Ankestyrelsens principafgørelse C-36-02

2002

Resume:

En ansøger med en hjælpeordning kunne, i lighed med det serviceniveau, der gjaldt for kommunens øvrige pensionister, henvises til levering af mad fra den kommunale madserviceordning.

Ankestyrelsen fandt, at det var ansøgerens særlige behov for pleje, overvågning og ledsagelse samt aktivitetsniveau, der havde bevirket, at han var fundet berettiget til en hjælpeordning. Den assistance, ansøgeren var visiteret til, skulle ydes af de af ansøgeren udpegede hjælpere.

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 77

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 96

Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap - kapitel 7

Sagen vedrørte en 40-årig mand med højeste førtidspension og bistandstillæg som følge af dissemineret sklerose. Han havde en hjælpeordning efter servicelovens § 77. Kommunen udmålte hjælpen til 34½ time ugentligt. Kommunen anførte samtidig, at bistandstillægget skulle dække nogle af hjælpetimerne.

Endelig vedtog socialudvalget at tilbyde ansøgeren udbragt mad, enten køle- eller varmholdt til gældende pris.

Ansøgeren havde hidtil fået udmålt hjælp til madlavning med ca. 10½ time ugentligt.

Amternes specialkonsulentordning opgjorde på ansøgerens vegne behovet for hjælp til madlavning, hjælp i spisesituationen og opvask til ca. 14 timer ugentligt.

Ansøgeren ønskede ikke at få leveret færdigretter fra kommunens plejecenter, men ønskede selv at have indflydelse på kostens sammensætning og tilberedning.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter ansøgeren var bevilget hjælp efter servicelovens § 77 svarende til 34½ time ugentligt.

Nævnet fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte det af kommunen udøvede skøn om ikke at imødekomme, at ansøgeren fik bevilget hjælp til ansættelse af en hjælper, der kunne foretage indkøb og tilberede et dagligt måltid.

Nævnet lagde ved behandlingen af sagen til grund, at ansøgeren havde fået bevilget hjælp i forhold til en behovsvurdering, således at hans særlige behov var imødekommet. Det område, hvor ansøgerens ønske ikke var blevet imødekommet var, at han ikke var blevet bevilget hjælp til ansættelse af en medhjælper, der kunne foretage indkøb og tilberede et dagligt måltid mad til ham, men kommunen besluttede i stedet at tilbyde udbragt mad, enten køle- eller varmholdt til gældende pris.

I klagen til Ankestyrelsen anførte amternes specialkonsulentordning bl.a., at kommunen tilsidesatte pkt. 70 i Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap, ved at henvise ansøgeren til at kombinere hjælpeordningen med andre hjælpeforanstaltninger - i dette tilfælde madservice fra kommunen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forholdet mellem bevilling af hjælpeordning efter servicelovens § 77 og tilbud om madservice.

Ankestyrelsen fandt, at servicelovens § 77 ikke var til hinder for, at ansøgeren - i lighed med det serviceniveau, der gjaldt for kommunens øvrige pensionister - var blevet henvist til levering af mad fra den kommunale madserviceordning.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund, at ansøgeren som følge af dissemineret sklerose var bevilget hjælpeordning efter servicelovens § 77.

Det følger af bestemmelsens § 77, stk. 1, at kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne der har et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det var ansøgerens særlige behov for pleje, overvågning og ledsagelse samt aktivitetsniveauet, der havde bevirket, at han var fundet berettiget til en hjælpeordning.

Det var således de af ansøgeren udpegede hjælpere, der ydede den assistance ansøgeren var visiteret til.

Hjælpeordningen kan ligeledes kombineres med andre hjælpeforanstaltninger f.eks. personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., dog kun i det omfang ansøgeren selv foretrækker det, jf. pkt. 70 i Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap.

Efter Ankestyrelsens opfattelse kunne det imidlertid ikke af vejledningens pkt. 70 udledes, hvilke ydelser ansøgeren konkret var berettiget til i forbindelse med hjælpeordningen.

Ankestyrelsen tog iøvrigt ikke ved sin afgørelse stilling til den foretagne udmåling af timetallet efter servicelovens § 77.

Ankstyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Dato for underskrift

03.09.2002

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 2. april 2013, da den er erstattet af principafgørelse 49-13.

Paragraf

§ 96 § 77

Journalnummer

3500593-01