Ankestyrelsens principafgørelse A-26-02

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 82

Note:

*) se også SM O-27-88 og SM A-6-02

En kvindelig ansøger, der havde fået stillet diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, havde af kommunen fået afslag på betaling af samtaleterapi hos terapeut udenfor det offentlige behandlingssystem.

Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at behandlingsmulighederne i offentligt regi ikke skønnedes udtømte.

Det fremgik af oplysningerne, at ansøger havde haft psykiske problemer gennem mange år, og at hun 2 år tidligere havde haft en nedtur. I den forbindelse startede hun i terapeutisk behandling, som hun selv betalte for. Behandlingen standsede på et tidspunkt, hvor hun ikke længere selv havde råd til at betale for behandlingen. Det fremgik desuden, at der ikke kunne ydes tilskud til behandlingen fra sygesikringen, og at behandleren var uddannet terapeut, men ikke psykolog.

Psykiatrisk afdeling på hospitalet, hvor hun havde været indlagt i en periode på grund af et selvmordsforsøg, anbefalede, at hun genoptog samtaleterapien hos psykoterapeuten. Center for forebyggelse af selvmordsadfærd, som hun også var i kontakt med, skrev bl.a. til egen læge, at det ville være hensigtsmæssigt, at hun fortsatte den tidligere behandling. Ligeledes støttede egen læge i brev til kommunen, at behandlingerne hos psykoterapeuten blev fortsat, da hun havde fået det bedre gennem behandlingen.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at hun var berettiget til at modtage økonomisk hjælp til samtaleterapi hos psykoterapeut udenfor det offentlige behandlingssystem.

Nævnet fandt efter en konkret vurdering, at den ansøgte hjælp fandtes lægeligt velbegrundet til trods for, at behandlingsmulighederne i det offentlige behandlingssystem ikke var udtømt.

Nævnet lagde desuden vægt på, at den igangværende behandling havde hjulpet hende, og at hun havde behov for yderligere kontinuerlig behandling. Endelig lagde nævnet vægt på, at hun var psykisk skrøbelig, og at en afbrydelse af den igangværende behandling ikke skønnedes at være til gavn for hende.

Under hensyn hertil fandt nævnet, at der forelå særlige omstændigheder, der gav grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at hun kunne fortsætte den psykologiske behandling i offentlig regi.

Nævnet ændrede efterfølgende sin begrundelse. Nævnet fandt efter en konkret vurdering, at der forelå særlige omstændigheder, der gjorde, at behandlingsmulighederne i det offentlige behandlingssystem måtte anses for udtømt.

Nævnet lagde herved vægt på, at hun havde haft psykiske problemer gennem mange år. Nævnet lagde desuden vægt på de lægelige oplysninger om lidelsens karakter, at en afbrydelse af den igangværende behandling ikke var lægeligt tilrådeligt, at hun havde behov for en aktuel behandling, og at hun havde haft positivt udbytte af den hidtidige behandling.

Endelig lagde nævnet vægt på, at det ansøgte fandtes lægeligt velbegrundet.

Kommunen anførte i klagen over nævnets afgørelse, at behandling hos tidligere psykoterapeut var lægeligt velbegrundet, mens betingelsen, om at der ikke var behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, ikke var opfyldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang, der kan ydes hjælp til behandling udenfor det offentlige behandlingssystem i en situation, hvor behandlingsmulighederne ikke er udtømt.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var eller havde været berettiget til at modtage økonomisk hjælp til samtaleterapi hos en terapeut udenfor det offentlige behandlingssystem.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der kun undtagelsesvis kunne ydes hjælp til udgifter til behandling udenfor det offentlige behandlingssystem, og at dette forudsatte, både at behandlingsmulighederne inden for det offentlige behandlingssystem var udtømt og at behandlingen var lægeligt velbegrundet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var lægelig dokumentation for, at behandlingsmulighederne inden for det offentlige behandlingssystem var udtømt.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at behandlingsforløbet hos den private terapeut havde været langvarigt og samtidigt havde givet et godt resultat.

Ankestyrelsen var også opmærksom på, at både hospitalets psykiatriske afdeling, egen læge, Center for forebyggelse af selvmordsadfærd og nævnets lægekonsulent anbefalede, at hun fortsatte det terapeutiske forløb i privat regi.

Ankestyrelsen vurderede ud fra sagens oplysninger, at behandlingsforløbet havde været velbegrundet, men at samme behandling ville kunne have været givet i det offentlige behandlingssystem, f.eks. via psykiatrisk afdeling på hospitalet. Den omstændighed, at ansøger var startet i et behandlingsforløb hos en privat terapeut, fandt Ankestyrelsen heller ikke udelukkede, at et gunstigt behandlingsforløb ville kunne iværksættes i det offentlige system.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hun selv havde valgt at blive behandlet udenfor det offentlige behandlingssystem.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.