Ankestyrelsen fandt, at ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, stk. 1, sammenholdt med § 2, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002.
Ankestyrelsen tilbagesendte herefter sagen til nævnet med henblik på fornyet vurdering og afgørelse af om ansøgers udgifter oversteg minimumsbeløbet i servicelovens § 84, stk. 3.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger led af cøliaki og at ansøger derfor skulle følge en glutenfri diæt.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ifølge servicelovens § 84, stk. 1, yder hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at det fremgår af § 1, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002, at der med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger. I Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002 var som eksempler nævnt udviklings-hæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion m.v.
Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var omfattet af personkredsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, idet ansøgers cøliaki lidelse ikke, efter Ankestyrelsens opfattelse, havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medførte at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at cøliaki var en ikke synlig eller umiddelbar konstaterbar nedsat funktionsevne, som blev afhjulpet ved glutenfri kost.
Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøger var omfattet af personkredsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter personer med medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få dækket nødvendige merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fulgte af såvel ordlyden af servicelovens § 84 som forarbejderne (LF 137 00/01) til bestemmelsen, at personkredsen var udvidet i forhold til den personkreds, der var omfattet af servicelovens § 84 før 1. januar 2003.
Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at Socialministeriet vejledende havde udtalt, at personkredsen i servicelovens § 84 omfattede alle mellem 18 og 65 år, som havde en varigt nedsat funktionsevne. Det afgørende var ikke den lægelige diagnose, men derimod den pågældendes muligheder for at begå sig i sin daglige tilværelse. Det var således efter ministeriets opfattelse ikke udelukket, at personer med cøliaki kunne være omfattet af servicelovens § 84 (som ændret med virkning fra 1. januar 2003).
Ankestyrelsen lagde herefter vægt på, at lidelsen cøliaki efter sin art og omfang kunne sidestilles med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) samt at det anførte i Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002, hvorefter personkredsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 især ville være personer med phenylketonuri og cystisk fibrose, ikke var til hinder for at personer med cøliaki tillige blev anset for omfattet af bestemmelsen.
Ankestyrelsen bemærkede, at Ankestyrelsen ved afgørelsen alene havde forholdt sig lidelsen cøliaki. Ankestyrelsen havde således ikke taget stilling til, hvorvidt personer med andre typer af allergi, herunder fødevareallergi kunne være omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.
