Ankestyrelsens principafgørelse P-18-02

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 17, stk. 2

En folkepensionist havde søgt kommunen om personligt tillæg til fodbehandling og tandprotese. Kommunen afslog bevilling af tilskud til fodbehandling, og ydede kun delvist dækning af udgiften til tandprotesen. Ved beregningen af rådighedsbeløbet var udgiften til ejendomsskatter ikke medtaget som en nødvendig månedlig udgift. Begrundelsen herfor var, at ansøger kunne optage lån i kommunen til betaling af ejendomsskatter. Ansøger klagede over denne afgørelse, idet han ikke mente, at udgiften til ejendomsskatterne skulle holdes uden for de nødvendige månedlige udgifter.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen herfor var, at ansøger skulle udnytte sine muligheder for at optage lån til betaling af ejendomsskatter. Udgiften kunne derfor ikke medtages som en nødvendig udgift, der kunne fratrækkes i det månedlige rådighedsbeløb.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt pensionsmyndighederne kan kræve, at pensionisten udnytter sine muligheder for optagelse af lån til betaling af ejendomsskatter i kommunen.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at tage hensyn til pensionisters mulighed for at optage lån til betaling af ejendomsskatter i kommunen. Udgiften til ejendomsskatter skulle således ikke medtages som en nødvendig udgift, når der skulle beregnes et månedligt rådighedsbeløb forud for tilkendelse af personligt tillæg efter lov om social pension § 17, stk. 2.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ydelse af tillæg efter pensionslovens § 17, stk. 2, var subsidiær i forhold til støtte efter anden lovgivning. Dette betød, at mulighederne for at få støtte efter anden lovgivning, herunder lov nr. 282 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter, skulle være udnyttet, før der kunne ydes tilskud efter pensionsloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten ikke havde optaget lån til betaling af ejendomsskatter. Hvis denne mulighed udnyttedes, ville det månedlige rådighedsbeløb kunne fastsættes til 3.715 kr. og pensionisten ville således have mulighed for selv at betale en del af udgiften til tandbehandling.

Ankestyrelsen havde tidligere, i SM P-1-94, taget stilling til, at mulighederne for at søge boligydelse, herunder muligheden for at optage lån, skulle være udnyttet, før der kunne ydes personligt tillæg.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.