Resume:
Ankestyrelsen har behandlet en sag om hjælp til en ung revalidend, der netop havde forladt skolesystemet.
Ankestyrelsen fandt, at en afgørelse truffet efter den 1. januar 2003 om, at ansøgeren fortsat kunne anses for revalidend efter afslutning af igangværende forrevalidering måtte betragtes som en ny foranstaltning.
Det samme gjaldt afgørelse om, hvilken hjælp der herefter ville være ret til.
Sagen skulle derfor behandles efter bekendtgørelsen om arbejdsevne. Da der ikke var udarbejdet en ressourceprofil, var kommunens og nævnets afgørelser ugyldige. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen til ny afgørelse.