldte opfyldte en af betingelserne for forlængelse af dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1. Der henvistes til pkt. 138 i Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.