Sagen angik en kvinde, som ved nævnets afgørelse af 16. maj 2002 fik tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. februar 1997. På grund af forældelse af de enkelte pensionsydelser havde hun dog kun krav på udbetaling af mellemste førtidspension med virkning fra den 1. maj 1997.
Nævnet begrundede afgørelsen om forældelse med, at nævnets afgørelse var truffet i april måned 2002, og at der ikke forinden var iværksat "retslige skridt", der kunne afbryde forældelsesfristens løb. Indgivelse af anmodning om genoptagelse af sagen til en administrativ myndighed var efter nævnets opfattelse ikke udtryk for iværksættelse af retslige skridt. Nævnet henviste til § 1, nr. 2, og § 2, i 1908-loven.
Nævnet havde truffet afgørelse efter, at ansøgerens advokat den 22. januar 2002 klagede over, at kommunen alene ville tilkende mellemste førtidspension fra den 1. september 1999.
I klagen til Ankestyrelsen anførte advokaten bl.a., at krav på efterbetaling af pension er omfattet af 1908-lovens regler om 5-årig forældelse, jfr. lovens § 1, nr. 2, hvor krav på pension er nævnt. Advokaten fandt, at ansøgeren var berettiget til pension fra den 1. februar 1997.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om forældelsesfristen i 1908-loven.
Under behandlingen af sagen indhentede Ankestyrelsen et notat fra Kammeradvokaten om forældelse af krav på førtidspension.
Kammeradvokatens konklusion har følgende ordlyd:
"Spørgsmål om begrænsning af den pensionssøgendes ret til de (månedlige) ydelser ud fra forældelsesreglerne i 1908-loven bliver kun relevant, når betingelserne for tilkendelse af (højere) pension anses for opfyldt fra et tidspunkt, der ligger mere end 5 år forud for afgørelsestidspunktet.
Efter Højesterets praksis kan indbringelse for de administrative myndigheder ikke tillægges afbrydende virkning for forældelsens forløb, idet det efter den gældende lovgivning står den pensionsgivende frit at anlægge retssag på ethvert tidspunkt.
Pensionssøgende kan efter Højesterets praksis ikke gøre krav på pension med virkning mere end 5 år tilbage under påberåbelse af utilregnelig uvidenhed i forbindelse med ændringer i den retlige bedømmelse af pensionsbetingelserne.
Der findes ikke i 1908-loven bestemmelser om andre tilfælde af suspension af forældelsesfristen. Den foreliggende retspraksis herom er sparsom, og meningerne i den juridiske litteratur er delte.
Ud fra det ovenfor i punkt 5 ( suspension af fristen under den administrative behandling) anførte argumentation er det imidlertid min opfattelse, at retstilstanden vedrørende førtidspension må antages at svare til den af Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen udmeldte. Denne går ud på, at en løbende forældelsesfrist vil være berostillet i det tidsrum, hvor myndighederne behandler klager, anmodninger om genoptagelse m.v.
Hvis denne retsopfattelse lægges til grund, må det for mig at se indebære følgende praktiske resultater for førtidspensions vedkommende:
Hvis der er mindre end 5 år mellem de nævnte tidspunkter, beregnes det tidspunkt, fra hvilket der tilkendes (den højere) pension på følgende måde:
Der foretages en tilbageregning fra den dag, hvor den pensionssøgende indgav den begæring, der - eventuelt efter behandling i flere instanser - fører til tilkendelsen. Hvis en sag er genoptaget af myndigheden af egen drift, regnes der fra indledningen af sagsbehandling om eventuel genoptagelse. Hvis der er anlagt retssag på et tidligere tidspunkt, regnes der dog tilbage fra sagsanlægget.
Der regnes tilbage med 5 år med tillæg af den eller de perioder, hvor begæringer om genoptagelse eller forhøjelse har været under behandling ved myndighederne.
Forudsat at den pensionssøgende har indbragt en afgørelse for højere instans indenfor en rimelig tid, forlænges med hele forløbet fra den pågældende begæring blev indgivet til første instans og indtil den endelige afgørelse.
Der tages hensyn til sagsbehandlingstid såvel indenfor de 5 år som i den yderligere periode, hvormed tilbageregningen forøges som følge af administrativ behandlingstid. Hvis blot en enkelt dag af en sagsbehandlingstid herefter falder indenfor fristen, forlænges denne med hele den pågældende sagsbehandling.
Den dato, som tilbageregningen ender med, er skæringsdag for pensionsydelser, der forfaldt før skæringsdagen. Der skal derfor tilkendes pension for en sådan dato, at den første (forhøjede) ydelse efter de på det tidspunkt gældende regler vil forfalde på eller efter skæringsdagen".
