Ankestyrelsens principafgørelse M-4-03

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003 - § 46, stk. 1 og § 47

En kvinde og dennes ægtefælle modtog boligstøtte i hele 2001.

Fra den 1. januar 2001 blev boligstøtten til ægteparret beregnet med udgangspunkt i foregående års husstandsindkomst opskrevet med 3 %, i alt 209.000 kr.

Den 1. marts 2001 oplyste kvinden overfor kommunens boligstøtteafdeling, at ægtefællen havde fået arbejde med virkning fra den 5. februar 2001. Samtidig afleverede kvinden en kopi af en lønseddel, som viste en A-indkomst på 5.115 kr.

Af lønsedlen fremgik, at den dækkede perioden fra den 15. januar 2001 til den 14. februar 2001, og at ægtefællen havde ydet arbejde i 59,50 timer.

Ved kommunens boligstøttemeddelelse af 1. april 2001 fik kvinden meddelelse om, at hun stadig var berettiget til det samme beløb i boligsikring. Kommunen lagde til grund, at de 5.115 kr. var en fuld månedsløn, således at det svarede til en samlet årlig indkomst for manden på 63.223 kr.

Af boligstøttemeddelelsens bilag fremgik, at de indkomstoplysninger, som var blevet brugt ved beregningen, var en årlig husstandsindkomst på 209.000 kr., svarende til den oprindelige for året 2001.

Det fremgik yderligere af bilaget, at der var indgivet oplysninger, som ikke blev brugt ved beregningen. I disse oplysninger var husstandsindkomsten ved sammenlægning af mandens forventede husstandsindkomst på 63.223 kr. årligt og en forhøjelse af kvindens indtægt angivet til i alt 200.000 kr.

Kommunen meddelte, at der i forhold til det hidtidige beregningsgrundlag ikke var tale om en væsentlig ændring samlet for kalenderåret, som skulle medføre en omberegning af boligstøtten.

Den 5. december 2001 oplyste kvinden kommunen om, at ægtefællen fra den 3. december 2001 var uden arbejde og var overgået til kontanthjælp.

Af den endelige skattemæssige opgørelse af ægteparrets indtægt i 2001 fremgik, at der samlet var en uoplyst indtægt for året 2001 på 63.372 kr.

Kommunen fremsatte på dette grundlag overfor ægteparret et krav om tilbagebetaling af 11.520 kr., som ægteparret havde modtaget for meget i boligsikring.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse således at kvinden skulle tilbagebetale den boligstøtte, som var modtaget uretmæssigt i perioden fra 1. april 2001 og resten af året.

Begrundelsen var, at kvinden i perioden fra 1. april 2001 og resten af året havde modtaget den udbetalte boligstøtte mod bedre vidende, jfr boligstøttelovens § 47, stk. 7.

Nævnet lagde ved vurderingen vægt på, at det af kommunens brev af 1. april 2001 fremgik, at der var oplyst en årsindkomst for ægtefællen på 63.223 kr. Denne fejlagtige oplysning om ægtefællens indkomstforhold afveg så væsentligt fra den faktiske indkomst, at nævnet vurderede, at kvinden burde have opdaget fejlen og have gjort kommunen opmærksom på forholdet.

Kommunen klagede og oplyste, at Kommunedatas boligstøttesystem behandler en sådan efterregulering i henhold til vejledning om individuel boligstøtte nr. 103 af 23. oktober 2002 pkt. 256, og kommunen havde behandlet sagen efter samme bestemmelse. Kommunen anførte, at det var uheldigt, når Edb-systemerne ikke behandlede sagerne i overensstemmelse med ankemyndighedernes praksis.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang der uanset opfyldelse af oplysningspligten kan stilles krav om tilbagebetaling af boligstøtte.

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at kvinden alene skulle tilbagebetale den boligstøtte, som hun uretmæssigt havde modtaget i perioden fra 1. april 2001 og indtil udgangen af året.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Begrundelsen var, at kvinden ved den 1. marts 2001 at henvende sig til kommunen og aflevere ægtefællens første lønseddel havde opfyldt sin oplysningspligt, jfr. boligstøttelovens § 47, stk. 4.

Begrundelsen var videre at kvinden i perioden fra 1. april 2001 og resten af året havde modtaget den udbetalte boligstøtte mod bedre vidende, jfr. boligstøttelovens § 47, stk. 7.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ægtefællens indkomst i 2001 havde været betydeligt større end forudsat af kommunen, og at kvinden derved uretmæssigt havde modtaget en større boligstøtte i 2001 end hun havde ret til.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden måtte være klar over, at hun ikke var berettiget til uændret boligstøtte, når hendes ægtefælles indtægt var steget betydeligt i perioden fra påbegyndelse af arbejdet 5. februar 2001.

Ankestyrelsen lagde vægt på størrelsen af indtægtsstigningen.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at kvinden havde modtaget boligstøtte i en periode, og at hun i og med at hun henvendte sig til kommunen var klar over, at hun havde pligt til at kontakte kommunen og give oplysning om væsentlige indkomststigninger i husstanden.

I boligstøttemeddelelserne anmodes modtageren om straks at give besked, hvis oplysningerne i meddelelsen er forkerte, og det angives, at en højere årsindkomst end oplyst kan betyde, at en del eller hele den modtagne boligstøtte skal tilbagebetales.

Ankestyrelsen fandt herefter, at det må have stået klart for kvinden ved modtagelse af boligstøttemeddelelsen af 1. april 2001, at kommunen fejlagtigt antog, at husstandsindkomsten for ægteparret var faldet, og ikke steget. I bolig støttemeddelelsen var det oplyst, at indkomsten for manden på årsbasis af ægteparret var angivet til 63.223 kr., hvilket var betydeligt mindre end hvad ægtefællen på det tidspunkt og resten af året faktisk indtjente. Ægtefællens A-indkomst for året 2001 udgjorde samlet 170.561 kr.

Kvinden måtte efter Ankestyrelsens vurdering have været klar over, at hun og ægtefællen ved anvendelse af de korrekte indtægtsoplysninger ville være berettiget til en væsentligt lavere boligstøtte, og ikke en uændret boligstøtte.

Risikobetragtninger talte på denne baggrund i den konkrete sag ikke for at afskære kommunens adgang til at fremsætte krav om efterregulering.

Ankestyrelsen lagde for så vidt angik oplysningspligten vægt på, at kvinden oplyste, at ægtefællen var påbegyndt arbejde den 5. februar 2001. Da lønseddelen dækkede perioden 15. januar til 15. februar 2001 var det fejlagtigt, at kommunen antog, at arbejdsindtægten for perioden fra 5. februar til 15. februar 2001 svarede til en månedsløn, der kunne danne grundlag for en forventet årsindtægt.

Såfremt kommunen var i tvivl om, hvilken periode indtægten dækkede, var det efter Ankestyrelsens opfattelse kommunens ansvar at indhente supplerende oplysninger, således at indtægt og arbejdsperiode blev helt klarlagt.

Ankestyrelsen bemærkede til kommunens oplysning om, at efterreguleringssager af denne art blev behandlet i henhold til vejledning om individuel boligstøtte nr. 103 af 23. oktober 2002 pkt. 256, at det ikke var pkt. 256, der var relevant i sagen, idet der efter Ankestyrelsens opfattelse var tale om en sag om oplyst indtægtsstigning, ikke om indtægtsnedgang.