Det fremgår af sagen, at en rørlægger var udstationeret af sin arbejdsgiver i Danmark for at udføre arbejde for denne i S-by i Norge. Sikrede kom til skade ved en bilulykke tæt ved K-by, da han var på vej til Danmark for at holde friuge, hvorefter han skulle vende tilbage til Norge og genoptage arbejdet der.
Sikrede oplyste, at han på skadens tidspunkt var ansat hos en arbejdsgiver, der var hjemmehørende i Danmark. Han blev straks ved ansættelsen udstationeret i S-by i Norge. Sikrede skulle være vendt tilbage til Norge efter friperioden var slut.
Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev det anmeldte tilfælde anerkendt som en arbejdsskade efter loven.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved anerkendelsen vægt på, at skaden skete under sikredes udstationering. Det fremgik af oplysningerne, at han siden udstationeringens påbegyndelse havde arbejdet i Norge, men var ansat hos en arbejdsgiver i Danmark. På skadetidspunktet var han på vej fra arbejdsstedet i Norge for at afholde friuge i Danmark.
Arbejdsskadestyrelsen lagde til grund, at der var tale om en udstationering, idet arbejdsstedet lå så langt fra virksomheden og sikredes hjem i Danmark, at han ikke kunne tage frem og tilbage hver dag, men måtte tage et midlertidigt logi i nærheden af arbejdsstedet. Da han var på vej mellem arbejdsstedet i Norge og hjemmet i Danmark, måtte han anses for omfattet af loven.
Arbejdsskadestyrelsen lagde endvidere vægt på, at sikrede under sit arbejde var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da han var udsat for et trafikuheld, hvorved han pådrog sig en diskusprolaps i halshvirvelsøjlen.
Forsikringsselskabet anførte i klagen, at det fremgår af Friis og Behns kommentarer til arbejdsskadeforsikringsloven, at færdsel mellem udstationeringssted og hjem under udstationeringsopholdet ikke er omfattet af loven, og at sagen derfor burde afvises. Da skaden skete, var sikrede passager i bilen. Føreren af bilen anmeldte også en skade, som blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen. Spørgsmålet om anerkendelse burde først afgøres, når der forelå oplysninger om, hvornår sikrede blev sendt til Norge, hvor længe arbejdet i Norge skulle have varet, og hvem der havde rådighedspligten og tilsynspligten med skadelidte.
Under sagens behandling indhentede Ankestyrelsen en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne ske anerkendelse i sikredes sag.
Arbejdsgiveren oplyste, at sikrede aldrig havde udført arbejde i Danmark for arbejdsgiveren. Ved ansættelsen blev det aftalt, at ansættelsen skulle ophøre ved projektets afslutning.
Sikredes advokat fremlagde et kort med angivelse af sikredes arbejdssted, logi og uheldsstedet. Det anførtes, at uheldet indtraf, medens han fortsat fik udbetalt løn og diæter. Det var ikke aftalt, hvor længe ansættelsen i Norge skulle vare. Sikrede blev ansat hos arbejdsgiveren med henblik på udstationering i S-by i Norge i et års tid.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om sikrede kunne anses at være omfattet af lovens personkreds, når han på skadetidspunktet var udstationeret i Norge for sin arbejdsgiver, der var hjemmehørende i Danmark, og hvor sikrede kørte galt i en bil på vej til et friophold i Danmark, inden arbejdet skulle genoptages i Norge, jf. lovens § 1, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse om udstationering af personer til midlertidigt arbejde i udlandet.
Sagen blev endvidere behandlet i et principielt møde med henblik på afklaring af, om et ulykkestilfælde kunne anses for at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. § 9, nr. 1, når tilskadekomsten indtraf, efter at sikrede havde forladt arbejdsstedet/logiet på udstationeringsstedet og inden sikrede nåede frem til sin bopæl i Danmark.
