Ankestyrelsens principafgørelse C-19-03

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

30-09-2010

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 -

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 - § 40, § 60, § 62, stk. 2, § 62, stk. 4, § 131a og § 40b

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 76, § 72 og § 52

En kommune havde meddelt afslag på betaling af udgifter til transport i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens ( moderen ) deltagelse i møder i Ankestyrelsen og i landsretten i en sag om anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke. Kommunen havde tidligere betalt disse udgifter.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde lagt vægt på, at der ikke sås at være hjemmel i servicelovens § 40 til at yde støtte til de nævnte udgifter.

Der blev i klagen til Ankestyrelsen nedlagt påstand om, at kommunen tilpligtedes at dække omkostninger til møder i Ankestyrelsen, herunder Landsretten mv. i det omfang, at udgifterne var knyttet til moderens lovmæssige rettigheder, således som de er anført i serviceloven.

Der blev bl.a. henvist til, at det følger af servicelovens forskellige bestemmelser, at forældrene er tillagt særlige retssikkerhedsgarantier, fx advokatbistand, og at loven har søgt at sikre en udvidet kontrol med den myndighed, som foranlediger anbringelsen. Endvidere blev det anført, at nævnets afgørelse betød, at hvis forældrene ikke havde de nødvendige midler, var det deres egen risiko, at sagen blev afgjort uden deres tilstedeværelse. Endelig blev det anført, at hvis der ikke er hjemmel i serviceloven til at dække udgifterne, er det i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og artikel 13.

Under behandlingen af sagen anmodede Ankestyrelsen Socialministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt der i serviceloven er hjemmel til at dække udgifter til transport i forbindelse med forældres deltagelse i møder i sager om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke.

Socialministeriet fandt ikke, at der i serviceloven er hjemmel til at afholde de nævnte udgifter.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, om der efter servicelovens § 40 er mulighed for at yde godtgørelse til transportudgifter i forbindelse med forældres deltagelse i møder i sager om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke, herunder udgifter i forbindelse med møder ved sagens behandling i ankeinstanserne.

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om afslag på dækning af udgifter til transport i forbindelse med fremmøde i Den Sociale Ankestyrelse mv. i sagen om anbringelse af et barn.

Begrundelsen var, at der ikke i lov om social service er hjemmel til at dække transportudgifter i forbindelse med forældres deltagelse i møder, hvor der træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke, herunder udgifter i forbindelse med sagens behandling i ankeinstansen.

Med hensyn til det anførte i klagen om Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og artikel 13 bemærkedes, at konventionen generelt er implementeret i dansk lovgivning, og at de nævnte artikler ikke ses at indeholde hjemmel til dækning af transportudgifter, som de her ansøgte.

I Ankestyrelsens vurdering indgik navnlig en fortolkning af servicelovens § 40, stk. 2, og § 40 b samt §§ 60 og 62, stk. 2, jf. § 123, stk. 4, og § 131 a.

Vedrørende servicelovens § 40, stk. 2, nr. 8 bemærkedes, at denne bestemmelse er knyttet til de i § 40, stk. 2, nr. 1-5, nævnte foranstaltninger, hvilket ikke giver hjemmel til at dække udgifter til transport til møder i sagen. Vedrørende servicelovens § 40, stk. 2, nr. 9, var det Ankestyrelsens opfattelse, at denne bestemmelse alene retter sig mod støtte til udgifter, som bevirker, at anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller mod støtte, der bidrager til en stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelse.

Bestemmelsen i servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10, fandtes ikke relevant, idet den alene omhandler økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskoler.

Vedrørende servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11, var det Ankestyrelsens vurdering, at forældrenes udgifter til dækning af transportudgifter til de nævnte møder ikke er en del af udgifterne ved anbringelsen, som kan finansieres i forbindelse med anbringelsen efter lovens § 40 b, jf. § 131 a.

Servicelovens § 60 indeholder alene en hjemmel til at dække udgifter til advokatbistand og kunne efter Ankestyrelsens opfattelse ikke udvides til også at omfatte transportudgifter i forbindelse med sagens behandling.

Vedrørende servicelovens § 62, stk. 2, var det Ankestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen giver ret til, at indehaveren af forældremyndigheden kan udtale sig, inden der træffes afgørelse. Der er ikke hjemmel til at dække udgifter til transport til mødet efter denne bestemmelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen tog ikke ved afgørelsen stilling til i hvilket omfang, der var mulighed for at søge dækning af udgifter til transport efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension.