Ansøger havde ret til engangshjælp - og ikke kontanthjælp - i april måned 2003. Kontanthjælp kunne tidligst udbetales 1 måned efter henvendelsen til kommunen.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
Ansøger skulle dog ikke tilbagebetale den modtagne kontanthjælp for april 2003.
Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var omfattet af den persongruppe, der modtog kontanthjælp 1. januar 2003, da loven om bagudbetaling af kontanthjælp (lov nr. 438 af 10. juni 2002) trådte i kraft.
Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at ansøger i sommeren 2002 blev varetægtsfængslet og efterfølgende idømt fængselsstraf, som han afsonede indtil til 31. marts 2003.
Det blev lagt til grund, at personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus ikke kan få hjælp til den løbende forsørgelse, da udgiften til den løbende forsørgelse afholdes af Kriminalforsorgen og da hjælp efter lov om aktiv social politik er subsidiær til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder.
Selvom kommunen i afsoningsperioden havde ydet hjælp til boligudgifter efter § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, fandt Ankestyrelsen ikke, at denne ydelse kunne sidestilles med løbende kontanthjælp til forsørgelse i relation til lovændringen om bagudbetaling af kontanthjælp.
Der blev herved lagt vægt på, at for så vidt angår den hjælp, der kan ydes efter bekendtgørelsen, er der tale om særlig formålsbestemte ydelser, som har til formål at afhjælpe et behov, der relaterer sig til den indsattes tilværelse udenfor fængslet. Ankestyrelsen fandt ikke, at sådanne ydelser kunne sidestilles med løbende forudbetalt eller bagudbetalt kontanthjælp til forsørgelse.