Ankestyrelsens principafgørelse B-3-02

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002 - § 2, stk. 1, nr. 1 og § 3

I forbindelse med separation indgav ansøger den 21. september 2001 ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere. Kommunen gav den 27. september 2001 afslag på ansøgningen med den begrundelse, at ansøger havde samme adresse som sin søns far.

Det fremgik af sagen, at ansøger havde oplyst til kommunen, at hun den 3. august 2001 fraflyttede den hidtidige fælles bolig sammen med fællesbarnet. Hun havde oplyst, at hun ikke efterfølgende havde haft bopæl på adressen. Sønnen havde dog været på samvær hos sin far, som stadig boede på adressen.

Ansøger og den fraseparerede ægtefælle afgav den 26. september 2001 en erklæring på tro og love, hvoraf fremgik, at ansøger ikke havde boet på adressen siden den 3. august 2001. Ansøger oplyste i brev af 2. oktober 2001 til kommunen, at hun ikke kunne ændre sin folkeregisteradresse, fordi hun ikke havde noget fast sted at bo.

Ansøger fik selvstændig bolig pr. 1. december 2001. Hun oplyste, at hun i perioden indtil da havde ophold på tre forskellige adresser på skift, men at hun indtil 1. december 2001 fortsat var tilmeldt folkeregisteret på den tidligere fælles bopæl.

Kommunen havde i forbindelse med sagens oversendelse til nævnet yderligere begrundet afslaget på børnetilskud med, at der fortsat var fælles økonomi mellem ansøger og den fraseparerede ægtefælle, idet ansøger bidrog økonomisk til terminsydelserne til den hidtidige fælles bolig.

Det sociale nævn tiltrådte i afgørelse af 8. februar 2002 kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger og hendes tidligere ægtefælle begge var tilmeldt folkeregisteret på den hidtidige fælles bopæl den 1. oktober 2001. Den formelle folkeregistertilmelding var ikke afgørende ved vurderingen af, hvor ansøger og hendes søn boede ved kvartalets begyndelse. Således som sagen var oplyst, fandt nævnet det imidlertid ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at ansøger og sønnen var fraflyttet den fælles bopæl den 1. oktober 2001. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen i forbindelse med ansøgningen om børnetilskud havde vejledt ansøger om, at hun skulle tilmelde sig på den adresse, hvor hun boede mest.

I klagen til Ankestyrelsen havde ansøger bl.a. anført, at mange kunne skrive under på, at hun ikke havde opholdt sig på den fælles adresse siden den 3. august 2001(advokat, familie, venner og gamle naboer mm). Siden den 3. august har hun og sønnen opholdt sig på 3 forskellige adresser. Det havde været upassende for de familier, at ansøger tilmeldte sig på deres adresser. Ansøger vidste heller ikke, hvilken adresse hun og sønnen opholdt sig mest på, hvilket kommunen var oplyst om. Ansøger havde desuden oplyst, at hun var blevet vejledt om, at tilmelde sig "uden fast bopæl" og endvidere, at hun ikke havde afslået at tilmelde sig, der hvor hun opholdt sig mest med en begrundelse om, at det ville forringe hendes muligheder for at få en lejlighed i kommunen. Ansøger havde oplyst folkeregisteret om, at hun ikke kunne sige, hvor hun og sønnen var mest. Hun var ikke så glad for at flytte sin adresse ud af kommunen, hvis hun tilmeldte sig den af de tre adresser, der ikke var beliggende i kommunen, og da hun lige så ofte var på en af de to adresser i kommunen, ville dette være forkert.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til Ankestyrelsens praksis om, hvornår en person, der ansøger om børnetilskud, kan anses for reelt enlig, jf. SM B-6-96, herunder hvilken betydning folkeregistertilmeldingen har for vurderingen.

Ankestyrelsen ophævede både nævnets og kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen fandt, at der ikke i sagen var tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå, om ansøgeren ved begyndelsen af oktober kvartal 2001 var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud.

Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at sagen væsentligst var afgjort på grundlag af folkeregistertilmeldingen, hvoraf fremgik, at ansøgeren frem til 1. december 2001 havde været tilmeldt på sin og den fraseparerede ægtefælles tidligere fælles bopæl, uanset at hun og den fraseparerede ægtefælle havde afgivet erklæring på tro og love om, at hun ikke havde opholdt sig på den tidligere fælles bopæl siden 3. august 2001.

Ankestyrelsen fandt, at der ved vurderingen af om ansøger opfyldte betingelserne for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 2001 burde indgå nærmere oplysninger om de faktiske forhold - herunder oplysninger om, hvorvidt ansøgers oplysninger om, at hun ikke havde opholdt sig på den tidligere fælles bopæl siden 3. august 2001 kunne bekræftes af andre, idet hun tidligere havde anmodet kommunen om at indhente sådanne oplysninger fra den fraseparerede ægtefælle, venner, familie og gamle naboer.

Ankestyrelsen havde lagt til grund, at det var en betingelse for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2, nr. 1 og § 3, at den der havde forældremyndigheden eller har del deri, var enlig forsørger. Modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud skulle være reelt enlig og måtte således ikke leve i et samlivsforhold, hvorved blev forstået, at hver af parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrog til fælles husførelse.

Ankestyrelsen havde i denne forbindelse yderligere lagt til grund, at folkeregistertilmeldingen ikke alene kunne danne grundlag for at statuere, at en ansøger ikke kunne anses for reelt enlig, idet der skulle lægges vægt på de faktiske omstændigheder, herunder parternes egne forklaringer om forholdene.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det forhold, at ansøger ikke havde flyttet eller havde villet flytte sin folkeregisteradresse, således som anbefalet af kommunen, i sig selv førte til, at det kunne fastslås, at hun af denne grund ikke opfyldte betingelserne for børnetilskud.