Ankestyrelsens principafgørelse C-38-03

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 42, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58

En 8-årig pige havde siden september 2002 været anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Børn og unge-udvalget traf i februar 2003 afgørelse om fortsat anbringelse af pigen samt overvåget samvær mellem pigen og moderen.

Moderen havde siden anbringelsen af pigen haft ophold hos sine forældre, og hun var i februar 2003 påbegyndt et 2 måneders behandlingsforløb for sit stofmisbrug.

Pigens plejefamilie opsagde i marts 2003 plejekontrakten. Pigen flyttede herefter i april måned hjem til morforældrene, som havde fået plejetilladelse og var ansat som ny plejefamilie for pigen.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at pigen fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet uden moderens samtykke. Dog ændredes genbehandlingsfristen til 2 år fra endelig afgørelse.

Ankestyrelsen tiltrådte endvidere Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samværet mellem moderen og pigen skulle være overvåget i en periode på 6 måneder fra Børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ankestyrelsen anså dog ikke Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af pigen uden for hjemmet og overvåget samvær mellem moderen og pigen for fortsat at have retsvirkning fra den 4. april 2003, hvor pigen fik ophold hos moderens forældre, hvor moderen også boede. Pigen var herefter at betragte som hjemgivet.

Ved afgørelsen om anbringelse var det Ankestyrelsens opfattelse, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af pigen, var åbenbar risiko for, at pigens sundhed og udvikling led alvorlig skade ved ophold hos moderen, jf. servicelovens § 42, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, jf. 2. punktum.

Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at moderen - uanset at hun havde gennemført behandling for sit misbrug og hendes positive personlighedsmæssige udvikling - ikke på nuværende tidspunkt vurderedes i tilstrækkeligt omfang at kunne tilgodese pigens behov for forudsigelighed og tryghed i sin hverdag.

Efter Ankestyrelsens opfattelse var der således begrundet formodning for, at problemerne ikke kunne løses i hjemmet heller ikke med støtteforanstaltninger.

Ved afgørelsen om at samværet skulle være overvåget var det endvidere Ankestyrelsens opfattelse, at det af hensyn til pigens sundhed og udvikling var nødvendigt, at samværet kun måtte foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen for en periode på 6 måneder fra Børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. servicelovens § 57, stk. 3.

Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at pigen havde brug for ro, tryghed og forudsigelighed i samværene.

Ankestyrelsen henstillede i anledning af bortfald af afgørelsen til, at kommunen snarest tog stilling til det fortsatte behov for foranstaltninger i forhold til såvel pigen som moderen.