Ankestyrelsens principafgørelse P-36-04

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

01-04-2011

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 19

Note:

Afløses af 46-11

En 51-årig, ufaglært lønmodtager med smerter i bevægeapparatet blev sygemeldt i maj 2002. Forud herfor havde hun forhørt sig i kommunen om mulighederne for førtidspension, da hun ikke længere kunne klare arbejdet af helbredsmæssige grunde.

I efteråret 2002 blev hun arbejdsprøvet i en butik. Da arbejdsprøvningen ikke var tilstrækkelig til at belyse hendes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, blev hun af kommunen visiteret til en privat arbejdsprøvningsvirksomhed som forrevalidering, jf. aktivlovens § 46 og § 50.

Efter 2 arbejdsprøvninger af henholdsvis 7,5 og 6 ugers varighed udarbejdede virksomheden en ressourceprofil, som blev modtaget i kommunen i september 2003. Virksomheden konkluderede, at lønmodtageren havde nogle varige skader, som nedsatte arbejdsevnen. Det var dog opfattelsen, at lønmodtageren ville kunne varetage et ikke fysisk belastende arbejde, såfremt hun fik den nødvendige hjælp til det huslige fra ægtefællen eller andre.

Virksomheden fandt ikke revalidering hensigtsmæssig, dels grundet alderen, dels fordi en revalidering ikke på sigt ville kunne gøre hende selvforsørgende.

Varighedsbegrænsningen indtrådte med udgangen af juli 2003, men kommunen havde forinden truffet afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, idet revalidering ansås for overvejende sandsynlig.

Kommunen foretog partshøring af forskellige akter, herunder ressourceprofilen, ligesom lønmodtageren fik tilbud om et møde med det team, der skulle træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension.

Kommunen gav afslag på førtidspension, men fandt lønmodtageren berettiget til et fleksjob.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet kritiserede dog kommunens sagsbehandling, herunder at ressourceprofilen og dermed også den samlede vurdering af lønmodtagerens arbejdsevne var foretaget af den private virksomhed og ikke af kommunen. Efter en konkret vurdering fandt nævnet dog, at kommunens afgørelse ikke var ugyldig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af, at ressourceprofilen ikke var udarbejdet af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med lønmodtageren.

Ankestyrelsen ophævede den trufne afgørelse og hjemviste sagen til kommunen med henblik på udarbejdelse af en ressourceprofil i samarbejde mellem sagsbehandleren i kommunen og lønmodtageren.

Ankestyrelsen henviste til, at afgørelse om førtidspension efter pensionslovens § 19 og § 6 i bekendtgørelsen om social pension træffes på grundlag af en ressourceprofil.

Efter arbejdsevnebekendtgørelsen (§ 1, nr. 2, § 6, § 7 og § 8) skal ressourceprofilen udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces med henblik på at afdække og udvikle evner hos borgeren, som kan udnyttes til selvforsørgelse.

Da dette ikke var sket, led ressourceprofilen af sådanne mangler, at den ikke kunne bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension.

Kommunens og det sociale nævns afgørelser var derfor ugyldige, og lønmodtageren var fortsat berettiget til dagpenge.