Ankestyrelsens principafgørelse P-14-03

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 34 og § 46

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 45

Sagen vedrørte en førtidspensionist, som blev varetægtsfængslet den 4. juli 2002. Kommunen standsede derfor udbetalingen af hans pension ved udgangen af august måned i overensstemmelse med pensionslovens § 46, stk. 1.

Den 28. august blev han efter domfældelse løsladt ved byrettens kendelse. Anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten, som den 30. august ændrede byrettens afgørelse. Landsretten fandt, at manden skulle fængsles indtil afsoning kunne finde sted.

Politiet kunne ikke træffe ham på hjemadressen. Landsrettens kendelse blev derfor forkyndt for mandens fraseparerede ægtefælle den 2. september. Han henvendte sig herefter til myndighederne den 10. september, hvor han på ny blev varetægtsfængslet.

Manden påbegyndte afsoning af sin dom den 10. oktober.

Kommunen vurderede, at hans pension for september og oktober måned 2002 skulle inddrages.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde kommunen gældende, at der var tale om én indsættelse og ét indsættelsestidspunkt. Løsladelsen af 28. august var uberettiget, jf. landsrettens kendelse af 30. august, og kommunen henviste til SM P-25-02.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om betingelserne for at inddrage pension efter pensionslovens § 46, stk. 1, fortsat er opfyldt, når en varetægtsfængslet førtidspensionist bliver løsladt ved en byretskendelse, som efterfølgende ændres af landsretten.

Ankestyrelsen fandt, at manden havde ret til udbetaling af pension for september og oktober måned 2002.

Begrundelsen for afgørelsen var, at han efter domfældelse den 28. august 2002 blev løsladt, og at han på ny blev varetægtsfængslet ved landsrettens kendelse den 30. august, som ændrede byrettens afgørelse om løsladelse. Kendelsen blev forkyndt for hans fraseparerede ægtefælle den 2. september 2002, da han ikke kunne træffes på sin hjemadresse. Ankestyrelsen fandt, at manden i pensionslovens forstand måtte anses for at være indsat/varetægtsfængslet igen fra tidspunktet for forkyndelsen den 2. september.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at retsvirkningen af landsrettens ændring var, at byrettens afgørelse ikke længere gjaldt. Imidlertid blev han løsladt den 28. august i overensstemmelse med byrettens afgørelse. At kendelsen blev påkæret til landsretten havde ikke opsættende virkning for løsladelsen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ikke var tale om en midlertidig løsladelse med henblik på kortvarigt ophold andetsteds. Undtagelsen i bekendtgørelsens § 50, stk. 1, fandt derfor ikke anvendelse.

Endvidere blev der lagt vægt på, at førtidspension er en forsørgelsesydelse, og hvis manden ikke var berettiget til udbetaling af pension under løsladelsen fra den 28. august til den 2. september, hvor landsrettens kendelse blev forkyndt, ville han være uden forsørgelsesgrundlag. At reglerne i pensionslovens § 46, stk. 1, og § 34, sammenholdt med bekendtgørelsens § 50, stk. 1 og 2, førte til, at han var berettiget til udbetaling af pension i en længere periode end ovennævnte, og at der dermed var tale om dobbeltforsørgelse i en periode, kunne efter Ankestyrelsens vurdering ikke føre til et andet resultat i denne sag.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.