Ankestyrelsens principafgørelse A-28-04

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 30, stk. 1 og § 31, stk. 1

Ansøgeren og ægtefællen modtog starthjælp. Ægtefællen fik deltidsarbejde med en samlet månedsindtægt på 13.272 kr. brutto.

Kommunen traf afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke havde ret til supplerende starthjælp.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at ægtefællens indtægt før timefradraget efter aktivlovens § 31 oversteg det beløb, som ansøgeren og ægtefællen samlet ville være berettiget til i starthjælp efter § 25.

Afgørelsen blev anket til nævnet.

Nævnet var enig med kommunen i, at hjælpen til ægtepar skulle beregnes som summen af de kontanthjælpsbeløb, som hver af ægtefællerne var berettiget til, jf. aktivlovens § 25 og 26, stk.1.

I de tilfælde, hvor en ægtefælle har en indtægt skal den fratrækkes i kontanthjælpen jfr. Aktivlovens § 30.

Der skulle ved beregning af kontanthjælp som supplement tillige foretages fradrag efter aktivlovens § 31.

Da kommunen i sagen havde oplyst, at der ikke var foretaget fradrag efter aktivlovens § 31, skulle kommunen herefter behandle sagen igen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at når ægtefællens indtægt oversteg, hvad familien samlet var berettiget til i starthjælp (før timefradrag jf. aktivlovens § 31) var betingelserne for fortsat starthjælp ikke til stede. Kommunen henviste til aktivlovens § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ændringerne skal bevirke, at ansøger ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. I det konkrete tilfælde lagde kommunen vægt på, at ægtefællens indtægt faktisk oversteg familiens samlede starthjælpsniveau med 2.356 kr., hvis der bortsås fra timefradraget.

Kommunen fandt, at en person eller familie måtte forventes at have mulighed for at sikre sig forsørgelse, hvis indtægten oversteg det hjælpsniveau, som lovgivningsmæssigt var defineret som underste økonomiske sikkerhedsnet, jf. aktivlovens § 1, stk.2. , Kommunen anførte, at dette var tilfældet i den konkrete sag. Kommunen havde derfor valgt at benytte hovedreglen med krone for krone fradrag og havde derfor ikke fundet ansøgeren berettiget til yderligere supplerende starthjælp.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved beregning af loftet for starthjælp jf. § 26, stk. l skal ske fradrag efter § 31 i ægtefællens indtægt.

Hjælpen til ansøgeren skulle beregnes således, at der i summen af de beløb, som hver af ægtefællerne var berettiget til efter § 25, skulle foretages fradrag for ægtefællens arbejdsindtægter ved deltidsarbejde, idet der dog skulle ses bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ifølge § 26, stk. 1, beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25.

Efter § 30, stk. 1 skal ægtefællens indtægter fradrages i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Da ægtefællen havde arbejdsindtægter ved deltidsarbejde og da ansøgeren modtog starthjælp, skulle der ifølge § 31, stk. 1, ses bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.