En kvinde indgav i januar 2002 ansøgning til en kommune om ordinært og ekstra børnetilskud. Hun oplyste samtidigt, at hun allerede i november 1999 havde henvendt sig til kommunens straksekspedition i forbindelse med en forestående skilsmisse, bl.a. om ansøgning om friplads i daginstitution. Kvinden mente derfor, at hun allerede ved henvendelsen i 1999 burde være blevet vejledt om, at hun skulle ansøge om børnetilskud som enlig forsørger, og at børnetilskuddet derfor skulle udbetales med tilbagevirkende kraft.
Kommunen meddelte kvinden, at der kunne udbetales børnetilskud til hende fra 1. april 2002, da ansøgningen var modtaget i kommunens straksekspedition i januar 2002.
Kommunen anførte bl.a., at det forhold, at kvinden havde udfyldt mange papirer, herunder også ansøgning om friplads i daginstitution, ikke automatisk betød, at hun også ville være berettiget til børnetilskud, idet betingelserne for at få ordinært børnetilskud var, at hun var reelt enlig forsørger, hvilket straksekspeditionen ikke kunne afgøre uden kvindens aktive medvirken.
Straksekspeditionen annoncerede hvert kvartal i lokale blade om udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud. I annoncerne var også beskrevet, at børnetilskud skulle søges samt hvilken personkreds, der var berettiget til børnetilskud.
Straksekspeditionen havde også undersøgt, om kvinden fx havde fået rådgivning og vejledning i andre afdelinger i Sundheds- og Socialforvaltningen vedrørende sine økonomiske forhold, hvilket ikke var tilfældet, hvorfor der ikke kunne dispenseres, således at kvinden kunne få udbetalt børnetilskuddet med tilbagevirkende kraft.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgningen om ordinært og ekstra børnetilskud var modtaget i kommunen i januar 2002. Det var i overensstemmelse med børnetilskudslovens § 6, at udbetalingen af disse ydelser skete med virkning fra april kvartal 2002, idet betingelserne for ydelserne skulle være opfyldt ved kvartalets begyndelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde forsømt sin oplysningspligt over for kvinden med den følge, at hun var berettiget til ydelserne med tilbagevirkende kraft fra november 1999.
Nævnet lagde vægt på oplysningerne om, at kvinden ikke i forløbet havde haft kontakt til kommunen med hensyn til råd og vejledning om økonomiske forhold eller øvrige forhold, som kunne gøre, at kommunen kunne siges at have forsømt en pligt til at informere hende om de omtalte ydelser.
Der blev desuden lagt vægt på, at det var ubestridt af kvinden, at kommunen i forløbet havde annonceret om de nævnte ydelser i dagblade mv. samt, at hun derved havde haft mulighed for at gøre sig bekendt med, om hun modtog disse ydelser.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på stillingtagen til omfanget af kommunernes vejledningspligt i sager om ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 6 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
