Ankestyrelsens principafgørelse U-12-03

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1

Sagen drejede sig om en kvinde, der pådrog sig en skulderskade under udførelse af arbejde som pædagog i en vuggestue.

I anmeldelsen oplyste kvinden bl.a., at hun fik smerter i skulder og arm, da et barn på 31/2 år, som hun gik med i hånden, pludselig kastede sig fremad samtidig med at barnet trak benene op under sig.

Kvinden oplyste i et spørgeskema til Arbejdsskadestyrelsen, at hun ved hændelsen gik med en dreng på 31/2 år i hånden, da barnet pludselig rykkede kraftigt og samtidig slap med benene. Det blev oplyst, at smerterne i højre arm skyldtes det voldsomme ryk i armen. Kvinden oplyste, at hun hverken gled, faldt eller snublede.

Ankestyrelsen tiltrådte i 1999 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af hændelsen som et ulykkestilfælde.

Kvinden udtog i 2000 stævning mod Ankestyrelsen med påstand om, at hændelsen var et ulykkestilfælde, der var omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 9, nr. 1.

Østre Landsret frifandt i dom af 19. januar 2001 Ankestyrelsen for den nedlagte påstand.

Kvinden ankede landsrettens dom til Højesteret, der ved dom af 26. november 2002 stadfæstede landsrettens dom.

Højesterets flertal, der stemte for at stadfæste Østre Landsrets dom, anførte

"Som anført af landsretten skete skaden, da kvinden under udførelse af sit sædvanlige arbejde som pædagog i en vuggestue havde taget en godt 3-årig dreng i hånden for at gå ud på badeværelset og skifte ble på ham. Undervejs hoppede drengen op, svingede fremad og slap med benene. Det er ubestridt, at hans handling skete pludseligt, og at den medførte en skadelig påvirkning af kvindens helbredstilstand.

Det afgørende for, om der foreligger et ulykkestilfælde, er herefter som anført i Højesterets dom i UfR. 2002.2493 H bl.a., om skaden er forårsaget af en begivenhed, som går ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende i arbejdssituationen.

Vi finder, at drengens handling under de beskrevne omstændigheder ikke gik ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende i den ganske dagligdags arbejdssituation".

Højesterets mindretal, der stemte for at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde, anførte:

"Vi finder, at kvindens skade under de foreliggende omstændigheder blev forårsaget af en pludselig og udefra kommende begivenhed, som gik ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende i arbejdssituationen, og som hun ikke havde rimelig mulighed for at træffe forholdsregler imod. Dette gælder, selv om der altid vil bestå en vis risiko for, at et godt 3-årigt barn, som man går med i hånden, spontant reagerer, som drengen gjorde i den konkrete situation".

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.