Ankestyrelsens principafgørelse U-3-02

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 2

Sikrede fik smerter i øvre rygregion og smerter i højre arm under udførelse af arbejde som sygehjælper på et plejehjem. Sikrede forsøgte at berolige en klient, som var til fare/gene for sig selv og andre, ved hjælp af kraftig fysisk magtanvendelse. Sikrede sad i minimum 11/2 time med en uhensigtmæssig kropsdrejning for at fastholde klienten.

Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der ikke tale om en ulykke eller en kortvarig skadelig påvirkning, som var omfattet af loven. Det betød, at sikrede ikke var berettiget til erstatning eller andre ydelser efter loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede kun havde været udsat for den belastende arbejdsfunktion i 1½ time, hvor der som udgangspunkt skal være tale om minimum 3-4 timer ifølge styrelsens praksis.

Forbundet klagede over afgørelsen og anførte i forbindelse hermed, at der var tale om en ekstraordinært belastende, uvant og usædvanlig arbejdsstilling i forhold til sikredes normale arbejde. Hun måtte sidde og fastholde klienten i meget akavede og ekstreme arbejdsstillinger.

Forbundet fremsendte til Ankestyrelsen en skriftlig redegørelse fra sikrede og 2 kollegaer, som var til stede på skadedagen. Det fremgik af den fælles redegørelse, at der om eftermiddagen ankom en klient til aflastning på plejehjemmet. Ved ankomsten var klienten forholdsvis rolig, men dog noget verbalt aggressiv. Senere blev klienten yderst truende i sin adfærd, og forsøgte at skubbe en kollega ud af vinduet. Klienten smadrede den underste del af en havestuedør og forsøgte at ødelægge et vindue ud til haven. Klienten forsøgte at tage kvælertag på en kollega, der ville stoppe klientens adfærd og andre blev truet med en stol. Vagtlægen tillod fastholdelse senere på eftermiddagen. Fem medarbejdere tvang klienten væk fra havestuen af hensyn til beboerne. Sikrede og hendes kollega fastholdt klienten i en time indtil vagtlægen ankom. Vagtlægen tvangsindlagde klienten på psykiatrisk afdeling. Politiet ankom ca. 45 minutter senere og overtog den fysiske fastholdelse af klienten. Det blev efterfølgende oplyst, at klienten efter tvangsindlæggelsen var blevet fixeret og havde fået beroligende medicin.

Forbundet fremsendte et notat fra møde mellem sikrede og kollegaen om aftenvagten på skadedagen. Det er heri anført en lignende beskrivelse af hændelsesforløbet. Der blev henvist til Social Meddelelse SM U-22-00 om anerkendelse af kortvarig skadelig påvirkning.

Forbundet fremsendte en supplerende redegørelse om forløbet på skadedagen fra sikredes kollega. Denne forklaring bekræftede de tidligere fremsendte beskrivelser af hændelsesforløbet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske anerkendelse af en skadelig påvirkning af højst fem dages varighed, når sikrede sammen med en kollega lidt mindre end 2 timer fastholdt en voldelig og dement beboer på et almindeligt plejehjem og derefter fik smerter i skulder og arm, jf. lovens § 9, nr. 2.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte, at sikrede havde været udsat for en skadelig påvirkning, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. lovens § 9, nr. 2.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en kortvarig skadelig påvirkning, jf. lovens § 9, nr. 2, anerkendes, når der er sandsynliggjort en uvant og særlig belastende påvirkning, der må anses at være usædvanlig og ekstraordinær i forhold til sikredes normale arbejde.

Efter Ankestyrelsens vurdering havde sikrede efter beskrivelsen af hændelsesforløbet været udsat for en ekstraordinær fysisk belastning, da hun var involveret i et længerevarende forløb, hvor en senil dement klient skulle fastholdes. Den fysiske fastholdelse foregik ved, at sikrede sammen med en kollega sad på hver sin side af klienten med hvert sit ben over hvert af klientens ben samt begge arme på hver af klientens arme. Klienten kunne ikke bevæge andet end hovedet under fastholdelsen. Sikrede måtte vride i ryggen og hun sad i drejet stilling. Sikrede fik efter følgende muskelsmerter i ryg, skuldre og arme.

Ankestyrelsen lagde til grund, at den fysiske fastholdelse varede 1 time og 45 minutter,

hvorefter politiet ankom og fortsatte den fysiske fastholdelse. Sikrede havde under fastholdelsen af klienten måttet foretage "undvigemanøvrer" ved at flytte hoved og overkrop i ryk, da klienten forsøgte at nikke hende en skalle ligesom klienten forsøgte at bide og spytte.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.