Ankestyrelsens principafgørelse A-18-04

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 56

Efter 4 års revalidering ansøgte revalidenden kommunen om forlængelse af revalideringsperioden.

Som begrundelse henviste han til hensynet til sin familie samt vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen.

Kommunen meddelte afslag efter aktivlovens § 56. Det vurderedes samlet, at han ikke var omfattet af de specielle forhold, der var nævnt i § 56.

Det sociale nævn ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til kommunen med henblik på fornyet vurdering og afgørelse. Det betød, at kommunen skulle behandle ansøgningen igen og træffe fornyet afgørelse efter § 56 i lov om aktiv socialpolitik.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen ikke forud for afgørelsen om afslag på forlængelse af revalideringsperioden havde udarbejdet en ressourceprofil.

Da reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne og udarbejdelse af ressourceprofil skulle anvendes som grundlag for, at der kunne træffes afgørelse om forlængelse af revalidering, da bestemmelsen havde karakter af garantiforskrifter for, at der træffes en indholdsmæssig korrekt afgørelse, og da kommunen ikke på anden vis havde opfyldt kravene til sagsbehandlingen, fandt det sociale nævn, at afgørelsen var ugyldig.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte, at der ikke var krav om anvendelse af arbejdsevnemetoden.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der skulle udarbejdes ressourceprofil efter arbejdsevnebekendtgørelsen i sager, hvor der efter 1. januar 2003 søgtes om forlængelse af revalideringsperioden til supplement af SM A - 40- 03.

Kommunen skulle behandle ansøgningen om forlængelse af revalideringsperioden efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen)

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.

Ankestyrelsen fandt, at en afgørelse om, hvorvidt en revalidend havde ret til forlængelse af revalideringsperioden efter lov om aktiv socialpolitik § 56 normalt måtte betragtes som en afgørelse om, hvorvidt der eventuelt skulle foretages en ny foranstaltning. Afgørelsen ville som regel forudsætte en stillingtagen til ansøgerens arbejdsevne.

I forbindelse hermed skulle reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. januar 2003, følges. Der henvistes til arbejdsevnebekendtgørelsen § 11, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse herom.