Resume:
Efterbetalt pension til ansøgers ægtefælle var en formue, der indgik i beregningen af kontanthjælpen.
Der skulle dog ses bort fra 20.000 kr. ved beregningen
Resume:
Efterbetalt pension til ansøgers ægtefælle var en formue, der indgik i beregningen af kontanthjælpen.
Der skulle dog ses bort fra 20.000 kr. ved beregningen
Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse
Kassationsdato:
03-05-2011
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 14
Note:
Afløses af 58-11
En gift kvinde med 4 børn modtog kontanthjælp. Hendes ægtefælle modtog førtidspension, og fik på et tidspunkt pensionen forhøjet fra mellemste til højeste førtidspension. Forhøjelsen skete med tilbagevirkende kraft og der blev udbetalt et beløb på ca. 120.000 kr.
Kommunen standsede derefter kontanthjælpen med henvisning til at ægtefællerne var i besiddelse af formue.
Kvinden klagede til det sociale nævn, som tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnets begrundelse var, at der ikke kunne ydes hjælp, når ansøger eller ægtefællen havde formue der kunne dække det økonomiske behov.
Kvinden klagede til Ankestyrelsen. Hun anførte at efterbetalingen stammede fra forhøjelse af hendes ægtefælles pension. Familien burde derfor være stillet som om pensionsudbetalingen fra starten havde været korrekt.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der ved beregning af kontanthjælp kan ses bort fra en formue, der skyldes en efterbetaling som følge af en forhøjelse af ægtefællens pension.
Ankestyrelsen fandt at den efterbetalte pension til ægtefællen skulle betragtes som formue i aktivlovens forstand.
Det efterbetalte beløb skulle således indgå i beregningen af kvindens kontanthjælp.
Ankestyrelsen lagde vægt på at beløb udbetalt som efterbetalt pension ikke er nævnt blandt de undtagelser, som der efter aktivloven skal ses bort fra ved opgørelse af formue.
Ankestyrelsen bemærkede at der efter aktivloven for ægtepar skal ses bort fra 20.000 kr. ved beregning af kontanthjælp.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
Dato for underskrift
26.09.2003
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 14
Journalnummer
2000147-03