Resume:
Ved vurderingen af ansøgers økonomiske muligheder for selv at betale for en tandbehandling, skulle hustruens månedlige afdrag på skattegæld ikke medregnes.
Begrundelsen var at der var tale om gæld til det offentlige, som efter gældende praksis ikke indgår ved beregning af rådighedsbeløbet.
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 82
En gift mand ansøgte kommunen om hjælp til betaling af en tandlægeregning. Kommunen beregnede rådighedsbeløbet for familien til lidt over 9.000 kr. om måneden og gav afslag på hjælp. I beregningen indgik ikke en udgift på 2.800 kr. som ansøgers hustru betalte i månedligt afdrag på en skattegæld.
Ansøger klagede til det sociale nævn, som tiltrådte kommunens afgørelse.
Ansøger klagede derefter til Ankestyrelsen. I klagen anførte han at rådighedsbeløbet var betydeligt mindre end kommune og nævn havde vurderet det til. Han gjorde gældende at hustruens afdrag på skattegæld skulle tages med i beregning af rådighedsbeløbet.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om skattegæld må betragtes som gæld til det offentlige, som ikke indgår i beregning af rådighedsbeløb.
Ankestyrelsen fandt at ansøger ikke var berettiget til hjælp til tandbehandling.
Ankestyrelsen lagde vægt på at ansøger havde økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne, når han og hustruen havde et rådighedsbeløb på over 9.000 kr. pr. måned.
Ankestyrelsen fandt at hustruens udgift på 2.800 kr. om måneden i form af afdrag på skattegæld ikke indgik ved beregningen af rådighedsbeløbet.
Begrundelsen var, at der efter gældende praksis ikke ydes hjælp til gæld til det offentlige. Hvis afdrag på skattegæld blev medregnet ville dette betyde at der indirekte blev ydet hjælp til gæld til det offentlige.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnet afgørelse.
Dato for underskrift
05.06.2004
Offentliggørelsesdato
10.07.2013
Paragraf
§ 82
Journalnummer
2000536-03