Ankestyrelsens principafgørelse A-22-03

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 30, stk. 1

Note:

*) SM A-29-00 ophæves

Ansøger modtog supplerende kontanthjælp til ægtefællens igangsætningsydelse. Ægtefællens virksomhed, en frugt- og grøntforretning, gav ifølge oplysningerne til skattemyndighederne et årligt underskud på ca. 64.000 kr.

Kommunen beregnede kontanthjælpen således at der blev fratrukket et beløb svarende til forbrug af varer fra forretningen.

Ansøger klagede til det sociale nævn, som ændrede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på at der kun skulle ske fradrag for forbrug af egne varer, hvis der var overskud i ægtefællens virksomhed. Nævnet lagde vægt på at forbrug af egne varer i en underskudsgivende virksomhed ikke kunne betragtes som en indtægt, men ville medføre gældsstiftelse eller forbrug af formue, bundet i virksomheden.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev derefter indbragt for Folketingets Ombudsmand, som tilkendegav at der efter hans opfattelse ikke var hjemmel til at betragte forbrug af egne varer i en underskudsgivende personligt ejet virksomhed som en indtægt efter aktivlovens § 30, stk. 1. Han henstilledes derfor til Ankestyrelsen at sagen blev genoptaget.

Ankestyrelsen genoptog herefter sagen og traf en ny afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der ved beregning af kontanthjælp skal trækkes fra for forbrug af egne varer, også hvis virksomheden giver underskud.

Ankestyrelsen fandt, at forbrug af egne varer ikke i dette tilfælde skulle betragtes som en indtægt.

Begrundelsen var, at da ægtefællens virksomhed gav underskud, kunne forbrug af egne varer fra forretningen ikke betragtes som en indtægt efter aktivlovens § 30.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at underskuddet i ægtefællens virksomhed var reduceret med 8.000 kr. som krævet efter skattereglerne.

Ankestyrelsen ændrede således sin tidligere afgørelse.